ark og ulands

 

 

 

 

 

 

 

7. Et religiøst Fort Europa bliver udfordret

Noget tyder altså på, at det europæiske fællesskab ikke er helt så tolerant og religions-blindt som det gerne vil gøre sig til. Den kristne grundtone i Europa er blevet aktiveret i mødet med islam, og selvom toner om åbenhed og humanisme er udgået fra Bruxelles, så har de enkelte nationalstater haft svare kvaler med at føre værdierne ud i livet. Højrefløjspartier har boomet og sammenstød mellem kulturer og religioner hører til hverdagens orden. Sammenstødene præciserer, at EU og dets nationalstater fortsat er voldsomt splittet i spørgsmålet om, hvorvidt der i praksis er plads til andre religioner. Og dette er et ret alvorligt skud for boven på de værdier, som EU bygger på: fred, personlig frihed, trosfrihed. Den gamle orientalisme er ikke blevet visket helt ud.

Er islam i bred forstand blevet Europas fjendebillede? Ikke alene, siger Uffe Østergård: det er islam ikke stærk nok til. Men den europæiske identitet vil helt klart blive skabt i spejlingen med islam (primært Mellemøsten), USA og Kina. ”Jeg kender ingen fortilfælde, hvor man har udviklet en identitet uden den ’anden’ så derfor vil denne ’anden’ logisk komme til at ligge i programmerne for den fælleseuropæiske identitet. Det behøver ikke at være en fjende, men det bliver det bare meget let. Det er en skred, der let sker,” siger Uffe Østergård, og forklarer, hvorfor han mener, dette skred er ved at ske: ”Det er måden muslimerne kommer til at fremtræde på. Pludselig er der masser af ’eksperter’ på islam uden empirisk viden, lige fra simple læserbrevsskribenter til Ralf Pittelkow, alle sammen meget uvidende – det er ikke andet end lommeuld. Det er ikke forkert altsammen, men oplysningerne er udvalgt på en umådelig selektiv facon, baseret på et fjendebillede – slet og ret.”

*

Ikke alt peger imidlertid i retning af et religiøst Fort Europa. Ledende kræfter trækker i den anden retning. De europæiske ledere ved at falde over hinanden i forsøget på at dementere USAs præsident Bushs uheldige brug af ordet ”korstog” efter 11. september. Og da den engelske premierminister Tony Blair i sommer talte i den amerikanske kongres sagde han, at USA ikke må opgive Europa, selvom EU er en besværlig konstruktion, præget af megen uenighed. Han understregede, at EU er ved at blive stærk nok til at byde Tyrkiet velkommen, trods dets forskelligartede kultur, tradition og religion.

Hermed er han i færd med at formulere en ny politik, hvor det er modernitet, der bliver afgørende for optagelse – ikke religion og kultur. I øvrigt passer det også Tony Blair og englænderne udmærket, at EU i kraft af optagelsen af Tyrkiet bliver en løsere alliance, hvor de gensidige forpligtelser er så små som muligt.

Men foreløbig ser det alligevel ud til, at EU også fremover skal være et snævert religiøst selskab bestående af nationalstater domineret af de tre kristne kirker. De første 15 år er der ingen risiko for, at den religiøse orden bliver forstyrret. Og til den tid har fællesskabet måske i kraft af ortodokse Rumæniens og Bulgariens optagelse vænnet sig så meget til arven efter det Byzantinske rige, at en optagelse af en islamisk stat som Bosnien, Albanien eller Tyrkiet forekommer mindre truende. Som Niels Henrik Arendt siger: ”Vi må jo også fastholde, at det er et kristent ideal, at der er en frihed til at tro på noget andet end kristendommen.”

UDGIVET 9. DECEMBER 2003 KL.8.15 (AM) CET

DOWNLOAD ARTIKLEN SOM WORD-DOKUMENT

DOWNLOARD ARTIKLEN SOM PDF-FIL

   RÆSONS FORSIDE

TILBAGE

EU's forfatning har tidligere været behandlet i RÆSONs Kommentatorserie af Mikael Bonde Nielsen (Europæisk forfatning på vildspor), Erik Boel (EU-modstanderne er bagstræberiske), Erik Holm (Den europæiske Afhængighedserklæring) og Trine Pertou Mach (Intolerancens Europa: 'Hertil min verden går'?).

Den politiske situation i EU blev fornylig analyseret i et stort interview med Lykke Friis (Gæt hvem der kommer til middag).

KOMMENTATORSERIEN:
26. nov	| Europæisk forfatning på vildspor
12. nov	| EU-modstanderne er bagstræberiske
10. nov.	| Hvad Magtudredningen har glemt
30. okt.	| Den europæiske Afhængighedserklæring
11. okt.	| Bidrog Danmark uforvarende til Murens fald?
10. okt.	| Intolerancens Europa: 'Hertil min verden går'?
1. okt.	| Skal vi opgive at forudsige arbejdsmarkedet?
22. sep.	| Kulturkamp eller kaffegrums?
12. sep.	| Brug markedet mod terrorismen

ARTIKLENS FORSIDE

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Portrætfoto: Vibeke Toft

Illustration: Gustave Doré,
reproduceret af:
professor Felix Just, S.J.