|
|
||
|
|
FJERDE KVARTAL 2003 |
|
|
6:7 Artiklen kan på sidste side (s.7) downloades som Word-dokument, fx til udprintning |
||
|
|
6. Kristendommen og individets frihed
Der er altså et behov for på én gang styrke en svag europæisk identitet og en usynlig kristendom. Det sker blandt andet ved, at stærke kræfter forsøger at kæde kristendommen sammen med værdier som humanisme, velfærd og retfærdighed. De værdier, som man netop gerne vil promovere EU på.
Udkastet til konstitutionen, der altså ikke kom til at indeholde kristendommen, henviser i stedet til Europas ”kulturelle, humanistiske og religiøse arv”. Den tankegang er specielt de katolske lande med på. I august sagde paven til en gruppe pilgrimme: ”Kristendommen har formet Europas ånd, og nogle af dets fundamentale værdier har inspireret menneskerettighederne [og] det demokratiske ideal.”
Men om humanisme, tolerance og demokrati er kristne eller universelle værdier, er et spørgsmål, der slet ikke er enighed om. ”Det ser ud til, at de kristelige demokrater med et konfessionelt grundlag gerne vil gøre de to enheder, humanisme og kristendom, ens. I en vag forstand mener kristdemokraterne jo, at kristendommen er grundlaget for Europa. Og så må den jo være inkommensurabel med islam. Men det er meget vagt; jeg mener, at kristendommen har muliggjort og fremprovokeret humanismen, fordi kristendom førte til de forfærdelige religionskrige i det 17. århundrede og siden hen til den undertrykkelse, som så producerede en reaktion i oplysningstænkningen. Der er selvfølgelig en forbindelse, men den er lige så meget negativ som positiv,” siger Uffe Østergård.
Heller ikke Niels Henrik Arendt er begejstret for den direkte sammenknytning af kristendom og demokratiske værdier. ”For mig er der ingen tvivl om, at der har været en dybere forbindelse mellem, at den kristne forkyndelse har lydt, og at disse værdier er kommet til at stå stærkt i Europa. Men forbindelsen er ikke så direkte, som nogen gerne vil gøre den til. Man kan ikke påstå, at kirken har været drivende i de processer, hvor individets frihedsrettigheder er blevet betonet. Frihedsrettigheder og demokrati bliver jo først et tema, samtidig med at Europa frigør sig fra kirkens dominans i oplysningstiden,” siger Niels Henrik Arendt.
Hertil kommer, at man ved at kalde demokrati og menneskerettigheder for kristne værdier udelukker samfund med andre religioner fra dem. EU har erklæret at ville eksportere demokrati – men skulle projektet mislykkes kan den underforståede forklaring blive, at fiaskoen skyldes de pågældende landes religioner.
|
|
Portrætfoto: Vibeke Toft
Illustration:
Gustave Doré,
