|
|
||
|
|
FJERDE KVARTAL 2003 |
|
|
5:7 Artiklen kan på sidste side (s.7) downloades som Word-dokument, fx til udprintning |
||
|
|
Kan man tale om en øget kristen opmærksomhed i Europa, når tallene fortæller, at europæerne bruger deres kirker mindre? Siden 1960erne har kurven gået støt nedad: Folk går mindre i kirke, de bliver døbt og gift sjældnere i kirken. At et stort flertal af danskerne alligevel er medlem af Folkekirken, har fået den britiske forfatter Grace Davie til at konkludere, at europæerne ikke er ateister, bare fordi de ikke går i kirke. Danskerne har et tydeligt religiøst tilhørsforhold til den kristne kirke, omend de ikke opfatter sig selv som troende. Og det er dette tilhørsforhold, der bliver aktiveret i mødet med islam.
Biskop Niels Henrik Arendt fra Haderslev Stift oplever ofte den religiøse usikkerhed, som islam fremprovokerer. ”Folk dukker op i kirkelige sammenhænge og spørger ind, og det tager jeg som udtryk for, at tilstedeværelsen af muslimer får nogle folk til at søge tilbage. Den offentlige diskurs indeholder også et krav om, at kirken skal være tydelig og enkel i formuleringen af kristendommen. Der er et ønske om, at kristendommen kommer til orde i det offentlige rum på en helt anden måde end man ønskede og forventede i 1970erne,” siger Niels Henrik Arendt.
Ønsket udspringer blandt andet af, at islam er en meget synlig religion, der bliver praktiseret offentligt. Hvorimod kristendommen i det 20. århundrede i Danmark har været kendetegnet af, at den hører til det private rum, forklarer Arendt. ”Derfor er der en frygt for, at hvis ikke kristendommen kommer mere til syne på en eller anden måde i det offentlige rum, så vil den være for svag over for denne tydelige religion. Selv om der er historiske og statistiske argumenter for, at det ikke vil ske. Men frygten er der, også langt ind i solide kirkelige kredse, hvor man ellers skulle mene, at de troede noget mere på deres egen sag. For hvis de gjorde det, så var der jo ikke så meget at være bekymrede for. Men der er lidt en katastrofestemning, også i meget kirkelige kredse. At det her kan gå galt, hvis ikke kristendommen bliver mere tydelig,” siger Niels Henrik Arendt.
Kristendommen er vokset i de seneste år i Asien, Latinamerika og Afrika, mens det i Europa er gået den anden vej: ”Derfor bør der da vises en vis tilbageholdenhed med at sige, at vi ikke vil have Tyrkiet med i EU af religiøse årsager. Det vil give bagslag. For det vil være en påstand om, at kristendommen står stærkt i Europa, og det er vi jo nødt til at sige, at det gør den slet ikke. Så diskussionen i konventet kan også udtrykke en frygt for, at Europa kirkeligt set er ved at blive marginaliseret – og derfor er man nødt til at knytte konstitutionen op på en påstand om den gamle kristne civilisation,” siger Niels Henrik Arendt.
|
|
Portrætfoto: Vibeke Toft
Illustration:
Gustave Doré,
