|
||||||
|
|
FJERDE KVARTAL 2003 |
|||||
|
1:3 Artiklen kan på sidste side (s.3) downloades som Word-dokument, fx til udprintning |
||||||
|
|
af Lars Goldschmidt
| 1 | De ansættelige |
| 2 | Højkompentencen og det brede spektrum |
| 3 | Den virkelige udfordring |
De ansættelige
I dag støder vi ofte på tilsyneladende modstridende udsagn om fremtiden:
Den demografiske bombe vil affolke arbejdsstyrken.
Arbejdsløsheden er steget med en femtedel over det sidste år.
Videnssamfundet vil stille stadig større krav til medarbejdernes uddannelsesniveau.
Der er 10–15.000 arbejdsløse med en lang videregående uddannelse.
Mange med mellemlange IT-uddannelser kan ikke få arbejde.
Er disse og tilsvarende modsigelser vilkår, der gør, at vi må erkende, at den fremtidige efterspørgsel efter medarbejdere med specifikke kompetencer reelt er uforudsigelig? Lærer den nuværende krise os, at det er umuligt at agere strategisk i forhold til valg af uddannelse og kompetenceudvikling? Eller kan der foreslås kompetencestrategier for den enkelte borger eller virksomhed og på samfundsniveau, der er robuste overfor konjunktursvingninger økonomiske kriser mm.?
Det er nærliggende at svare ja til de to første og nej til det sidste spørgsmål. Svar som vi ser mange steder i den offentlige debat i forskellige forklædninger.
De unge opfordres til at vælge studier efter lyst uden hensyn til senere erhvervsmuligheder. Vi dimensionerer uddannelser efter efterspørgsel snarere end efter fremtidige behov. Vi accepterer - lidt afmægtige - at vi har 6-800.000 kortuddannede på arbejdsmarkedet, hvis fremtidige ansættelighed er under pres. Vi ser rigtig mange virksomheder, der ikke har en egentlig strategi for, hvordan deres nuværende medarbejdere kan rustes til at være anvendelige/ansættelige i fremtiden, samt hvordan de som virksomhed kan sikre sig konkurrencedygtige medarbejdere på lidt længere sigt.
Jeg mener, at det - uanset usikkerheden - er muligt at komme med mere konstruktive og offensive svar.
|
Lars Goldschmidt er kemiingeniør fra Danmarks Tekniske Universitet, hvor han også tog en Ph.d. fra Institut for Kemiteknik. Fra 1986-89 førte han for Energistyrelsen tilsyn med Mærsk Olie og Gas; fra 1989-90 havde han et serniorstipendiat ved Handelshøjskolen; 1990-92 var han procesingeniør med Mærsk før han i 1992 blev chef for Miljøstyrelsens Industrikontor. I 1993 modtog han en Ph.d. fra Institut for Organisation og Arbejdssociologi (om 'Magt, Viden, Interesser og Sikkerhed'). I 1996 blev han chef for Miljøstyrelsens kontor for Renere Teknologi og Produkter. 1997-99 var han chef for Dansk Industris teknologi- og uddannelsespolitiske afdeling - og fra 1999 direktør for DI's Virksomheds-udviklingsområde. I 2000 blev han direktør fra Arbejdsmarkeds-styrelsen, og 1. september tiltrådte han stillingen som markedschef i Dansk Handel og Service. Han er medforfatter til bøgerne: "Borgerlige Ord Efter Revolutionen" (1999) og "Det nye systemskifte" (2001, begge Gyldendal). Links:
|
Illustrationsfotos:
US National Oceanic and
Atmospheric Administration
