Som altid kan interviewet på denne side (s.3) downloades som Word-dokument, fx til udprintning

FJERDE KVARTAL 2003:
24. oktober 2003

3:3

<  >

 

ark og ulands

 

 

 

 

 

Politikken og naturvidenskaben

Et helt overordnet spørgsmål, som du qua din baggrund er i en særlig position til at kunne besvare. Nu er det sjældent at man diskuterer kemiske våben i den daglige debat, men vi har jo ofte politiske diskussioner, som indeholder spørgsmål af en teknisk karakter --- energipolitik, Nordsøen, sundhedsspørgsmål --- hvor der er nogle meget komplicerede videnskabelige spørgsmål, som ofte kommer til at ligge tæt på brændpunktet i diskussionerne. Er det noget, der præger den politiske debat i de her år: at det er svært at diskutere de meget tekniske spørgsmål i det offentlige rum?

CR: Jeg synes ikke, det er svært at debattere det, fordi hvad enten debattøren har kendskab til det eller ej, så udtaler de sig frejdigt om alle forhold og tit i et helt forkert perspektiv. Men det synes ikke at være af særlig betydning, at man forstår dybden i det, når man debatterer.

Så du mener ikke det holder folk tilbage?

CR: Nej, DET synes jeg ikke det gør - og jo mere indviklet det er, jo mindre debattørerne ved, desto livligere går debatten.

Men det er spørgsmål, som skal være underlagt den politiske kontrol og en demokratisk diskussion. Hvordan kan man beregne den cirkels kvadratur?

CR: Nu nævner tager jeg et meget primitivt eksempel. I debatten om væksthormoner var der nogle børn, ca. i alderen 10-12, som var meget små mennesker. Hvis de ikke fik tilført et væksthormon, ville de forblive dværge eller meget små. Jeg tror det var Nordisk Gentofte, som havde lavet væksthormoner, og det havde jo en uheldig klang: der var store demonstrationer derude, og politikerne greb selvfølgelig straks ind og sagde, 'Det må vi blokere for'. Det blokerede man så for i 2 år så de børn, der under den blokade, ikke fik hormonet forblev altså dværge. Der  var nogle, der kom til at betale dyrt for den debat. Der var ingen interesse blandt debattørerne for at tale med dem, der havde forstand på problemet. Det er altid de svage grupper, som betaler prisen, når sådan noget sker - og det synes jo ikke at genere nogen.

Fordi flertallet af befolkningen er uberørt af det? Ville det være rigtigt at sige at det bliver til spørgsmål om ideologi eller følelser?

CR: Det er en følelsesmæssig afgørelse: 'Det er nok galt at give sådan noget', 'gad vide hvad der sker med de børn, hvis de får det' --- det vidste videnskabsmændene selvfølgelig masser om, for ellers ville man jo ikke markedsføre det, men ingen havde interesse i at sætte sig ind i sagen og derefter tage den debat.

Det bringer os måske tilbage til den aktuelle situation: Er videnskabsmændene og teknikerne gode nok til at lægge den debat offentligt frem?

CR: Det kan man så sige, de ikke er, men der er nok ikke nogen, der vil bruge den tid der skal til - selv ved en populær og kort fremstilling - at tilegne sig stoffet. Det er der meget, meget få, der interesserer sig for. Og det hæmmer jo også debatlysten lidt, når man ved lidt mere om det.

UDGIVET 24.10.03 kl. 8.20 CET

ARTIKLENS FORSIDE

DOWNLOAD DENNE ARTIKEL SOM WORD-DOKUMENT

   RÆSONS FORSIDE

TILBAGE

Danmarks medvirken i Irakkrigen har været genstand for en række artikler og interviews i RÆSON: en række af dem er samlet i bogen "USA | Europa - fjender i fællesskab?" (195 kr.)

Bogen kan købes hos boghandlerne eller fra RÆSON på nettet (hvor prisen er inklusiv porto og ekspedition samt adgang til artiklerne i net-versioner). Den indeholder ialt 9 artikler og 18 interviews - med bl.a. Niels Helveg Petersen, Tøger Seidenfaden, Hans Branner, Mikkel Vedby Rasmussen, Ole Wæver, Lars Erslev Andersen, Poul Nyrup Rasmussen, Søren Pind, Jørgen Dragsdahl og Stanley Hoffmann.

De sidste måneder har vi behandlet spørgsmålet i interviews med bl.a. Hans Engell ("I krigens bevidstløse kølvand", 22.10), Nikolaj Petersen, ("Farvel til småstaten?", 16.10), Mogens Lykketoft ("Danmark og den store dreng i klassen", 19.08), Rune Engelbreth Larsen ("Terrorismen - det overdrevne onde", 10.09) og Søren Krarup ("Systemskiftet er kommet for at blive", 25.09). De politiske ungdomsorganisationer har diskuteret bl.a. Irakkrigen og VK-regeringens udenrigspolitiske linie under overskriften: "Danmark uden bekvemmelighedsflag?" (startet 25.09).

Flere artikler er under forberedelse.

   RÆSONS FORSIDE

TILBAGE

 

 

 

 

 

 

   

 

 

 

 

 

 

 

 

 
 
   
 
 
 

 

 
 
 

 

 

 Illustrationsfoto: US Air Force

Portrætfoto: Christian Rovsings Hjemmeside