Saddams strategi: "Lyv og gem"

Danmark har fulgt FN's linje

Skeptikernes holdning har jo i høj grad gået på, at de argumenter der blev lagt frem før krigen overdrev forholdene --- hvad Saddam kunne på 45 minutter osv.

CR: Det har vi jo ikke sagt i Danmark.

Du mener der har været en væsentlig forskel på vores ræsonnement og de andres?

CR: Det mener jeg bestemt. Vi har aldrig sagt sådan noget, da vi jo ikke har nogen viden herom. Jeg mener at Fogh og Per Stig Møller har været meget, meget forsigtige med ikke at sige andet, end hvad de mente, der var hold i.

Ville de være rigtigt at sige, at i sådan en situation sker der alligevel en afsmitning fra de amerikanske og britiske argumenter på den danske beslutningsproces: internt i embedsværket, udadtil i pressen og debatten. At der er - underforstået - en fornemmelse af at vi aftapper nogle af ræsonnementerne, der dermed ligger implicit i situation. Eller mener du man kan insistere på at det er et formelt spørgsmål: hvad regeringen har lagt frem og sagt?

CR: ”Hvis man læser David Kay-rapporten, kan man sige, at hvis man ikke havde grebet ind, så ville der ikke være gået ret mange måneder før Saddam Hussein åbenbart havde haft langtrækkende raketter. Det havde været særdeles ubehageligt - hvis han havde bombet Tel Aviv og Ankara. Så der var ihvertfald en eller anden form for tidspres, hvor man må sige: hvis man ønsker at stoppe ham, så må man gribe ind. Og det skal nok ikke være så meget senere, man griber ind - at dømme efter det, man får ud af at læse Kay's rapport: med de fund, der reelt er registreret og med det, han har noteret sig ved afhøringer af videnskabelige medarbejdere osv.

I USA og England synes Bush og Blair at have tabt ihvertfald i øjeblikket befolkningen og pressen om, at de beviser man har fundet er fyldestgørende. Hvad mener du, der foregår på skeptiker- eller kritikersiden at det er lykkedes at skabe så meget tvivl?

CR: Det er jeg nok ikke den rigtige til at besvare, for så meget kender jeg ikke dertil. Men man kan jo sige: at der er ikke fundet masseødelæggelsesvåben - man har ikke fundet granater med kemiske eller biologiske sprænghoveder. De missiler, irakerne var ifærd med at lave, var altså ikke færdigudviklede. De kunne nok flyve længere end de måtte. Man må også konstatere, at det er helt tydeligt, at meget væsentlige projekter ikke er erklæret til FN. Det er ret ubehageligt at læse om.

Hvordan det opleves af befolkningen? Jeg har lidt svært ved at følge debatten herhjemme fordi jeg er meget i udlandet - ca. halvdelen af året. Men jeg noterer mig, at Per Stig Møller holdt sig meget til FN's udtalelser og resolutioner, og det synes jeg er rigtigt. Jeg synes, han svarede rigtigt og havde den rette indstilling til det. Jeg mener den danske regering har optrådt ganske fornuftigt, alt i alt.

Debatten i USA er svær at forstå, når man ikke følger den tæt, men: hvis man skulle forhindre, at disse våben blev brugt --- 6 måneder efter krigsudbruddet fandt sted ---- så måtte man formentlig gøre det, som amerikanerne gjorde.

For både tilhængere og skeptikere er det et spørgsmål om gradueringer: man gik ud med nogle gradbøjede påstande, da man startede krigen, og nu får man nogle gradbøjede beviser. Men måske er det, der i virkeligheden afgør diskussionen ikke forekomsten af masseødelæggelsesvåben, men det forløb, der kører dernede og det politiske resultat? Dvs.: hvis man er bekymret for situationen i Irak, mener man også det er et problem at det fundne ikke er mere belastende. Hvis man mener at situationen overordnet er bedre, så bliver våbnene mindre betydningsfulde. Så diskussionen om våbnene bliver en slavedebat af spørgsmålet om det politiske resultat.

CR: Der var jo en mistanke om, at de kunne lave sådanne biologiske og kemiske våben. Kay har jo fundet mikroorganismer, der kan bruges til disse forfærdelige biologiske våben. Hvis du har bakterierne, kan de jo godt formeres lynhurtigt og billigt. Så man må jo altså notere sig, at selvom de ikke havde dem i behold - hvor de sad på enden af en kanon eller et missil - så havde de altså substansen, som gjorde, at de i løbet af meget kort tid - vi taler formentlig om uger - kunne producere disse våben.

Ville det være rigtigt at sige, at af de tre våbentyper - atomare, biologiske, kemiske - er det på de biologiske, Kay-rapporten slår stærkest?

CR: På de biologiske og de kemiske: fordi man kan ikke lave nukleare våben uden meget betragtelige fysiske anlæg - nogle ordentlige centrifuger eller isotop-adskillere. Det er udstyr, der både er stort og dyrt - og det koster meget energi at drive dem. Der er det klart, at det har de forberedt men: de har ikke opbygget den infrastruktur, der skulle til. Det kunne de så formentlig opbygge - men det er nu ikke så simpelt at få det bygget, som man giver udtryk for. Hvis de kunne få fat i de centrifuger kunne de alligevel hurtigt separere noget. Der skal ikke så mange kilo til at lave en bombe.

Men når det kommer til de biologiske og kemiske?

CR: Det er jo ganske nemt at lave. Og der var de velforberedte.

Men ikke de centrale kemiske laboratorier.

CR: Nej, men der er et godt udgangspunkt i dual-use-installationer, hvor du kun bruger 20% til civil produktion. Det kunne tyde på, at de havde 80% i reserve til noget andet.

Det skeptikerne har sagt er: HVIS amerikanerne vidste, hvor det her lå --- de har deres satellitter osv. --- ville de havde været i stand til at komme ind meget hurtigt og lede, måske kun på 10 ud af 130 oplagringspladser, men dér hvor de troede de ville finde noget.

CR: Det er jeg sikker på, de har gjort. Der kan selvfølgelig have været nogle pladser, hvor de har sagt, "Her er endnu for risikabelt at lede", det kan man ikke afvise. Kay skriver, at noget af det, de har fået at vide fra fx folk, der er flygtet, har været bevidst falsk information. Det må amerikanerne jo selv finde ud af der – men vildledningen kan man jo ikke laste amerikanerne for.

Så at man ikke er længere med efterforskningen skyldes kombinationen af hvilke ressourcer man har til rådighed og at visse ting ikke er markerede og navngivne?

CR: Ja. Et areal på 10 x 7 kilometer --- og dem er der altså 120 u-undersøgte af --- er jo kolossale arealer. Det er lige dét, vi skal holde fast på. Og dertil havde de jo så den strategi, der hed: "Lyv og gem".

ARTIKLENS FORSIDE

NÆSTE SIDE

TILBAGE

ark og ulands