ark og ulands

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

En meget, meget svær aktivitet

David Kays rapport om forekomsten af masseødelæggelsesvåben i Irak er jo både blevet fortolket som en støtte til Bush og Blair's argumentation OG angrebet af skeptikerne. Hvordan vurderer du oplysningerne i den?

CHRISTIAN ROVSING (CR): Det må fremhæves, at der er tale om en foreløbig rapport, som kommer efter, at inspektørerne har arbejdet i 3 måneder under ekstremt vanskelige forhold. Når man tænker på de vilkår, hvorunder de skal foretage undersøgelserne, må man være klar over at fra starten af var Iraks aktiviteter delt op i små blokke, således at ingen vidste, hvad de andre lavede. Det blev indskærpet, at man skulle fortælle inspektørerne om projekter, som ikke passede, og benægte aktiviteternes eksistens. Endelig blev materiel og dokumentation ødelagt, både før konflikten og mens den løber. Da Bagdad er indtaget, er der nogle af - hvis jeg må kalde dem - vennerne, som røver og ødelægger vigtige og betydningsfulde dokumenter og materiale, smadrer computere osv. Man kan forestille sig, at nogle af dem, der har været involveret i fremstillingen af disse våben, rejser til udlandet og måske har taget både dokumentation og muligvis materiale til våbenfremstilling, med sig. Det har været under meget svære vilkår, at undersøgelserne er foregået -  men man må notere sig, at de faktisk har fundet noget:

Der er fundet et hemmeligt netværk af laboratorier og sikre huse [safe houses, red.], hvori ansatte indenfor efterretningsvæsenet gemmer udstyr og derved skaber en basis for fortsat forskning. Der er fundet et laboratorium i et fængsel, som formodentlig skulle bruges til at afprøve nogle af de biologiske agenter på fanger. Man finder biologiske organismer gemt i en videnskabsmands hjem, som kan opformeres til biologiske våben.

Man finder igangværende forskning indenfor det biologiske område; dokumenter og udstyr af anden art gemt i andre videnskabsfolks hjem, som kunne være egnede til at genoptage berigelse af uran ved brug af centrifuger og isotopseparation.

Man finder en linje til at bygge ubemandede fly, som kan sendes ind, hvor det nu kunne passe, med en rækkevidde på 3-500 km (den godkendte rækkevidde var 150 km). De fortsætter hemmeligt med at fremstille brændsel til Scud-missiler, og arbejder på at få missiler på en rækkevidde på 1000 km - så de altså kan ramme Ankara, Cairo og Abu Dhabi. Og så prøver de - mellem slutningen af 1999 og 2002 - at få teknologi fra Nordkorea, som skulle hjælpe dem til at få ballistiske missiler med en rækkevidde på 1300 km.

Tegner der sig et billede, hvor den centralt kontrollerede våbenproduktion har været ikke-eksisterende - at muligheden for fx at producere kemiske våben virkelig ER blevet slået ud af hænderne på dem under Desert Storm og Desert Fox - mens det, man har haft tilbage har været en række fragmenter?

CR: Ja, men hvor det også fremgår af afhøringerne af videnskabsmænd, som frivilligt har meldt sig eller er blevet taget til fange, at Saddam Hussein og hans sønner hele tiden har spurgt om 'Hvor hurtigt kan vi - hvis vi giver ordren - lave biologiske og kemiske våben? Vi vil gerne have I skal kunne lave dem på 6 måneder'. Der kan man altså også se, ifbm. alle de programmer, at nok har de ikke fabrikationsudstyr, men de forbereder sig hele tiden - og de sætter studerende til at studere den type biologi, som skal bruges til at fremstille biologiske våben. Man har også fundet fabrikker indrettet til dual-use, således at de både kan lave våben og civile ting, men hvor den civile kapacitet kun tager 20% af fabrikkernes funktionskapacitet. Hvad skal de resterende 80% så bruges til?

Eftersom Saddam jo i sin tid har brugt referencen til sine kapaciteter som politisk redskab, kunne man så sige at slangens hoved har været levende og slangens hale har vrikket, men den har været skåret over på midten?

CR: De steder, hvor man producerer, er ikke fundet. Der er 130 kendte ammunitionsdepoter, der hver har et område på 70 km2; de indeholder 600.000 artilleri-granater; -raketter osv., og af de 130 steder er de 120 stadigvæk ikke blevet inspiceret.

Hvad er problemet?

CR: Når hvert areal på  ca. 10 x 7 km rummer enormt meget ammunition, kan man altså ikke gennemsøge alle steder med det samme. For dels er det farligt, og så - når man endelig skal til at søge der, hvordan havde de altså den elendige vane, at de ikke markerede, hvad der var kemiske granater, og hvad der var almindelige sprænghoveder. Der er undersøgt 10 ud af 130 sites med ammunitionsdepoter – inspektørerne har kun været der i tre måneder.

Men det er blevet sagt at amerikanerne, da de rykkede frem mod Bagdad og Tikrit, ikke medbragte gasmasker - at de på det tidspunkt ikke troede de ville udsat for kemiske våben. Er det ikke en god indikation af, at man selv fra USA's side havde en fornemmelse af at truslen ikke var så overvældende?

CR: Da man havde været i Irak i så lang tid, og da irakerne ikke var begyndt at fyre gas- og biologiske granater af, har amerikanerne utvivlsomt sluttet, at så evnede Irak ikke at bringe det i anvendelse.

ARTIKLENS FORSIDE

   NÆSTE SIDE

TILBAGE

 

 

 

   

 

 

 

 

 

 

CAMOUFLAGE: Et kampfly af typen "MiG-25 Foxbat" bliver gravet op af den irakiske ørken: man har fundet flere MiG-25ere og SU-25 ground attack jets begravet ved landingsbanerne i Al-Taqqadum, vest for Bagdad. (Foto: US Air Force ved Master Sgt. T. Collins.) 

 

 Illustrationsfoto: US Air Force

Portrætfoto: Christian Rovsings Hjemmeside