5. "Alt for ofte i historiens løb har vi danskere blot sejlet under bekvemmelighedsflag og ladet andre slås for vor frihed og fred." (http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=283301) Hvorfor gjorde Statsministerens op med samarbejdspolitikken 29. august?

Ja, hvorfor? Det er altid svært at granske i andres motiver, men dybest set handler det vel om, at vi har en regering, der har svært ved at tage de økonomiske udfordringer som Danmark står overfor alvorligt, og derfor vælger at tale om fortiden i stedet for fremtiden. Det er vel en meget naturlig strategi for en regering, der vil magten for magtens egen skyld, men ikke har mod til at bruge magten til samfundsforandringer, der kan risikerer at gøre ondt på nogen. Vi har, for at bruge statsministerens eget udtryk, en regering der sejler under bekvemmelighedsflag.

Når det så er sagt, vil jeg gerne tilføje, at jeg mener, at Anders Foghs angreb på samarbejdspolitikken er fuldstændigt forfejlet. Samarbejdspolitikken er betegnelsen for samarbejdet mellem fem danske politiske partier heriblandt Venstre, og ikke for et samarbejde mellem danske og tyske. De fem partier sikrede Danmark en tålelig tilværelse under besættelsen. Vi undgik faktisk at få en nazistisk regering som i Norge eller at blive tromlet ned af den tyske krigsmaskine som i Benelux. Så kan det godt være, at Anders Fogh synes, at Danmarks ære led skade. Men et så gammeldags æresbegreb kunne ikke engang bruges i 40´erne og slet ikke i dag. Samarbejdspolitikken reddede danske liv. Det er the bottom line.

Derudover vil jeg gerne klargøre endnu en misforståelse, som statsministeren har gjort sig skyld i, nemlig at ” Hvis alle havde tænkt som de danske samarbejdspolitikere, ville Hitler med stor sandsynlighed have vundet krigen, og Europa var blevet nazistisk.” Det er selvfølgelig rigtigt, men det er jo en fuldstændig misforståelse af international politik, når Anders Fogh påstår, at motiver og handlemuligheder skulle være de samme for alle. Skulle 1930´erne og 1940´ernes Danmark have haft præcis de samme muligheder som datidens USA, Sovjetunion, Storbritannien eller for den sags skyld Tyskland. Helt ærligt! Statsministeren burde vide bedre.

Simon Emil Ammitzbøll, RU

Statsministerens opgør med samarbejdspolitikken er en røst mange deler, særligt i bagklogskabens ulideligt klare lys. Vi kan dog med samme skepsis forestille os eftertidens syn på statsministerens og VK-regeringens nye kurs – under bekvemmelighedsflag – når det gælder Danmarks deltagelse i det europæiske projekt, som Venstres tidligere formand kæmpede så helhjertet for. Ligeledes kan man spørge sig selv, hvordan eftertiden vil se på VKO-koalitionens behandling af etniske og religiøse minoriteter i det danske samfund, hvis mest positive minde fra besættelsestiden er indsatsen for de jødiske medborgere. 

Troels Krarup Frandsen. CDU

Statsministerens kritik af samarbejdspolitikken under 2. Verdenskrig, skal naturligvis ses i lyset af sommerens massive kritik af Danmarks deltagelse i krigen i Irak. Det er klart, at Fogh ønsker  at argumentere for en aktiv militær indsats mod diktatoriske stater af mere principielle årsager, nu hvor de reelle motiver for USA’s og dermed Danmarks deltagelse i krigen fortaber sig i tågerne.

Statsministeren klandrer samarbejdspolitikerne for, at de ikke tog et selvstændigt standpunkt i forhold til en massiv overmagt. Uden at sammenligne USA med det daværende Tyskland, må man dog konstatere, at statsministerens politiske logik synes at følge nogenlunde det samme mønster. Det er med andre ord altid nemmest at holde med den stærkeste.

Signe A.E. Larsen og Carsten Stage, Min.

Fordi der går en lige linie fra den feje samarbejdspolitik under krigen til den kujonagtige modstand imod befrielsen af de undertrykte samfund i den underudviklede verden. Vi må gøre op med tanken om, at diktatorer skal fredes. De skal bekæmpes og fjernes - uanset om de hedder Saddam Hussein eller Hitler.

Morten Messerschmidt DFU

Gennem de sidste års aktive indsats i verdens brændpunkter er der blevet gjort op med at Danmark bare lader de andre om at løse opgaverne. Det er slut med myten om at vi ikke tager noget ansvar selv. Jeg tror at Statsministeren opgør med samarbejdspolitikken var et forsøg på det endelige opgør med den tanke som mange sikkert stadig har om, at lille Danmark ikke kan gøre en forskel. Vores deltagelse i Eks-jugoslavien, Afghanistan og Irak viser vi kan gøre en vigtig forskel.

Claus Horsted, VU

Anders Fogh Rasmussens udtalelser op til og under årsdagen for oprøret den 29. august 1943 var misbrug af historien. Bl.a. er der ikke mange ligheder mellem Foghs ubetingede støtte til en stormagts angrebskrig i den anden ende af jordkloden - og så den danske befolknings oprør mod besættelsesmagten under 2. verdenskrig.

Der døde adskillige i oprøret i augustdagene 1943. Døde de virkelig for, at  Anders Fogh Rasmussen i dag skal have muligheden for at retfærdiggøre sin og USAs ulovlige krig mod Irak?

Statsministeren er ikke modstandsmand med 60 års forsinkelse. Han er "The Voice of America".

Charlotte Walkusch, Anissi Thorndal og Lars Lyndorff Krelskov

Statsministerens konstatering er jo dybest set banal. Selvfølgelig er det fra et rent moralsk, bagklogt synspunkt mest rigtigt at ’kæmpe til sidste mand’ mod en besættelsesmagt som Hitlers Tyskland. Og vi har bestemt meget at takke de danskere, der greb til våben for.

Jeg synes imidlertid at Statsministerens underliggende dagsorden er langt ude. Det er direkte usympatisk at tage Danmarks frihedskæmpere som gidsel i en diskussion om Danmarks aktuelle udenrigspolitik. At antyde en parallel mellem samarbejdspolitikken og de politikere, der i dag tager afstand fra Danmarks deltagelse i krigen i Irak er simpelthen hentet i den bagerste del af skuffen med billige politiske tricks.

Som CD rigtigt påpeger vil historiens dom også falde over Anders Fogh Rasmussens forfejlede udenrigspolitik en dag. Man kan håbe på at hans efterfølger på statsministerposten til den tid vil vise mere fingerspitzgefühl.

Kristian Madsen, DSU

6. Det var Dwight D. Eisenhower (1890-1969), der lærte os: "History does not long entrust the care of freedom to the weak or the timid". Har VK-regeringen givet Danmark en barskere udenrigspolitik, der passer til barskere tider?

1 2 3 4 5 6  <  >