1. "Udenforskab": Hvilken betydning får Sveriges nej for Danmark - og for EU? (http://www.berlingske.dk/udland/artikel:aid=357388:fid=100100140/)

Jeg tror, at Sveriges nej til EURO´en får størst betydning for – Sverige. Og så alligevel. Det betyder vel når alt kommer til alt, at svenskerne holder fast i, at de står uden for EURO-samarbejdet. Og så svækker det måske den svenske regering ved de videre forhandlinger om EU´s nye forfatningstraktat.

I forhold til EU betyder den svenske folkeafstemning om EURO´en lige så meget eller lidt som den tilsvarende danske gjorde det i 2000. EU´s udvidelse kører på skinner. Folkeafstemninger om EU-medlemsskab er vundet på stribe.

I forhold til Danmark er der to ting at sige. Det første er, at man selvfølgelig kan frygte, at det vil påvirke danskerne til fortsat at være imod EURO´en. Jeg tror det ikke, men der er alene tale om et trosspørgsmål. Det andet er, det er ærgerligt i forhold til visionen om Øresundsregionen. Det ville alt andet lige være en fordel, om vi kunne handle med samme valuta på kryds og tværs af sundet.

Simon Emil Ammitzbøll, RU

Det er ærgerligt for svenskerne, at de mister indflydelse og ærgerligt for EU at euroen ikke rigtig slår igennem i Skandinavien. Det får ingen direkte betydning for Danmarks forhold til EU, men det vil være vand på nej-bevægelsernes møller i den kommende EU-afstemning om forfatningstraktaten. Den nuværende regerings mod til at sende de fire forbehold til afstemning er nok også endnu mindre efter det svenske nej.

Troels Krarup Frandsen. CDU

Sveriges nej til euro’en bekræfter blot, at det til stadighed er muligt at tro på et konstruktivt mellemstatsligt samarbejde udenom unionen. EU kan bidrage med nogen udmærkede retningslinier, men det retfærdiggør blot ikke, at flere og flere beslutningsprocesser bliver uigennemskuelige og fjerne fra de borgere, der berøres. Både Danmark, Sverige og Storbritannien klarer sig økonomisk set aldeles glimrende uden om møntunionen, og ethvert europæisk samarbejde bør netop være kendetegnet ved fleksibilitet og frivillighed, hvorfor de enkelte lande naturligvis skal have mulighed for at sige både til og fra overfor EU’s forskellige tiltag. Som en EU-skeptisk organisation håber vi naturligvis på, at Sveriges nej med al tydelighed demonstrerer, at heller ikke Danmark behøver afgive yderligere suverænitet til EU, og at ’udenforskab’ – selvom det klinger dystert – faktisk kan være ret fornuftigt.

Signe A.E. Larsen og Carsten Stage, Min.

3 af Europas stærkeste økonomier står uden for Euroen. 2 af dem efter, at deres folk er blevet direkte adspurgt. Det er klart, at dette vil få betydning for EU. De store eurolande er ikke i stand til at overholde konvergenskriterierne, og økonomien i Euroland er på nedadgående. Indbyggerne i euroland må spørge sig selv, hvad egentlig fornuften med at afskaffe deres egen valuta var. Hvor er fordelene? Det eneste de indtil nu har oplevet er højere arbejdsløshed og prisstigninger. Sveriges nej - og tillykke med det - vil få den betydning, at den afstemning, som ja-sigere i Danmark måtte ønske, vil blive udskudt yderligere, idet det må være klart for alle, at euroen ikke har noget at byde på for vort land/vore stærke økonomier.

Morten Messerschmidt DFU

Det svenske nej har kun mindre psykologiske følger for EU. EU klarer sig også uden svensk deltagelse på EURO-området. De psykologiske følger i Danmark vil være lidt større, da man altid skeler til hvad nabolandene gør, så det svenske nej har givet nej-siden i dansk politik et lille skub i ryggen. Ellers vil konsekvenserne for Danmark være af økonomisk karakter p.gr.a. kursforskellen mellem den svenske og den danske krone. Det skyldes naturligvis vores store samhandel med Sverige.

Claus Horsted, VU

Som modstandere af den Økonomisk Monetære Union kan vi kun bifalde at svenskerne har sagt nej. Lige som vi er glade for at Danmark står udenfor. Ikke at det i sig selv er et mål at stå uden for. Men hvis indholdet af det man nu engang står uden for grundlæggende er noget møg, er det måske slet ikke så tosset at være uden for. Især når det drejer sig om, hvovidt man sidder med ved bordet i den Europæiske Centralbank, hvor det ikke er folkevalgte politikere der sidder med, men nationalbankdirektører, som ikke har til formål at hindre arbejdsløsheden i EU, men har et snævert fokus på inflationsbekæmpelse og begrænsning af det offentliges udgifter. Med andre ord er deltagelse i ØMUen ensbetydende med at traktatfæste nyliberalistisk politik.

Hvilken betydning får det så for Danmark at Sverige har sagt nej? Forhåbentligvis kan det give vind i sejlende til modstanden mod dansk deltagelse i ØMUen, hvis vi endnu engang skal stemme.

For efterhånden er det jo blevet sådan, at når folket en sjælden gang imellem får lov til at give sin mening til kende, skal der stemmes "det rigtige" og i modsat fald gør det egentlig ikke så meget, for vi spørger bare igen om et par år.

Det er jo ikke kun i Danmark, at der er en stor kløft mellem et overvældende Ja-flertal i den politiske elite og en langt større mistro eller modstand i befolkningen. Det har vi blandt andet set ved folkeafstemningerne i Danmark, samt i Frankrig, hvor Maastricht-traktaten blev vedtaget med et særdeles spinkelt flertal, samt ved den første afstemning om Nice i Irland (men som vanen tro blev spurgt én gang til) og selvfølgelig senest Sverige.

Selv om det langtfra er i alle lande, at befolkningen har mulighed for at give deres mening til kende gennem folkeafstemninger, har de alligevel været med til at synliggøre, at det langtfra er alle der ukritisk slutter op om unionen.

I folkeskolerne har man for nogle år siden indført differentieret undervisning. Måske ville det ikke være en helt dum ide at gennemføre et 'diffentieret europæisk samarbejde', som kun tog vare om de ting, der ikke kunne klares på et lavere niveau. I sådan en situation vil der ikke være brug for at komme af med de danske forbehold. Der vil snarere være behov for flere forbehold. Altså et samarbejde der ikke byggede på helllige traktattekster, som for enhver en pris skal klemmes ned over hovedet på alle i EU.

Men sådanne tanker er 'fy' inden for den europæiske elite og der ikke lagt op til at slankere samarbejde med den kommende EU-forfatning. Tværtimod.

I stedet for at se 'udenforskab' som noget negativt, bør det være første skridt i retning af et mere fleksibelt samarbejde. Muligheden for at være foregangsland er vigtig for at kunne inspirere andre, men som EU ser ud i dag bliver det sværere og sværere efterhånden som flere områder underlægges det Indre Markeds logik: at alt der er forskelligt er dårligt fordi det ikke kan handles overalt i EU.

EU´s politik er skadelig for hele Europas befolkning. Derfor er målet snarere at få EU ud af Europa fremfor enkelte lande ud af EU.

Charlotte Walkusch, Anissi Thorndal og Lars Lyndorff Krelskov

Er der to, der står sammen i dansk politik er det Dansk Folkeparti og Enhedslisten & Minoritetspartiet!

Det kan måske synes en lille smule overraskende, men når talen falder på Europa-politikken er det ikke desto mindre tilfældet. Det tankevækkende, at de tre partier bruger stort set enslydende argumenter og kommer med det samme luftige alternativ: Intet! Minoritetspartiet hylder ”udenforskabet” for vejen frem og Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti undlader klogelig helt at forsøge at stille et alternativ op. Enhedslisten forsøger sig med et ”differentieret europæisk samarbejde”. Men ak, konstaterer de, dette forslag vil ikke blive til noget fordi ”sådanne tanker er ’fy’ inden for den europæiske elite”. Intet kunne være mere forkert. Sådanne tanker ville tværtimod udløse en varm krammer fra Margaret Thatcher, et skulderklap fra Jörg Haider og stående bifald fra Dansk Folkepartis årsmøde.

Selvom venstrefløjen har allieret sig med disse kræfter i kampen mod EU er vi heldigvis mange, der vil tage kampen op mod deres snæversyn og egoisme.

Kristian Madsen, DSU

DSUs forsøg på sætte MP og DF i samme båd er lige så forslidt, som det er unuanceret, men det ved DSUerne formodentlig godt. Der er stor forskel på at modarbejde EU, fordi man ophøjer Danmarks autonomi til et metafysisk eller national-romantisk apriori, og på at sige nej til EU pga. projektets asociale, bureaukratiske og udemokratiske slagside. Vi siger ikke nej, fordi Danmark  skal lukke sig for omverden, men tværtimod fordi EU har nok i sig selv, både hvad angår de nationale befolkninger og verden uden for de europæiske landegrænser. Når DSU kalder de euro-skeptiske stemmer for "egoistiske" og "snæversynede" ifht. det åbenbart altruistiske EU, må man derfor uværgerligt trække lidt på smilebåndet.

Alternativet til den nuværende EU-struktur er et åbent, demokratisk samarbejde mellem frie stater, i modsætning til det nærmest kafkaske superbureaukrati, der bl.a. underbygges af den nye EU-forfatning. De danske vælgere har igen og igen markeret, at de ønsker et fleksibelt EU, men det tager de skabs-borgerlige socialdemokrater sig vist ikke rigtigt af.

Med venlig hilsen, Carsten Stage og Signe Larsen, MPU

Signe A.E. Larsen og Carsten Stage, Min.

Nej’et i Sverige vil få stor betydning i Danmark og EU. Nej’et viste endnu engang den dybe kløft der er mellem politikere og befolkning på EU-området. Efter det danske nej i 1992 kom der til dels en anden dagsorden i EU. De store forkromede projektet blev gemt lidt væk til fordel for en indsats om blandt andet bekæmpelse af arbejdsløshed. De seneste par år er dette fokus forsvundet igen til fordel for krom og lir i EU-arbejdet. Nej’et i Sverige håber jeg vil betyde et skrift igen.

I Danmark styrker det både vores position i EU, og styrker nej-til-ØMU-delen af det politiske liv i Danmark – og det er jo kun godt!

Torben Kastrup, SFU

2. "Vi kunne alle have vundet her, i stedet har vi alle tabt." Hvem var skyld i sammenbruddet i Cancún? (http://www.berlingske.dk/business/artikel:aid=357618/)

1 2 3 4 5 6  <  >