6. Det var Lady Margaret Thatcher, der betroede os: "During my lifetime most of the problems the world has faced have come, in one fashion or other, from mainland Europe, and the solutions from outside it." Hvilke elementer i amerikansk indenrigs- og udenrigspolitik bør EU lade sig inspirere af? Vil et stærkere integreret Europa nødvendigvis antage nogle af de samme karakteristika, der kendetegner det amerikanske samfund og den amerikanske stat?

Det er jo tydeligt, at Margaret Thatcher er en politiker fra en anden tid. En koldkrigspolitiker så at sige. Større samarbejde på i EU generelt og tættere samarbejde i udenrigs- og sikkerhedspolitikken specifikt, er jo netop med til at gøre op med at USA skal komme og redde europæerne. Et nyt helvede som det i Jugoslavien må ikke være i sin vugge i fremtiden, uden at EU kan gå en og forhindre det.

Frygten for at et stærkere integreret EU vil antage samme karakteristika som USA er stærkt overdrevet i den hjemlige debat. Det er jo et fantastisk påfund af EU-modstandere, at samarbejde mellem de europæiske lande skulle udvikle sig som i USA. Straks får vi alle sammen dødsstraf, politivold, miljøproblemer, onde erhvervsinteresser osv. på nethinden. Når der tales om at EU udvikler sig som USA, er det jo altid kun de negative ting, der henvises til. Men det vil jo være en fordel, at vi kunne tage ansvar for os selv. At EU som global aktør vil kunne fremme humanisme, menneskerettigheder, demokrati, miljø og global retfærdighed. Et integreret EU er jo ikke et udtryk for bestemte politiske HOLDNINGER, men muligheden for at kunne tage den politiske kamp indenfor et felt, hvor de forskellige holdninger også vil få praktisk betydning.

Simon Emil Ammitzbøll, RU

Et stærkere, og bedre integreret, Europa vil selvfølgelig få nogle af de samme styrker som den amerikanske stat – vi løfter jo bedre når vi løfter i flok… Så vidt jeg kan se er der ikke store incitamenter for at lade os inspirere af amerikanernes udenrigspolitik – da vores historiske baggrund er så forskellig. Der kan f.eks. føres mange interessante paralleller fra den nuværende amerikanske til Europas i kolonitiden.

Rasmus Paludan Malver, KU

En stærkere integreret europæisk udenrigspolitik vil kræve en større konsensus som i sig selv vil være et genkendeligt  karakteristika fra USA. Derudover ser jeg først og fremmest den europæiske sikkerheds- og udenrigspolitiske dimension som et alternativ til amerikanske i den forstand at den skal bygge på europæisk tradition og tankegang.

Troels Krarup Frandsen. CDU

Der er ganske givet mange elementer af både USA’s indenrigs- og udenrigspolitik EU bør lade sig inspirere sig af, men jeg kan ikke give mig ud i et større ridt ud i forskellige dele af den amerikanske politik.

I perioder har amerikansk politik båret præg af, at ville lytte til verden omkring sig, selv om man er en supermagt. Der har til tider været forsøg på at inddrage verden omkring sig. Den nuværende amerikanske regering har dog fuldstændig lagt denne strategi bag sig.

Hvad EU aldrig må, er at udvikle den imperialistiske politik som USA fører og mange EU-lande har gjort tidligere.

Et stærkere integreret EU kan sagtens tænkes at antage samme træk som USA. Der er stærke kræfter i EU som ønsker, at udvikling hen imod det.

Man skal dog huske, at også europæisk politik er udtryk for en kamp mellem progressive kræfter, der vil skabe en mere lige verden uden kløfter mellem magtfulde og magtesløse, og de kræfter, hvis verdensbillede i både ord og praksis ikke rækker ud over Europas grænser.

Torben Kastrup, SFU

Man kunne da med god grund frygte, at en velvoksen europæisk union kunne antage en karakter, der ville minde om den amerikanske statskonstruktion. Spørgsmålet er naturligvis, om en sådan kæmpestruktur er til gavn for den demokratiske udvikling, eller om man i stedet burde tilstræbe en større nærhed i beslutningsprocessen. En udbygget magtkonstruktion har naturligvis sin fordel, eksempelvis på miljøområdet, men generelt synes den dog desværre at blive ufleksibel og være meget lidt i kontakt med den enkelte borgers livssfære. Om man er for eller imod denne megastruktur afhænger naturligvis af, hvordan man opfatter demokratiet, og hvordan man synes, det skal fungere. Hvis målet er gode muligheder for indflydelse på egen livsførelse og en høj grad af befolkningsdeltagelse i beslutningsprocessen, er den amerikanske model nok ikke den mest optimale.

Signe A.E. Larsen og Carsten Stage, Min.

EU bør ikke have en stærkere indenrigs- eller udenrigspolitik. Hvad det sidste angår, så se ovenfor. En indenrigspolitik bør i hovedsagen ud fra samme betragtninger undgås. Naturligvis skal der et samarbejde til i EU, men en egentlig indenrigspolitik vil svække Danmark og demokratiet. Det er værd at erindre om, at Danmark på en lang række områder – hæderlighed, effektivitet, mv. – er lysår længere fremme end de lande, som qua deres størrelse dominerer i EU.

Morten Messerschmidt DFU

EU har ikke - og skal ikke have - karakter af en stat. Derfor kan USA og EU ikke umiddelbart sammenlignes, men der kan selvfølgelig på nogle områder hentes inspiration. De amerikanske principper om magtdeling og "checks and balances" kan på visse felter styrke det europæiske demokrati og graden af politisk offentlighed. Ved at udvikle minister-rådet og Europa-parlamentet til et egentligt føderalt tokammer-system, kan der skabes større folkelig forankring og en bedre platform for tværnationale debatter. EUs "demokratiske vagthund", parlamentet, skal således styrkes og gøres til medlovgiver på alle områder.

Thatcher påpeger rigtigt EUs ineffektivtitet (omend hun selv har været et af de væstentligste kilder til problemerne og sjældent en del af løsningen). Når det gælder udenrigspolitiske spørgsmål må EU i større grad tale med en stemme i. Derfor er det glædeligt, at EU-konventet foreslår, at unionen skal have en decideret udenrigsminister. EU skal samtidig kun kunne benytte militære styrker, når der foreligger et FN-mandat.

Det er usandsynligt, at et stærkere integreret EU vil medføre en amerikanisering. Processen frem mod en forfatning for EU har tvætimod været kendetegnet af en fundering på Europas værdier og kulturelle og historiske identitet. Vi kan i et begrænset omfang inspireres af amerikanske rammer, men EU-landenes værdier og historie - ikke mindst at EU er funderet på nationalstaters afgivelse af suverænitet - danner grundlag for integrationen og fællesskabet.

Bruno Langdahl, KFU

EU kan på mange måder lade sig inspirere af USA, specielt når man ser på, hvorledes det amerikanske erhvervsliv forskningsmæssigt og teknologisk forstærker sin position som drivkraft for den internationale økonomi. I forhold til indretning af velfærdssamfund har Europa valgt en anden model end den amerikanske. Og det er der intet til hindre for, at denne forskel vil bestå. Det er dog afgørende, at Europa henter ind på USA vækstmæssigt, hvis det skal være muligt at finansiere de europæiske velfærdsmodeller i fremtiden.

Torsten Schack Pedersen, VU