4. Skyldes uenigheden mellem USA og landets kritikere først og fremmest George W. Bush - eller vil forskellene bestå også under en ny præsident?

Uenigheden skyldes OGSÅ at der er kommet en republikansk højrefløjspræsident i USA. Vi skal jo huske på, at selv for mange danske borgerlige, vil republikanerne og George W. Bush være meget højreorienterede. Tidligere præsident Bill Clinton ville have tilsluttet USA til aftalen om den internationale straffedomstol. Den beslutning blev annulleret af George W. Bush. Jeg tror overordnet set, at det største problem i forholdet mellem USA og EU er, at USA på den ene side er begyndt at bevæge sig længere og længere væk fra idéerne om internationalt samarbejde, mens europæerne på den anden side ikke længere behøver amerikanerne som beskyttere. Selvbevidstheden i såvel USA, som i de store

EU-lande er for opadgående. Det kan på sigt vise sig at blive et problem for det transatlantiske samarbejde, men løsningen er IKKE, at EU spiller død overfor USA.

Simon Emil Ammitzbøll, RU

Det er fuldstændig absurd at påstå, at én mand skulle være kilde til al uenighed. Det er dog problematisk for samarbejdet, at der i Europa eksisterer konsensus om det konstruerede faktum at Bush skulle være mindre intelligent. Det er et fantastisk eksempel på veludført, antiamerikansk propaganda.

Dette risikerer at få indflydelse på den førte udenrigspolitik, da det kræver meget af en politiker at gå imod ”bedre vidende” og forhandle med en mand, som vi jo alle ved ikke overgår en eneste dansker i intellekt…

Rasmus Paludan Malver, KU

Politisk og hvad angår personlighed og stil er Bush den diametrale modsætning til Clinton og det har givet mange konfrontationer. Der sker næppe et præsidentskifte ved det kommende valg, men der er nok ingen tvivl om at en moderat demokratisk præsident ville gribe tingene væsentlig anderledes an og skabe et bedre forhold til omverdenen.

Troels Krarup Frandsen. CDU

Både og. Jeg ser ikke nogen fundamental ændring i den amerikanske udenrigspolitik under George W. Bush. Det er en fejlfortolkning hvis man tror USA’s udenrigspolitik kun er afhængig af den til enhver tid siddende præsident.

Samtidig er det dog klart, at Bush og de folk han har omkring sig, har et andet syn på verden og USA’s rolle end fx Clinton og Carter.

Meget af den europæiske debat har fejlagtigt kun fokuseret på Bush og de konservative kræfter omkring ham.

Der er ingen tvivl om, at Bush-regeringen er roden til en endog meget stor del af de problemer verden slås med i øjeblikket, men der kan sagtens trækkes linier tilbage i USA’s udenrigspolitik.

Derfor må en kamp for en anden handlen fra USA tage udgangspunkt i såvel de folk, der sidder på magten, samt et opgør med de strukturer der fastholder USA’s hegemoni.

Torben Kastrup, SFU

Det er ganske givet, at Bush og hans bagland af nykonservative høge udgør en væsentlig kilde til den øgede kritik af den amerikanske præsidents politiske manøvrer. Der er dog nok også efter den 11/9 indtruffet en række mere grundlæggende værdiskred bl.a. ift. terroranalysen mellem Europa og USA, som vil bestå og præge den transatlantiske relation også efter Bush.

Signe A.E. Larsen og Carsten Stage, Min.

Bush har gjort et fremragende arbejde. Uenigheden skyldes uforstand og mangel på respekt for Iraks indbyggere og deres ret til at leve i frihed. Endvidere har det altid været en af de rødes primære kæpheste at hade USA, hvilket har næppe noget med Bush at gøre…

Morten Messerschmidt DFU

USAs "hårde" sikkerhedspolitiske linje er blevet accellereret til et helt nyt niveau under Bush-administrationen, ikke mindst i kraft af den imperialistiske doktrin om forebyggende angreb. Men forskellene har også dybere rødder - i traditionen for internationalt engagement. Det kan  (trods VK-regeringen stadig) spores i ulandsbistandens størrelse, engagementet i internationale miljøspørgsmål mv. Derfor vil forskellene - om end i væsentligt mindre omfang - også bestå under en liberal præsident.

Bruno Langdahl, KFU

Der var også uenighed på nogle områder under Bill Clinton. Omkring Irakkrigen skyldes uenigheden, at en række europæiske statsledere havde brugt Irakkrigen for at score indenrigspolitiske point i stedet for at bekæmpe tyranni, undertrykkelse og diktatur. Så længe der er europæiske statsledere, der ikke tør står ved deres værdier, ja så vil der være konflikt mellem Europa og USA – uanset, hvem der er amerikansk præsident.

Torsten Schack Pedersen, VU

5. Er terrorismen i dag den virkelige sikkerhedstrussel - også for Europa?

1 2 3 4 5 6 <  >