5. Er terrorismen i dag den virkelige sikkerhedstrussel - også for Europa?

Traditionel krig er jo næppe en trussel. Og terrorisme ja, og vel især for de lande som er med i koalitionen af ”villige” som det så ”skønt” hedder. Men der er også mere ”bløde” og langsigtede trusler. Såsom velfærdssamfundet opløsning, hvis ikke politikerne vågner op til dåd; markant indvandringspres, hvis ikke vi formår at afhjælpe de dårlige forhold rundt om i verden, vil indvandringspresset på den rige del af verden næppe aftage, så vi må tage den opgave meget alvorligt. Der kunne også være andre ting. Miljøproblemer eller stor uenighed i EU.

Simon Emil Ammitzbøll, RU

Terrorisme er nok den eneste egentlige sikkerhedstrussel vi har i øjeblikket. Det største problem med terrorisme er, at det er umuligt at vedtage spilleregler – og derfor ender det altid med at krænke uskyldige. På den ene side er terrorister ikke blege for at angribe en skolebus – og for at forhindre det må politi, antiterrorkorps og efterretningstjenester krænke vores frihed for at indsamle livsvigtige informationer. Udfordringen er at finde balancen – hvor meget frihed vil vi betale for vores tryghed?

Rasmus Paludan Malver, KU

Jeg vil sige, at det er kilderne og årsagerne til terrorisme, der udgør sikkerhedstruslen. Den enorme forarmelse og de frustrationer der opstår i en verden, hvor 80% af rigdommen fordeles til under 20% af befolkningerne vil uundgåeligt føre til konflikter som udmønter sig i terrorisme. En stor del af de forarmede har ikke mulighed for at ytre deres utilfredshed politik, og tilskyndes til had af lederne i deres lande.

Vi kan ikke bygge hegn uden om Europa og USA, der er høje nok. Engagement, hjælp og aktiv udenrigspolitik er det middel imod sikkerhedstruslerne. 

Troels Krarup Frandsen. CDU

På kort sigt er terrorisme helt klart den største sikkerhedstrussel.

Grundene til terror i dag; ulige fordeling af verdens ressourcer, miljøproblemer, befolkningseksplosion og magtesløshed kan i sig selv blive en sikkerhedstrussel for hele verden på sigt – pt er disse trusler knyttet til bestemte områder.

Ud over at verdens skævvridning skaber terrorister, kan de strukturelle forhold udgøre en sikkerhedstrussel mod Europa. Massive miljøproblemer kan ikke isoleres fra Europa, folkevandringer vil lægge et pres på Europa eller vores nærområde (hvis jeg kender EU’s politikere ret, bygger de et endnu højere hegn end i dag, i stedet for at åbne for udvikling i den fattigste del af verden).

Derfor må det politiske modsvar på de udfordringer verden stiller i dag være en total indsats for at mindske fattigdoms- og magtkløften.

Regeringens nye forslag til udenrigspolitisk strategi er derfor helt håbløst. Indsatsen i kampen mod terrorisme må fokusere omkring årsagerne til – og ikke konsekvenserne af – terrorens opståen.

Terror antager mange former, og den som USA ser i Mellemøsten er kun én. At vælge en strategi for udenrigspolitikken, der hovedsagligt forholder sig til sikkerhedstruslen fra organisationer i Mellemøsten, er derfor ikke proportionalt rigtig - den er Eurocentreret og løser ikke de virkelige sikkerhedstrusler.

Torben Kastrup, SFU

Terrortruslens voldsomme nærvær og enorme politiske betydning beror først og fremmest på en iscenesættelse af den som netop ”global” og ”altoverskyggende”. Det er tydeligt, at politikken ikke bare forholder sig til, men til en vis grad også ”skaber” det problem, den beskæftiger sig med, især ved at italesætte det igen og igen på den samme radikale facon. Terrorismen er hverken mere eller mindre udbredt i dag end for år tilbage, den indtager blot en mere prominent plads på dagsordenen, og denne øgede bevågenhed gør, at alle borgere i dag er bevidste om at leve i meget ”terroristisk tid”. Dette betyder naturligvis ikke, at man skal ignorere terroren eller undlade at hjælpe dens ofre på alle tænkelige måder. Terrorismen skal blot ikke nedkæmpes ved, at man angriber den som rundet af en mystisk mellemøstlig og ond kraft, som den vestlige verdens selvbestaltede godhed må forsøge at komme til livs. Terroren må i stedet forstås og undermineres på dens profane betingelser. Derfor bliver en af de største udfordringer at behandle og analysere terroren uden den hovedløse brug af de halv-metafysiske fjendebilleder, der forstår islam som ondskabens arnested. Man må i stedet forsøge at fjerne grobunden for terrorismen, hvilket gøres bedst ved at udligne de sociale forskelle, som netop motiverer og sandsynliggør disse destruktive aktiviteter.

Signe A.E. Larsen og Carsten Stage, Min.

Naturligvis! Den islamiske verden og dens latente terrorister udgør den til dato største trussel mod Vesten. Det er altid farligt at være i opgør med kulturer, som selv er årsagen til ødelæggelsen af sin egen verden, idet årsagen til elendigheden altid vil blive forsøgt anbragt på andre end en selv. Desværre vil den muslimske verdens forhold gennem en fuldkommen ukontrollerbar befolkningseksplosion forværres igennem de næste 50 år. Dette vil uvægerligt forværre landenes forhold, og i disse fordummede samfund vil den uundgåelige konsekvens være yderligere had til den frie verden, Vesten.

Morten Messerschmidt DFU

Ja, men kun i kraft af, at de konventionelle trusler er på et historisk lavt niveau.

Bruno Langdahl, KFU

Terrorismen er en reel trussel. Det har vi set alt for mange gange og alt for mange steder. Kun gennem internationalt samarbejde kan terrortruslen bekæmpes. Det er vigtigt, at der også gribes ind over for lande, som sponsere eller lader terrororganisationer operere fra deres land.

Torsten Schack Pedersen, VU

6. Det var Lady Margaret Thatcher, der betroede os: "During my lifetime most of the problems the world has faced have come, in one fashion or other, from mainland Europe, and the solutions from outside it." Hvilke elementer i amerikansk indenrigs- og udenrigspolitik bør EU lade sig inspirere af? Vil et stærkere integreret Europa nødvendigvis antage nogle af de samme karakteristika, der kendetegner det amerikanske samfund og den amerikanske stat?

1 2 3 4 5 6 <  >