ark og ulands

 

 

 

 

 

Den spagfærdige debat

Men hvordan vurderer du situationen lige nu? Er vi på vej mod en dansk enighed om at vi nu er med og bærer igennem? Hvordan ser du enigheden mellem oppositionen og regeringen?

NP: Uenigheden er nok mindre. Socialdemokratiet er jo meget forsigtigt med at udfordre regeringen på det her punkt – måske fordi man fornemmer at regeringen har opinionen i ryggen og også man jo gør sig stor umage for at fjerne fodslæber- og fodnote-imaget fra 80erne.

Nu har Dansk Folkeparti jo blokeret for at der skulle komme en høring – tror du debatten er lagt død?

NP: Det man kan sige, det er at der har været en forbløffende ringe debat herhjemme om de spørgsmål, hvis du sammenligner med debatten i USA og Storbritannien, så har den jo været uendelig spagfærdig, både politisk og sådan i den bredere opinion. Så der er sådan set meget, der tyder på at den debat ikke kommer op at stå, og at regeringen ikke på samme måde kommer i stormvejr som jo Blair har været det og som Bush er det i USA.

Så Fogh har klaret frisag, i en vis forstand?

NP: Til en vis grad. Og det hænger, som jeg tidligere her sagt, nok sammen med at regeringen har givet mere generelle, mindre specifikke begrundelser for at gå i krig. Der er ikke decideret ting, som man kan blive hængt op på, sådan som briterne og amerikanerne kan blive dér.

Men skyldes det også, og det leder os så tilbage til småstatsspørgsmålet: er det er et acceptabelt argument at det ikke er på vores egne indberetninger, vi har handlet. Er der sådan en særlig småstatstankegang omkring det?

NP: Ja, der er der vel nok i den forstand at man som småstat ikke har muligheder for at have det samme informationsgrundlag som de store lande, og derfor er nødt til at acceptere de store landes informationer. Der kan man selvfølgelig sige at dét er småstatens lod – men det fritager jo ikke for et ansvar: man er ansvarlig for de informationer, man accepterer. Det er noget man godt kunne kritisere regeringen for: at den har tilsyneladende accepteret det informationsgrundlag, det politiske grundlag, som amerikanerne og briterne brugte til at gå i krig på.

Men hvilken lektie tror du regeringen har lært af det? Du taler om hvorvidt der er et ønske om at ’komme udover småstatsrammen’ – tror du at regeringen kunne drage den lektie af det her, at det skal man være forsigtig med hvis man ikke kan stole på hvad de store lande siger?

NP: Ja, det synes jeg da i hvert fald – jeg ved ikke om den vil gøre det, men jeg synes man kunne sige at den burde gøre det; burde være forsigtig med hvilke argumenter man antager. Det man kan sige det er, at de juridiske begrundelser, som er blevet givet fra dansk side, ikke er særlig stærke i forhold til dét at deltage i krig.

Det, som kritikerne i høj grad giver udtryk for, det er at vi må sætte vores lid til de multilaterale institutioner – FN, EU osv. Kunne troen på dem komme styrket ud af det her forløb?

NP: Det er svært at sige. Der er ingen tvivl om at regeringen gerne vil tilbage til en lidt mere multilateral linie – og meget, meget gerne ser at USA svinger om. Om det er realistisk, det er svært at sige. Der kan det så godt være at USA skal, om jeg så må sige, rende sig lidt flere staver i livet i Irak før USA virkelig vender sig mere i multilateral retning, men det er jo noget som man fra dansk side meget, meget gerne ser, fordi det løser altså nogle af problemerne ved at være medlem af en meget koalition sådan som vi er for øjeblikket.

Nu har en opinionsundersøgelse jo indikeret at Statsministeren ikke har befolkningen med sig, når han tager afstand fra samarbejdspolitikken under 2. verdenskrig. Tror du at der i befolkningen er et ønske om, eller en forståelse for, Statsministerens idé om at sætte sig ud over småstatstankegangen? Tror du er et ønske som befolkningen forstår og sympatiserer med, eller består den i bund og grund af ’småstatstænkere’?

NP: Det ved vi jo ikke så vældig meget om, men man kan jo sige at i Europapolitikken, holdningen til europæisk integration osv., der ER der jo mange elementer af småstatstænkningen i befolkningen.

Fx?

NP: Skepsisen mod deltagelse i den europæiske integration kan i hvert fald tolkes som en småstatsingrediens i dansk opinion – og derfor er det ikke sikkert at der er den store opinionsopslutning bag tankegangen om at Danmark skal udfolde sig som en mellemstor magt. Men vi ved det faktisk ikke rigtig - og meget kommer an på hvordan vi kommer fra engagementet i Irak.

UDGIVET 16.10.03 kl.16.03 CET

DOWNLOAD SOM WORD-DOKUMENT

ARTIKLENS FORSIDE

   RÆSONS FORSIDE

TILBAGE

Bogen kan købes hos boghandlerne eller fra RÆSON på nettet (hvor prisen er inklusiv porto og ekspedition samt adgang til artiklerne i net-versioner). Den indeholder ialt 9 artikler og 18 interviews - med bl.a. Niels Helveg Petersen, Tøger Seidenfaden, Hans Branner, Mikkel Vedby Rasmussen, Ole Wæver, Lars Erslev Andersen, Poul Nyrup Rasmussen, Søren Pind, Jørgen Dragsdahl og Stanley Hoffmann.

De sidste måneder har vi behandlet spørgsmålet i interviews med bl.a. Mogens Lykketoft ("Danmark og den store dreng i klassen", 19.08), Rune Engelbreth Larsen ("Terrorismen - det overdrevne onde", 10.09) og Søren Krarup ("Systemskiftet er kommet for at blive", 25.09). De politiske ungdomsorganisationer har diskuteret bl.a. Irakkrigen og VK-regeringens udenrigspolitiske linie under overskriften: "Danmark uden bekvemmelighedsflag?" (startet 25.09).

Flere artikler er under forberedelse.

ARTIKLENS FORSIDE

   RÆSONS FORSIDE

TILBAGE

 

 

 

 

   

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 Illustrationsfoto: US Air Force