Som altid kan interviewet på sidste side (s.10) downloades som Word-dokument, fx til udprintning

FJERDE KVARTAL 2003:
22. oktober 2003

10:10

<  >

 

ark og ulands

 

 

 

 

 

Ridser i lakken - ja!

Er regeringen sluppet fra det her uden skrammer? Har den haft en teori om at hvis den blot tav stille ville det her drive over, og har den strategi i så fald fungeret?

HE: Hvis man ser på meningsmålingerne her og nu må man sige at regeringen stort set er sluppet over det uden skrammer - det er jo ikke sådan at vælgerne er flygtet fra de to regeringspartier og Dansk Folkeparti på grund af engagementet i Irak. Det tror jeg også har noget at gøre med, at det i det store og hele er gået uden de store danske tab - at der ydes en indsats dernede, og på den måde er det ikke noget, der har trængt sig på til forsiderne. Så på den måde er der ikke noget der tyder på at regeringen idag har tabt stemmer på det. Ridser i lakken, ja - og det var også det, vi startede med at tale om: der kommer jo det tidspunkt, hvor man vil blive foreholdt de oplysninger, man gav: den manglende åbenhed, den manglende vilje til at gennemføre høringer og undersøgelser og den slags.

Det er ikke en regering, der har været aktiv i selv at gå ud og debattere de oplysninger, man kom med. Hvis de oplysninger, den danske regering har modtaget fra engelske og amerikanske efterretningstjenester, eller fra regeringer og ministerier - hvis de har været forkerte, hvis de har været opdigtede, hvis de har været falske, hvis det viser sig: de holder ikke: tænk hvilke point en regering så ville kunne trække hjem ved at sige, "Sådan var det! Det beklager vi - men det var de oplysninger, vi havde!"

Og det gør man ikke ud af loyalitet overfor amerikanerne?

HE: Det gør man ikke, fordi man jo af mange forskellige grunde og hensyn ikke vil kompromittere samarbejdspartnere. Det vil vække nogen opsigt både i England og USA, hvis en dansk regering pludselig gik ud og sagde: 'Desværre så må vi sige, at de oplysninger vi har fået fra britisk og amerikansk side, de viste sig at være uholdbare. Det er ikke korrekt, det de er kommet for - de løj overfor os'. Det vil jo udløse en international diplomatisk affære som jeg tror en dansk regering gerne vil undgå.

Det er jo også en af grundene til, at man ikke spiller med åbne kort: man vælger et bekvemmelighedsargument, hvor man siger, 'jamen, vi har aldrig nogensinde bygget på fortrolige oplysninger om kemiske, biologiske og atomare våben - vi har bygget på åbne kilder og så på FN-resolutioner'. Det argument - det skriger jo til himlen! Hvis den danske regering virkelig var så optaget af, at FN's resolutioner skulle efterleves, så kan jeg ved Gud ikke forstå, at den danske hær idag ikke er ved at drive israelerne ud af Vestbredden.

Du var inde på i starten at briterne og amerikanerne ikke har troet at konsekvenserne ville være så store. Hvad med den danske regering? Stolede man på de britiske og amerikanske oplysninger---

HE: Det har man selvfølgelig gjort. Og den danske regering har jo haft det samme perspektiv i det her som amerikanere og englændere, nemlig: at når først Saddam var væltet, så ville alt det andet blive glemt - så kom dagen derefter; der var skabt en ny situation og Danmark havde været med til at vinde en krig og var forrest når det gjaldt om at genopbygge freden. Det eneste sted hvor vi så, at regeringen, når det kom til stykket, alligevel ikke turde: det var, da man fik tilbudet om at opstille det hovedkvarter i Irak, som danskere skulle have ledet, og så have haft styrker fra andre lande med. Dér stod man af, fordi der ville socialdemokraterne og de radikale ikke være med.

Man sendte jo heller ikke soldater ind på landjorden i foråret.

HE: Det gjorde man heller ikke - og man valgte en profil på dem, man sendte afsted, som var lidt anderledes end det, amerikanerne havde ønsket. Så altså tilbage står, at på nogle områder er det tydeligt at regeringen trods alt har været bekymret for at gå for langt i forhold til det store mindretal, der er i Folketinget.

Til allersidst: Bliver der imorgen fundet masseødelæggelssesvåben i Irak, vil det så validere det, man har gjort i foråret, eller vil der stadigvæk være tale om at man har handlet på utilstrækkelige beviser?

HE: Man kan ihvertfald sige, at hvis der bliver fundet masseødelæggelsesvåben dernede, så vil det være en lige så stor overraskelse i Danmark som det vil være i USA og England og andre steder. Fordi indtil nu må vi sige - også med den seneste David Kay-rapport der er kommet - der er det igen: indicier og indicier og indicier, mere eller mindre stærke, men vi mangler de håndfaste beviser. Finder man pludselig, inde i en bjerghule, nogle store raketter med nogle sprænghoveder af den ene eller den anden art, så er jeg ikke et sekund i tvivl om, at det vil komme som en lige så stor overraskelse for Donald Rumsfeld og Colin Powell, som det vil gøre for Anders Fogh Rasmussen og Per Stig Møller.

UDGIVET 22.10.03 kl. 9.33 CET

ARTIKLENS FORSIDE

DOWNLOAD SOM WORD-DOKUMENT

   RÆSONS FORSIDE

TILBAGE

RÆSON bragte i 2002 et to-delt interview med Hans Engell:

1. del: "Fogh har stjålet de konservatives dagsorden"
(29. november 2002)

2.del: "EU-Parlamentet: Solkonger og blærerøve" (2. december 2002)

Danmarks medvirken i Irakkrigen har været genstand for en række artikler og interviews i RÆSON: en række af dem er samlet i bogen "USA | Europa - fjender i fællesskab?" (195 kr.)

Bogen kan købes hos boghandlerne eller fra RÆSON på nettet (hvor prisen er inklusiv porto og ekspedition samt adgang til artiklerne i net-versioner). Den indeholder ialt 9 artikler og 18 interviews - med bl.a. Niels Helveg Petersen, Tøger Seidenfaden, Hans Branner, Mikkel Vedby Rasmussen, Ole Wæver, Lars Erslev Andersen, Poul Nyrup Rasmussen, Søren Pind, Jørgen Dragsdahl og Stanley Hoffmann.

De sidste måneder har vi behandlet spørgsmålet i interviews med bl.a. Nikolaj Petersen, ("Farvel til småstaten?", 16.10), Mogens Lykketoft ("Danmark og den store dreng i klassen", 19.08), Rune Engelbreth Larsen ("Terrorismen - det overdrevne onde", 10.09) og Søren Krarup ("Systemskiftet er kommet for at blive", 25.09). De politiske ungdomsorganisationer har diskuteret bl.a. Irakkrigen og VK-regeringens udenrigspolitiske linie under overskriften: "Danmark uden bekvemmelighedsflag?" (startet 25.09).

Flere artikler er under forberedelse.

 

   RÆSONS FORSIDE

TILBAGE

 

 

 

 

 

   

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 
 
   
 
 
 

 

 
 
 

 

 

Portrætfoto: Ekstra Bladet

 Illustrationsfoto: US Air Force