|
|
Der er vel også det problem med Mellemøsten at det altid har været en form for undtagelse - også under Den Kolde Krig? Når man har spurgt: Hvad er USA's udenrigspolitik? Så har remsen lydt: national sikkerhed, kampen mod kommunisme SAMT: "protection of our vital resources". På grund af olien – og på grund af Israel – var Mellemøsten altid en special case.
NBP: En af de ting der vel også kendetegner de neokonservative - og et af de steder, hvor de er frygtelig sårbare overfor kritik, eller måske ikke så meget sårbare som på vagt: det er hvad de ser som bare den mindste antydning af, at de tilgodeser Israels nationale interesser før USAs. Det er ikke nogen hemmelighed at mange af de ledende neokonservative har en jødisk baggrund, men udover det har mange af dem altså også rent konkret virket som rådgivere for forskellige Likud-regeringer i Israel. Flere af de neo-konservative var i 1996 involveret i at udarbejde rapporten "A Clean Break" - en rapport til Benjamin Netanyahus Likud-regering, som var ved at overtage regeringsmagten i Israel. Her anbefalede de et opgør med Oslo-fredsprocessen, samt en række politiske tiltag i Mellemøsten - først og fremmest at få elimineret Syrien og Irak som trusler mod Israel. Så i meget af debatten - og det gælder også på den amerikanske højrefløj - har der været den der beskyldning om at de også - eller først og fremmest - tilgodeså Israel's sikkerhedspolitiske hensyn.I den konflikt der vel er opstået i diskussionen mellem USA og Europa har mange af de neokonservative tyet til at afvise al europæisk kritik af USA's Mellemøstenpolitik som sådan en form for kamoufleret anti-semitisme: "anti-semitisme er en eller anden dårlig vane som europæerne bare ikke kan komme ud af" - og at det er den omstændighed at mange af de neokonservative er af jødisk herkomst som egentlig generer europæerne.
Men også på den amerikanske højrefløj er der folk som de såkaldt palæo-konservative, folk omkring Pat Buchanan og andre, som mener at den der ekspansive udenrigspolitik i Mellemøsten er helt forkert. De bliver også - og måske også nogle gange med rette - beskyldt for at der er anti-semitiske undertoner i de synspunkter de lufter. Men det ændrer jo ikke ved den omstændighed at Israel spiller en stor rolle i Paul Wolfowitz' og Richard Perle's og Elliot Abrams' og andre af de her neokonservatives opfattelse af, hvad USA's interesser er. Og at det at tilgodese Israels sikkerhedspolitiske hensyn, ifølge dem er sammenfaldende med USA's nationale interesser.
Der er jo også denne her stærkt religiøse gruppe kristne amerikanere, der ser en religiøs-ladet sammenknytning af USA og Israel – og som i virkeligheden vil være på den helt modsatte fløj af Pat Buchanan?
NBP: Ja. Det er jo en virkelig interessant alliance dér. Går man tilbage til begyndelsen af 50erne, så havde man en højrefløj i USA som ofte var præget af anti-katolske og anti-semitiske holdninger - og det er vel en af de ting, der har kendetegnet den moderne bevægelse i USA at man - fra 50erne og fremefter - får ryddet ud i de elementer og man får, bl.a. i kraft af den rolle Den Kolde Krig og anti-kommunismen kommer til at spille på den amerikanske højrefløj, pludselig stærke allierede i katolske organisationer. De katolsk-dominerede lande i Østeuropa ses som de primære ofre for kommunismen osv. Så katolikkerne bliver lukket ind i varmen - og Israel bliver også lukket ind. Så de anti-semitiske elementer, som har været på højrefløjen, bliver fuldstændig marginaliseret.
En del af de her religiøse fundamentalister holder måske fast i noget anti-semitisk et langt stykke op af vejen – det gælder også ledende talsmænd som Jerry Falwell, der blev kendt som leder af The Moral Majority: man kan finde stærkt anti-semitiske udtalelser fra ham tilbage fra 1960erne og sågar også fra 70erne. Men mod slutningen af 70erne sker der det der skift, og i dag er de blandt de allermest glødende forsvarere for staten Israel - og for staten Israels ret til at ekspandere ud over de grænser, den har nu. De støtter Israel af helt andre grunde end de neo-konservative: fordi de ser det som en del af opfyldelsen af de profetier, der skal føre frem til Armageddon og det endelig opgør med Anti-Krist osv. En jødisk leder i USA har halvt i sjov hævdet, at interessemodsætningerne i forhold til Israel ikke er så store mellem jøder der venter på Messias' komme og kristne fundamentalister der venter på hans genkomst.
Man kan sige, at der er nogle ting, der ikke rigtigt er diskuteret igennem dér mellem de neo-konservative og de kristne fundamentalister. Men sådan på det rent pragmatiske plan kan de sagtens blive enige om en stærk støtte - ikke bare til Israel men til de mest højreorienterede kredse i landet: Likud og det, der ligger til højre for Likud.
|
|
Portrætfoto: CBS Illustrationsfoto: Department of Defense, State Department
|
|
|
|
|
|
|
|
