|
|
Mht. elementet af ideologi og moral. Nogle vil tegne en klar forskel mellem den neokonservative ideologi og Kissinger: Nixon bliver valgt på at afslutte Vietnamkrigen men fortsætter den; kører et for amerikanerne måske svært forståeligt magtspil med Kina: Hvordan kan man bekæmpe kommunismen med den ene hånd og samarbejde med den anden? Dvs.: en traditionel statsmands-realisme og balancekunst - i modsætning til Reagan, der blev set som en cowboy mod Ondskabens Imperium. Med Reagan bliver høvdinge-retorikken den officielle linie - til en vis grad. Eller er det ren teatertorden?
NBP: Det er altid svært præcis at afgøre balancen mellem de ting, ikke? Det ved vi jo fra en lang række andre områder: at Reagan bruger den der højstemte retorik. "Ondskabens Imperium" bliver altid trukket frem, men det gælder jo også indenrigspolitisk: abortspørgsmål og udviklingslære osv., hvor Reagan med mellemrum sagde at 'han havde alvorlige spørgsmål at stille til Darwins udviklingslære'. Men rent politisk betød det jo ikke at han nogensinde beskæftigede sig med nogen af de spørgsmål - der var jo retoriske håndsrækninger til socialt-konservative. Og hvor meget Reagans udenrigspolitik, når det kommer til stykket, var styret af det ideologiske... det er muligt at Reagan selv forbandt det sådan - at det ligesom var det, der motiverede ham: at han rent faktisk opfattede Sovjetunionen som Ondskabens Imperium. Men man kan i lige så høj grad sige, at der også sad nogle meget pragmatiske folk rundt om Reagan på det tidspunkt - og at hele Star Wars-kapløbet lige så meget var brug af USA's store økonomiske overtag i forhold til Sovjetunionen - til simpelthen at starte et kapløb, som USSR ikke havde råd til. Og hvor landet måske i sidste ende brød sammen under presset fra det nye rustningskapløb, som Reagan satte igang.
Det samme kan man jo sige nu: der er hele tiden stor usikkerhed omkring det virkelige forhold mellem det ideologiske i den nuværende amerikanske udenrigspolitiske og så de rent realpolitiske hensyn. Er det måske den vigtigste overvejelse, at Saudi-Arabien regeres af et regime som er skrøbeligt og som det ikke på lidt længere sigt ikke er i USA's interesse at have for tætte bånd til? Har man primært brug for et nyt fodfæste et eller andet sted i Mellemøsten - og peger derfor på Irak før Saudi-Arabien falder fra hinanden? Fordi hvis både Saudi-Arabien og Irak så at sige er fjendtligt-indstillede regimer overfor USA og resten af Vesten, så taler vi om 40% af verdens samlede olieproduktion, som er under disse regimers kontrol.
Det er jo svært på nuværende tidspunkt at veje dét op imod de ideologiske hensyn - til demokratisering af Mellemøsten osv., som folk som Paul Wolfowitz og Richard Perle slår meget voldsomt på, men demokratiseringstankerne har jo også en konkret sikkerhedspolitisk kerne.
|
|
Portrætfoto: CBS Illustrationsfoto: Department of Defense, State Department
|
|
|
|
|
|
|
|
