|
|
Så der vil være både hjemlige og internationale faktorer, der trækker administrationen - og de her folk - ind mod midten, op til Præsidentvalget, og dét er så et sted, hvor demokraterne har en bedre chance?
NBP: Ja, mere end det er en eller anden alternativ vision de stiller med. Man kunne forestille sig at præsidenten vil være tvunget til at trække mod midten - også fordi hele den offentlige debat forandrer sig. Den er stærkt forandret i forhold til hvordan den så ud for tre måneder siden. Der er også visse tømmermænd, som begynder at melde sig i dele af pressen, som synes de har været for servile [underdanige, red.] overfor præsidentens synspunkter - og en del af beundringen for de neokonservative omkring ham er vel skrumpet lidt ind.
Indenfor studier af det amerikanske præsidentembede peger man nogle gange på præsidenter, som har været gode til at håndtere modstridende råd fra forskellige grupper - Kennedy under Cubakrisen, som havde sit nationale sikkerhedsråd og nogle rådgivere, som altid mente de vidste lige præcis hvad der skulle til. Det gjaldt også i Vietnamkrigen. Kennedy var god til ligesom at føre andre synspunkter ind i diskussionen - og balancere dem mod sine øvrige rådgiveres. Præsident Franklin Roosevelt var kendt som en præsident der kunne modtage modstridende informationer og så danne sig en mening ud fra det. Præsident George W. Bush ligner en præsident, som ikke har haft den evne i samme grad: men som ikke desto mindre har været parat til at træffe beslutninger - modsat Clinton, der måske var meget god til at indsamle informationer men tit havde svært ved at skulle tage den endelige beslutning.
Men Bush, ser det ud til, har stolet meget på de folk, der var lige omkring ham - det har typisk været de her neokonservative rådgivere, og de har været meget enige om hvordan verden så ud og hvad USA skulle gøre. Han kan vel også blive tvunget til at stole mindre blindt på den gruppe lige omkring ham, og i højere grad også lytte til hvad folk i Udenrigsministeriet siger. Det kan vel være en nødvendig konsekvens: at han også må balancere de neokonservative synspunkter op mod andre rådgivere, som altså i lange tider har befundet sig i dybfryseren og kun lejlighedsvist er blevet trukket frem.
Offentliggjort 27.08.03 kl. 23.19 CET
| Download som Word-dokument | ||
| Spørgsmål/kommentarer? Skriv til RÆSON | ||
| Tidligere har RÆSON behandlet Bush-administrationens udenrigspolitik bl.a. i analyser af Lars Erslev Andersen ("Den sorte prins, det sorte guld og George Bush Jr.") og Mikkel Vedby Rasmussen ("Fra Manhattan til Bagdad"). Og RÆSONs medredaktør Henrik Ø. Breitenbauch interviewede i foråret Christopher Caldwell - senior editor ved tidsskriftet The Weekly Standard, der har |
||
|
|
|
Portrætfoto: CBS Illustrationsfoto: Department of Defense, State Department
|
|
|
|
|
|
