|
|
Skulle man vende diskussionen om kunne man sige: Hvis ikke det havde været for 11. september var de neokonservative synspunkter ikke slået igennem - og der ligger jo også i din analyse at det er en temmelig skrøbelig succes, de har haft. Spørgsmålet er vel - både til den opposition, der måtte være internt i det republikanske parti og til demokraterne - om der er nogen, der er i stand til at præsentere en mere slagkraftig dagsorden for Terrorkrigen, end den, som de neokonservative kan sætte frem. Er sagen ikke den, at USA i en vis forstand har befundet sig i krigstilstand efter 11. september - og i krigstilstand smider man magten i hænderne på dem, der ser mest sammenbidte og voldsomme ud?
NBP: Jo, det tror jeg er rigtigt. Men det er jo også dér, en del af diskussionen er ved at opstå: Er USA i en krigstilstand? Man kan bruge krigen som metafor for mange ting - man kan føre krig mod fattigdom, man kan føre krig mod analfabetisme -
Stoffer – The War On Drugs.
NBP: ---narkotika. Man kan også føre Krig mod terrorisme. Og terrorismen er jo selvfølgelig en meget konkret trussel - det er ikke på nogen måde for at negligere den. Men om den dér krigsmetafor alligevel dækker det, der skal til for at bekæmpe international terrorisme - det er jo en af de ting, der i høj grad vil blive stillet spørgsmålstegn ved. Der er ingen tvivl om at udover de helt konkrete ønsker om at sikre USA's nationale sikkerhed, så har republikanerne - med Bush's spindoktor Karl Rove i spidsen - også formået at få mest muligt ud af krigsmetaforen. Man har jo haft en hel garde af ledende republikanere, som har været parate til at afvise enhver indvending mod Bush-regeringen med: "Det her er upatriotisk - det er upassende på et tidspunkt, hvor nationen er i krig". Hvor man er med til at dæmpe hele den demokratiske debat om: Hvorfor gør vi det her? Er det nu de rigtige prioriteter, vi har?
Der er jo ikke nogen, der er modstandere af at føre krig mod terrorisme - det er vigtigt at pointere. Det er et spørgsmål om hvad man prioriterer højest: Fx spørgsmålet om: Var Irak det rigtige sted at føre krig mod terrorisme? Men længe er den debat hele tiden er blevet afvist som upatriotisk - "så længe vi har soldater i kamp, skal vi ikke diskutere det". Det er måske den mulighed for at bruge krigsmetaforen, som man indtil nu har gjort, der er ved at slippe op - af en række årsager.
Det er sådan i det amerikanske politiske system at den udfarende kraft må på en eller anden måde være præsidenten. Hvis man har den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt, så er det præsidenten, der skal tage initiativet - og dvs. også nogle gange tiltage sig magt, som måske egentlig hører hjemme i Kongressen - eller ihvertfald i et eller andet samråd med Kongressen. Og det er vel almindeligt anerkendt, at så længe det går godt så er han urørlig - eller næsten urørlig. Men når det går mindre godt så må han også være parat til at stå til ansvar for dét. Det vil sige at Kongressen som institution - og selvfølgelig også præsidentens opposition i det demokratiske parti - vil forsøge at generobre noget af det territorium, de har tabt, under hele det her forløb. Det er klart: nu føler demokraterne at de er i en position, hvor de ikke bare uden videre vil acceptere at 'vi er i krig, og derfor skal vi ikke sætte nogen spørgsmålstegn ved de her prioriteter' - så der vil komme en betydelig modstand.
Jeg tror ikke der vil komme et eller andet alternativ, som et helt afgørende anderledes bud på amerikansk udenrigspolitik, men der er bare en lang række omstændigheder - indenrigspolitiske, udenrigspolitiske, økonomiske - man kunne forvente vil tvinge præsidenten (og det vil også sige: rådgiverne omkring ham) ind på en noget andet, mere forsonlig, mere multilateral kurs. Det synes jeg allerede vi kan se. Det er ikke noget, de bryder sig om.
Hvor kan vi se det fx?
NBP: I forsøget på at hverve forskellige alliancepartnere til at overtage nogle af de fredsbevarende opgaver i Irak. Det er vel i erkendelse af, at det altså er mere omfattende - og det er måske ikke hensigtsmæssigt at gøre det alene. Èn ting er det rent militære - men i det bagefter, der er det altså en god idé at holde sig på god fod med andre.
|
|
Portrætfoto: CBS Illustrationsfoto: Department of Defense, State Department
|
|
|
|
|
|
|
|
