|
|
Ser du Kagan som en del af de neo-konservative? I Europa bliver han jo brugt lidt som poster-boy [symbol, red.] for debatten.
NBP: Jeg ved ikke hvor tætte hans personlige bånd til de neokonservative er, men jeg opfatter ham helt klart som en stemme, som er tæt på deres - og at det er de samme synspunkter, han fremsætter. Både hos ham og hos mange af de andre er der en meget stor tiltro til det rent militære - de tal, de bruger til at opgøre USA's 'enestående status', som gør at USA ikke behøver at inddrage FN eller traditionelle alliancer i sin udenrigspolitik, det er i høj grad mål for den militære kapacitet. Og det er måske derfor at hele efterspillet til den militære del i Irak har dæmpet de stemmer, man hører fra de neokonservative betydeligt: man må formode, at det simpelthen også er kommet bag på dem at hele efterspillet er så mudret og besværligt, som det rent faktisk har været.
Havde man forestillet sig det - den dag de egentlige kamphandlinger sluttede?
Foto: Det Hvide Hus
Det var jo en afslutning Præsident Bush lagde op til at markere med hele det dér scenarie - da han landede ombord på hangarskibet USS Abraham Lincoln. Jeg har lige set at man nu kan få en actiondukke, som forestiller præsidenten som jagerpilot. Det interessante ved dén begivenhed - og noget, der måske siger noget om det problem, de neokonservative har – er, at det jo var helt tydeligt på det tidspunkt at det her klip skulle bruges i næste års valgkamp. Det var helt klart at det var noget, der skulle bruges til klart at markere: "Se, hvad vi sagde - vi tog derned og det tog ikke længere end så-og-så mange dage, så var den krig overstået". Mange siger nu at det kan meget vel være det klip bliver brugt i den næste valgkamp - ikke af republikanerne, men af demokraterne, som vil sige: "Se, her er en præsident, som fæstnede alt for meget lid til militær magt. Som mente, at her har krigen overstået - og hvad har vi oplevet siden? Mindst én amerikansk soldat er blevet dræbt, næsten hver eneste dag siden. Der er stadig krig - vi er kommet ind i den guerillakrig, det hængedynd, der bringer mindelser om Vietnam". Det er en situation, ingen amerikansk præsident ønsker at befinde sig i – hvor hans handlinger bliver sammenlignet med Vietnam.
Det er endda kun begyndelsen, for den næste store undersøgelse bliver af de påståede forbindelser mellem Irak og Al-Qaeda. Hvis det bringer fornemmelsen af at det ikke alene er et hængedynd men at det også er det forkerte hængedynd - og af de forkerte årsager - så kan det jo blive frygteligt belastende, også for hele den vision om brugen af militær magt, som de neokonservative har været de ledende fortalere for.
Jeg synes det er karakteristisk for den demokratiske opposition at de fleste af dem jo ikke har været modstandere af at bruge militær mod Irak - de har været modstandere af, at det absolut skulle foregå før man havde en resolution fra Sikkerhedsrådet, og før man havde, så at sige: en alliance af allierede, som faktisk betød noget, også nummerisk i Irak. Det er vel stadigvæk idag 93% af alle tropper, der er amerikanske - og kun 7% kommer fra andre lande. Så længe det er så vanskeligt at rekruttere soldater fra andre lande - der er grænser for hvor mange soldater Polen kan stille med uanset hvor stolte de er over at kunne være alliancepartner i Irak - så er det jo et problem, og kan tvinge nogle af de neokonservative til at sluge den kamel at de må tilbage til Sikkerhedsrådet.
Og det er vel spejlet i konflikten derhjemme i USA - mellem de neokonservative og de andre borgerlige: dem, der ser på hvad det koster.
NBP: Præcis. Fordi man hører jo nu konservative røster, der siger: "I sagde det gik hurtigt. I sagde til os det blev billigt - fordi det ligesom var et kirurgisk snit, og så snart Saddam Hussein og den øverste top af Baath-partiet var væk, så var resten let-overkommeligt - og vi kunne lukke op for oliehanerne og finansiere det meste af genopbygningen dér. Det man ser nu er jo at Præsident Bush og folkene omkring ham tøvende bliver nødt til at indrømme at det også kommer til at koste mange penge, det her. Og der er så meget prestige sat ind på Irak at der er ingen mulighed for bare at trække sig ud af det igen. Det er slemt nok at det går, som det gør, i Afghanistan - hvor man også lovede at man ikke ville trække sig ud, men der har der dog været så stor international konsensus, at man med meget større held har kunnet inddrage andre alliancepartnere. Afghanistan og de fredsbevarende opgaver der er vel fuldstændigt overtaget af NATO nu - noget amerikanerne altså stadigvæk håber ikke bliver nødvendigt i Irak. Det har været diskuteret meget på det sidste: det ser så ud til indenfor de sidste uger at de ledende folk omkring Bush har set opmuntrende tegn i Irak, så de ikke har villet krybe til korset og rent faktisk bede om en ny resolution i Sikkerhedsrådet.
|
|
Portrætfoto: CBS Illustrationsfoto: Department of Defense, State Department
|
|
|
|
|
|
|
|
