|
|
Så det varer ikke længe før vi kommer til at se at 'det danske EU-problem' går fra at være et spørgsmål om det socialdemokratiske bagland til at være et spørgsmål om Venstres bagland?
ML: Ja, der kan være tendenser i den retning. Jeg tror i dette øjeblik ser Venstres og Socialdemokratiets vælgergrupper nogenlunde ens ud på det her: der er vældig mange skeptikere begge steder. Men derfor er det måske dobbelt vigtigt for - fra partiernes side - at spille den samme melodi.
Men forskellen er vel den, at Venstre kan gå ud og sige til sine vælgere: "Se på hvad EU faktisk er. Markedsøkonomi, åbne grænser etc. etc." og I skal gå ud og sælge det lidt mere som 'det mindre onde': "Ja, det kan godt være der er problemer i EU, men vi er nødt til at gå med, for hvis ikke vi gør det er det Tyskland og USA, der kører showet". Det er vel en svær dagsorden at gøre folk rigtig begejstrede for? Er du optimistisk mht. jeres mulighed for at få EU til at sætte den der sociale dagsorden?
ML: Jamen, jeg synes vi har mange gode erfaringer at henvise i EU-samarbejdet - især hvis vi måler vores erfaringer ud i forhold til de bekymringer, vi startede ud med fra '72. Så må man sige: der er intet i EU-samarbejdets udvikling, der har bekræftet bekymringen for at et nærmere samarbejde med resten af Europa skulle trække vores velfærdssamfund ned. At det skulle blive konservativt, katolsk osv. osv. - alt det, som mange havde som bekymring. Hvis der er overhovedet ER nogen trend - og det ER der(!) - så er det at resten af Europa har nærmet sig mere til den skandinaviske måde at indrette samfundet på. Og det vil formentlig fortsætte - også fordi den udvikling ikke kun har noget med partipolitik at gøre, det har noget at gøre med hvordan man skal indrette et samfund, når mænd og kvinder er lige meget på arbejdsmarkedet? Dér har vi været foregangsland. Den udvikling kommer i forskelligt tempo i resten af Europa: det vil stille nogle krav til en større samfundsmæssig overbygning, som så vil blive udviklet.
Nu sagde du før at I skal spille den samme melodi som regeringen - det er jo fint nok, det kan blive lidt kedeligt(!), men det er jo meget troværdigt ift. Danmarks udenrigspolitik. Dog: hvis vi skal prøve at tegne hvad det er for et EU, I IKKE vil have, altså hvis vi ligesom accepterer at det ikke er et spørgsmål om EU eller ej, men om i hvilken retning det skal foregå...
Der er jo nogle, der har givet udtryk for - og man kunne måske godt have en mistanke om at det måske også indgår i den borgerlige regerings tankesæt - at med Syd- og Østudvidelsen er EU simpelthen blevet så stort, at nu har man ligesom hældt koldt vand i gryden: At der er så voldsomme problemer med at få dem integreret, at de næste mange år bliver dagsordenen ikke udvidet - EU kan ikke gå ud og lave nye projekter, integrationen kan ikke gå videre - så der er ligesom sat en naturlig bremse på. Er det en risiko?
Jeg har hørt dig citeret for at have sagt - efter Maastricht-nejet - at det EU, alle havde troet var en magtfuld maskine i virkeligheden var meget skrøbeligt... [RÆSONs interview med Mimi Jakobsen i Marts, red.]
ML: Ja. Jeg synes al erfaring viser, i modsætning til modstandernes argumentation, at risikoen i det europæiske samarbejde er ikke at det går for hurtigt - risikoen er at man IKKE får truffet de beslutninger, som man alligevel ikke kan træffe nationalt med nogen gennemslagskraft. Fordi det er så mange lande, der skal blive enige. Fordi det er så tung en beslutningsproces. Og givet at vi nu har taget den største udvidelsesopgave på os, nogensinde - med 10 lande, hvor de fleste økonomisk ligger på et meget lavere niveau end de tidligere, nye medlemmer vi har fået ind: Så er risikoen for at vi ikke kan udvikle det samarbejde tilstrækkeligt dynamisk helt åbenbar. Og efter min opfattelse er forfatningstraktatens begrundelse først og sidst den, at hvis du ikke forbedrer beslutningsmulighederne i det europæiske samarbejde - laver flere flertalsbeslutninger - så risikerer du at det bliver endnu mindre effektivt end det har været hidtil.
|
|
Portrætfoto: Folketinget. Illustrationsfoto: The White House
|
|
|
|
|
|
|
|
