FØRSTE KVARTAL 2004
20. januar 2004

6:7

<  >

Artiklen kan på sidste side (s.7) downloades som Word-dokument og PDF-fil, fx til udprintning

ark og ulands

 

 

 

 

 

 

 

 

6. Den virkelige terrorkrig

Hvor meget logik er der i at tale om en 'terrorkrig'? Vi har ikke brugt ordet så meget her, men vi har blot i de sidste uger af 2003 haft terrorangrebene i Tyrkiet; på en noget andet skala: brevbomberne mod EU; attentatforsøget på Musharaff osv. Kan man sige, at terrorismen er dagsordensættende - og det er logisk eller fornuftigt at tænke terrorismen ind i international politik?

ML: Selvfølgelig er der nogle internationale - og også internationalt virkende - netværk her, med al-Qaida som det mest kendte eksempel. Men det er jo ikke alle de begivenheder, man rubricerer som terrorisme, der har et fælles udspring eller et internationalt netværk bag sig. Der er i det her, en række begivenheder som egentlig ligner nogle, der er forekommet hele tiden op igennem historien - også den nyere historie. Anti-regeringsgrupper, der betjener sig af vold og mord og angreb på statsledere osv.

Så noget er gammelt og noget nyt?

ML: Det, som måske især falder i øjnene, er den der permanente krig som Præsident Bush har defineret ovenpå de frygtelige begivenheder d. 11.september 2001, med World Trade Centre- og Pentagon-angrebet, måske ikke rammer voldsomt præcist i forhold til det, der er brug for. Det er klart at man måtte gå ind og intervenere i Afghanistan; fordi der var al-Qaida-netværket direkte koblet på statsapparat - Osama Bin Laden var vel nærmest de facto landets forsvarsminister. Angrebet på Irak har jo ikke ret meget at gøre med den anti-terror-krig i virkelighedens verden. Det er et gammelt opgør - med en despot af en diktator, som man har ført krig med før. Men der er ingen af de officielle begrundelser, der er blevet anvendt, der har vist sig - endnu i hvert fald - at have holdbarhed i sig. Det er derfor et underligt blandet billede man har af den her indsats.

I virkeligheden er krigen mod den internationale terrorisme naturligvis en årti-lang politiindsats på den ene side - fordi netværkene også er i Hamburg, de er også i Detroit, de er også i Paris, de er også i København. Man kan ikke bombe sig igennem til at udrydde dem. Det er en årtier-lang politiindsats - selvfølgelig kombineret med en udviklingspolitik, der gør at terroristernes måde at anskue verden på ikke bliver til en massebevægelse i næste generation. Jeg siger ikke, at man ved at øge ulandshjælpen med 50% kan forebygge terrorisme - jeg siger bare: den tankegang, Osama Bin Laden og andre, ligesindede står for, den kan få vældigt meget stærkere opbakning i den arabiske og muslimske verden, hvis ikke vi gør noget for at løse de grundlæggende konflikter og uligheder, som eksisterer i dag.

   NÆSTE SIDE

TILBAGE

ARTIKLENS FORSIDE

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

        

 

 

Illustration: U.S. Air Force