ark og ulands

 

 

 

 

 

Del 2.”Vi skal kunne holde både Kabul og København” - terrorismen og den dobbelte udfordring til dansk forsvar:

Europa: Uden det globale perspektiv

Lad os vende os til spørgsmålet om Danmark i verden, som den ser ud nu. Vi har talt om konsekvenserne af 11. september, og de konsekvenser det har fået for en konflikt et helt andet sted. Ville det være rigtigt at sige, at vores sikkerheds- og udenrigspolitik idag er sat af Washington? At de problemer, som Washington mener er vigtige, bliver vores?

IF: Jeg vil sige, at 11. september ændrer sikkerhedsopfattelsen stort set over hele verden - den ændres ikke fordi Washington siger det. Det er også helt tydeligt, at i Danmark er den officielle opfattelse af sikkerhedspolitikken - og opfattelsen af sikkerhedspolitikken vel i brede kredse - meget, meget stærkt påvirket af 11. september. Så har Danmark valgt, i den situation, at samarbejde snævert med USA. Det gjorde den tidligere regering og det gør jo, i endnu højere grad, den nuværende regering. Det er vores politiske valg: at samarbejde så snævert med USA, fordi skiftende regeringer har set det som afgørende for Danmarks sikkerhed. Det kan hænge sammen med mange ting: vi har altid i Danmark været meget orienteret mod USA og mod den britisk-amerikanske verden. Vi har på det seneste vel også været lidt bekymrede om hvorvidt NATO kunne fortsætte med at have den rolle efter den Kolde Krig som organisationen havde under den . Det har været en dansk interesse, at NATO var effektiv - og dvs. først og fremmest: at USA forblev en aktiv spiller i NATO.

Dertil kommer så, endelig, situationen med den næste organisation som er af betydning for vores sikkerhedspolitik, nemlig EU: hvor forsvarsforbeholdet gør, at vi kan ikke spille en forsvarspolitisk rolle i den sammenhæng. Hvor vi er kommet i den bizarre situation, at operationer på Balkan, som vi har investeret enormt i i 90erne - hvor vi har omstruktureret forsvaret, så det er egnet til den type operationer - bliver vi nu nødt til at trække os gradvist tilbage fra i takt med at EU overtager. Så længe vi har forsvarsforbeholdet kan vi ikke involvere os 100% i den europæiske side af forsvarssamarbejdet, og der gælder det så for Danmark om at bevare så meget som muligt af samarbejdet i NATO, i en situation, hvor NATO ændrer sig, og at holde fast på USA. Det har skiftende regeringer prioriteret meget højt.

Daniel Hamilton har overfor RÆSON givet udtryk for, at USA og Europa sådan set deler trusselsopfattelsen, men at der er en forskel i den urgency [hast, vigtighed], hvormed man taler om problemet.

IF: Allerede op gennem 90erne talte USA mere og mere om terrortruslen og om truslen fra masseødelæggelsesvåben og langtrækkende fremføringsmidler. Hvor der i Europa ikke var den samme opmærksomhed på dette. Allerede før 11. september var amerikanerne mere optagede af dette problem. I første omgang, umiddelbart efter 11.september, er vi ligesom enige om den nye terrortrussel, men ret hurtigt igen efter den dato så udvikler der sig en forskel mellem en amerikansk og europæisk opfattelse af, hvordan denne trussel skal bekæmpes - hvad er den mest hensigtsmæssige måde at gøre det på? Hvor amerikanerne, i kraft af at de er så militært overlegne, lægger meget vægt på det militære instrument, der kommer i Europa - fordi man ikke har de samme militære instrumenter, men også fordi man har en anden historisk erfaring med terrorismebekæmpelse - en anden vægtning af, hvordan terrorismen skal bekæmpes. I Europa ser man det i højere grad som et efterretningsmæssigt og et politimæssigt spørgsmål.

Når USA har kigget på spredningen af masseødelæggelsesvåben i 90erne - nuclear proliferation osv. - så skyldes det vel også, at USA hele tiden har siddet med globussen fremme, hvor der måske nok i Europa ihvertfald de sidste 15 år har været en tendens til at fokusere PÅ Europa og nærområdet.

IF: Bestemt. Det er vel kun briterne og franskmændene, som anlægger et lidt bredere, næsten globalt perspektiv på problemerne. De øvrige europæiske lande ser, som du siger, snævert på Europa og Europas næromåde.

ARTIKLENS FORSIDE

   NÆSTE SIDE

TILBAGE

 

 

 

   

 

 

 

 

 

 

 

Illustrationsfotos: Ib Faurby, NATO (montage)