ark og ulands

 

 

 

 

Et nyt dansk forsvar - til de samme penge

Denne tætte amerikanske binding og de valg vi har truffet det sidste halvandet år - og med forsvarsforbeholdet osv. kan man måske spore det længere tilbage, til 90erne - hvad kommer det til at betyde for, hvordan dansk forsvar skal organiseres, i forhold til hvis vi fulgte en mere renlivet europæisk linje?

IF: Der er ingen tvivl om, at alle de europæiske lande bliver nødt til at overveje deres fremtidige forsvar. Der er ikke nogen traditionel territoriel trussel mod de europæiske lande idag - eller ud i den fremtid, det overhovedet giver mening at spekulere over. I NATO har man for længe siden igangsat et reformarbejde, og det blev yderligere bekræftet med topmødet i Prag sidste år. Jeg tror, at alle europæiske lande bliver tvunget til at overveje, hvordan de bruger deres forsvarsbevillinger. USA løber våbenteknologisk og også på forsvarsbevillingernes størrelse fuldstændig fra Europa i øjeblikket, og det vil sige, at det bliver ikke muligt i fremtiden at gennemføre større, komplicerede militære operationer sammen med USA, heller ikke i NATO-regi, med mindre vi bliver bedre til at operere sammen på et højteknologisk niveau. Der er nogle andre krav: nu skal vi ikke have kampvogne opmarcheret ned gennem Europa, nu skal vi fleksible, mobile styrker, som kan indsættes langt væk, som skal være højteknologiske, kunne arbejde sammen osv. De europæiske lande, som vil være med i et forsvarspolitisk samarbejde, bilateralt med USA eller i NATO, bliver nødt til at omstrukturere deres forsvar - bruge deres forsvarskroner på en anden måde end de hidtil har gjort.

Og bruge FLERE forsvarskroner?

IF: Det tror jeg vil være urealistisk for langt de fleste europæiske landes vedkommende. Så sent som fredag d.31. oktober sagde statsministeren på Forsvarsakademiet, at vi skal modernisere dansk forsvar - mere højteknologi, hurtigere indsats, mere avancerede våben. Men samtidig sagde han fuldstændig utvetydigt: indenfor den økonomiske ramme, som vi har idag. Og det betyder, at skal vi leve op til kravene som stilles, hvis vi fvil være med i internationale operationer langt væk sammen med amerikanerne, og hvis vi skal leve op til det, som nu er regeringens meget tydelige målsætning, så skal der ske ganske omfattende ændringer af dansk forsvar.

Du siger regeringens meget tydelige målsætninger, men er det ikke noget, der nyder bredere politisk støtte og som har været på vej i 90erne?

IF: Jojo. Altså: dansk forsvar har for så vidt været ganske tidligt ude i 90erne med omstilling til perioden efter Den Kolde Krig, med Den Internationale Brigade osv. Men nu er der et endnu kraftigere krav om omstilling. Hvor man, med det forsvarsforlig vi er midt i nu, har lavet store ændringer; store omstruktureringer, så har forventningen indtil for ganske kort tid siden været, at når det forsvarsforlig var gennemført, så skulle man have en konsolideringsperiode i dansk forsvar. Dét får vi ikke - vi får et nyt forsvarsforlig, som vil kræve endnu større ændringer end vi har set tidligere. Det næste forsvarsforlig vil, efter min vurdering, omstrukturere det danske forsvar mere grundlæggende end forsvarsforliget i 1950 - og måske endda også endnu mere end det. Det kommer til at betyde ganske store organisatoriske ændringer, hvor der vil blive skåret dybt i administration; der vil blive skåret dybt i funktioner som ikke er absolut nødvendige af hensyn til det internationale engagement, og der vil blive skåret i en række typer materiel, som man ikke længere mener er relevant.

ARTIKLENS FORSIDE

   NÆSTE SIDE

TILBAGE

 

 

 

   

 

 

 

 

Illustrationsfotos: Ib Faurby, NATO (montage)