ark og ulands

 

 

 

 

Politikernes store opgave

Lad os gå til spørgsmålet om, hvordan befolkningen opfatter forsvaret, hvor mange skattekroner man er villige til at bruge, og hvor mange ofre man er villige til at bringe. Det, der ligger i diskussionen er at territorialforsvaret - som du lige sagde - ikke er en del af dagsordenen. Men i det øjeblik man i den grad ændrer, hvad der vel er fundamentalt set forsvarets karakter og natur, er der ikke en risiko for at man sætter befolkningen af? De vil sige: "Vi vil ikke længere betale skattekroner til det. Vi vil ikke længere acceptere ofre i førlighed og liv for at kunne deltage i operationer, vi ikke ved helt hvad går ud på, nogle steder i verden, hvor vi ikke er sikre på at vi har interesser".

IF: Det kunne man godt forestille sig, og det er jo også derfor at politikerne er nødt til - langt klarere end det har været nødvendigt tidligere - at gå ud til befolkningen og forklare, hvorfor er det, at vi vil have sådan et forsvar; hvorfor er det, vi vil bruge forsvaret på den måde. Det tror jeg er givet: at der ligger et stort krav til politikerne dér, om at forklare offentligheden, hvorfor man vil det.

Men der er lige en anden krølle på det her, som jeg godt vil have med: At hvor vi op gennem 90erne sagde, ”der er ikke nogen territorialtrussel mod Danmark. Der er ikke nogen direkte trussel mod Danmark. Nu skal vi forsøge at stabilisere den internationale situation - fx ved at føre indirekte sikkerhedspolitik på Balkan”, der ændrer 11. september jo alligevel ganske afgørende på trusselsopfattelsen. Fordi godt nok kommer der ikke sovjetiske kampvogne rullende op gennem Jylland, men den direkte trussel mod dansk territorium, mod danske borgere, den er kommet igen: i form af terrortruslen.

Der er ikke noget spor indirekte ved den.

IF: Nej, netop - det er meget direkte. Nu har vi talt om moderniseringen af forsvaret med henblik på at kunne tage langt ud i verden og lave noget højteknologisk, men samtidig er der jo opstået nogle nye opgaver i Danmark af en helt anden type, som vi ikke har tænkt på i 10-15 år.

Måske i virkeligheden længere? En del af de ting, vi taler om i terrorismebekæmpelsen, er vel lige præcis ting, der forudsætter en fornemmelse af sårbarhed, som mange danskere vel ikke engang havde under Den Kolde Krig?

IF: Ja. Og hvis du nu tager hele forestillingen om totalforsvar: altså dét, at samfundet skal kunne overleve så godt som muligt, hvis det bliver udsat for krig eller andre katastrofale hændelser. Den der totalforsvarstankegang - den degenererede fuldstændig i 90erne. Det er klart, at Beredskabsstyrelsen fx skulle tænke på ting som udslip af kemiske stoffer og store brande og sådan noget, men forestillingen om, at forsvaret, hjemmeværnet, beredskabsstyrelsen, politiet osv. alle sammen skulle mobiliseres til at beskytte samfundet i en krigssituation - den forsvandt. Det snævre totalforsvarssamarbejde som man havde under den Kolde Krig degenererede fuldstændigt: man holdt ikke totalforsvarsøvelser, og man holdt ikke totalforsvarskurser i noget synderligt omfang: ingen vidste rigtigt hvad man skulle med det. Men: efter 11. september er hele totalforsvarstanken kommet op igen, med fuld musik. Spørgsmålet om samarbejde mellem forsvar og hjemmeværn og beredskabsstyrelse og politi og hospitalsvæsen og what have you har nu fået en aktualitet, som den ikke har haft i årtier. Det er klart: i beredskabet mod terrorhændelser osv. har forsvaret også en rolle.

Vi har lige netop afholdt den største totalforsvarsøvelse i mange af år, hvor hele apparatet i disse timer kører med at øve samarbejde præcis om disse ting. I de tanker om forsvarets fremtid, som Forsvarskommandoen har præsenteret for politikerne er der to ben: det højteknologiske - hurtigt-ud i den store verden og lave indirekte sikkerhedspolitik eller bekæmpe terroristerne, ”der hvor de findes”, som Statsministeren siger. Men der er også det andet ben: nemlig forsvarets bidrag til totalforsvaret i Danmark, og hvordan hele det dér skal skrues sammen - mht. fx værnepligt eller ikke-værnepligt, fælles værnepligt osv. Også i hele den side er der grøde i øjeblikket.

Så det skal foregå både meget tæt på og meget langt væk?

IF: Ja. For noget tid siden hørte jeg een som sagde: ”Dansk forsvar skal kunne forsvare både Kabul og København”. Der er begge dele - og ikke mindst den sidste del. Nu har vi talt om de problemer, der kunne være forbundet med at skabe et højteknologisk, moderne forsvar, som med kort varsel skal kunne drøne til den anden ende af verden. Men det andet stiller sandelig også store krav til omstrukturering.

UDGIVET 14.11.03 kl.11.42 CET

DOWNLOAD SOM WORD-DOKUMENT

ARTIKLENS FORSIDE

RÆSONS FORSIDE

TILBAGE

 

 

 

   

 

 

 

 

 

 

 

Illustrationsfotos: Ib Faurby, NATO (montage)