Vores transatlantiske Homeland

Et “system af gennemskuelighed” fra Riga til Honolulu? Ved at introducere ”katastrofe-terrorisme” efterlod 11. september isolationismen uigenkaldeligt i fortiden – og ændrede USA. Nu må Europa følge trop.

1.	Europas 9/11
2.	Europa er et terrormål
3.	"Isolated"/"insulated"
4.	Ikke en transatlantisk splittelse
5.	Reagan er Bush’s forbillede
6.	Ikke 'for meget USA' men 'for lidt Europa'
7.	Transformationen er total
8.	Blair’s hvisken
9.	Motoren og bremsen
10.	Dette er begyndelsen

Europas 9/11

Hvilket indtryk bragte du med dig hjem fra Europa omkring vores syn på ”Krigen mod Terror”?

DANIEL HAMILTON (DH): Well, hvis du ser på de fleste opinionsundersøgelser synes europæere og amerikanere generelt at dele opfattelsen af, at de står overfor fælles trusler. Der er ikke grundlag for argumentet om at vi, når det kommer til visse grundlæggende synspunkter, skulle være ved at drive fra hinanden. Forskellen går på hvor meget man føler det haster at tage sig af disse trusler. I USA er dette den øverste prioritet: det er ved at forandre vores indretning ikke af blot af udenrigs- men også af indenrigspolitikken. I Europa får man fornemmelsen af, at dette bliver opfattet som en trussel, men ikke er noget som totalt ville vende op og ned på europæisk politik.

Af den årsag leder vi efter forskellige politiske redskaber, tror jeg, og der har vi så nogle forskelle: USA leder efter nye måder at gøre tingene på – under voldsomt pres og i hast [with great pressure and urgency], mens europæerne er enige i at der skal træffes foranstaltninger, men at det haster mindre – og måske tager de lidt mere hensyn til at undersøge de forskellige politiske instrumenter i stedet for at kaste sig ud i den næste ”revolution”. Så vi ender med nogle vanskeligheder på det område.

Du nævner at amerikanerne reorganiserer sig både når det gælder udenrigs- og indenrigspolitik. Kombinationen af de to niveauer – det faktum at Homeland Security eksisterer; terror-alarmniveauerne og alt det andet, hvor stor en rolle spiller dét for i borgernes syn på The War on Terror og Bush-administrationens udenrigspolitik?

DH: Min enkle analogi er ”9/11”. Jeg stiller simpelthen det, jeg kalder ’Europas 9/11’ – som ifølge europæiske kalendere var den 9.november 1989 – med vores 9/11: 11.september. Europa’s 9/11 ryster stadig det europæiske kontinent: konsekvenserne af, at Europas deling er ophørt. Det er det, der optager de europæiske statsledere hver dag – udvidelsen af Europa; uddybelsen [the deepening]; alle de ting du må tage med i betragtning når du tilføjer 10 nye medlemmer til EU og 7 til NATO over det næste år. Det er indlysende, at det er en historisk mulighed. Det er en enorm dagsorden – som amerikanerne har bidraget til og ønsker at se lykkes. Men det er et meget opmærksomhedskrævende projekt: når man kommer til Europa udefra, bemærker man at det er det, alle taler om. Europa har ikke fornemmelsen af, at resten af verden i dag er helt så vigtig for det projekt.

Det amerikanske projekt er jo præget af det første katastrofale angreb på vores land siden krigen af 1812. Det har totalt forandret USA’s indstilling [mindset]: hvordan landet tænker på sin rolle i verden, landets sårbarhed. Det er ved at forandre vores institutioner på måder, jeg ikke tror Europa helt forstår.

Bush-administrationen er kilden til nogle af forandringerne; nogle af dem er nye, mens noget – set fra et europæisk perspektiv – ikke er nyt. Vi har ikke noget egentligt indenrigsministerium her i landet og har aldrig haft det – mens det i de fleste europæiske lande er et almindeligt ministerium. Vores indenrigsministerium varetager vores nationalparker! Mon ikke vores Homeland Security Department fra en europæisk synsvinkel, delvis kunne ses som vores forsøg på at skabe et indenrigsministerium – 200 år senere.

Så nogle af forandringerne er ikke nye: det handler om at vi nu gør hvad de europæiske lande gør hver dag. Men der er elementer, som er ganske nye, og det er selvfølgelig dém, diskussionen bør samle sig om.

ARTIKLENS FORSIDE

NÆSTE SIDE

TILBAGE

"You've done fine work under difficult and urgent circumstances, and on behalf of a grateful nation, I thank you all for what you do for the security and safety of our fellow citizens." George W. Bush taler til de ansatte i The Department of Homeland Security, Washington D.C. 1.oktober 2003 (Foto: White House foto af Tina Hager).



	Dr. Daniel Hamilton er Richard von Weizsäcker Professor ved og leder af The Center for Transatlantic Relations ved the Paul H. Nitze School of Advanced International Studies (SAIS), under det prestigefyldte Johns Hopkins University. Han er ligeledes Executive Director for the American Consortium on EU Studies (ACES). Han har bl.a. været Deputy Assistant Secretary of State for European Affairs; Special Coordinator for Northern Europe, Special Coordinator for Southeast European Stabilization og Associate Director af the Policy Planning Staff (for såvel Madeleine Albright som Warren Christopher). Fra 1982-90 var han Deputy Director på The Aspen Institute i Berlin. Han har været konsulent for bl.a. ABC News/Nightline, the RAND Corporation og the National Geographic Society og skrevet artikler i bl.a. Foreign Policy, Los Angeles Times, The Washington Quarterly, Japan Times, International Herald Tribune, Frankfurter Allgemeine Zeitung, Die Zeit og Der Spiegel. Han har skrevet "Beyond Bonn: America and the Berlin Republic" (1994) og "After the Revolution" (1990). Links:
	- Center for Transatlantic Relations
	- American Consortium on European Union Studies

Illustrationsfoto: The White House (Tina Hager)

Portrætfoto: American Institute for Contemporary German Studies, The Johns Hopkins University

ark og ulands