|
|
||||
|
|
|
|||
9. Ikke at mene noget om alt
Hvad kommer til at afgøre om du bliver Folketingsmedlem eller ej?
ZS: Om jeg gider!
Hvis du gider, så bliver du det?
ZS: Nej! Det ved jeg ikke! Nej - det behøver ikke at være det højeste ønske.
Er det det?
ZS: Nej, ikke for mig. Ikke lige nu - nu kan man jo rulle det her frem om 15 år, hvor jeg måske lige pludselig alligevel har fundet vej til tinge. Det er jeg sådan set lidt uafklaret om lige nu - men jeg ved ihvertfald at jeg har lyst til alt mulig andet forinden.
Hvad for eksempel?
ZS: Det er et meget godt spørgsmål. Jeg tror at jeg brænder meget for de her ting, hvor man føler man gør en forskel og hvor ting rykker. Så jeg tror nok at jeg vil slå mine folder i organisationslivet, når jeg engang er færdig med min uddannelse. Jeg tror at lige nu er jeg selv sådan beskæftiget med statslig forvaltning [i Rigsrevisionen, red.] og det er også meget spændende, men det andet kunne såmænd også være meget sjovt.
Er der ting ved en politikertilværelse eller -rolle, som du føler du kan genkende dig selv mindre i eller som du ville have problemer ved at tage på dig?
ZS: Der er selvfølgelig nogle ting ved politikerrollen hvor jeg tænker, "Åh - det må jeg lære.
Som fx?
ZS: Fx at skulle mene noget om alt.
Det gør du ikke?
ZS: Jeg prøver da så godt jeg kan at mene noget om alt - men det kunne være rart hvis man kunne få lov til at specialisere sig lidt mere. For sagen er jo, man kan jo ikke vide utroligt meget om alt - men man stiller krav til politikere om at de skal have en holdning om alt. Og det vil sige, at mange af de holdninger man så kommer med måske er sådan nogle standardløsninger. Jeg har det bare selv sådan at en holdning skal sgu være dybfølt, på et eller andet plan.
Kan du give nogle eksempler på ting, du ikke har holdninger til?
ZS: [ler] Ha! [lang pause] Nej, ikke lige nu. Der har jeg jo en holdning til alt. Det skal man jo have - når man er leder for en politisk ungdomsorganisation, så er man jo forpligtet til at orientere sig overalt og vide, 'Hvad er den radikale løsning på det her problem?'
I de seks år du har været medlem af RU, hvad har du lært om politik i den periode? Hvad har overrasket dig mest?
ZS: Ja, det er jo et godt spørgsmål. Jeg kunne måske godt nogle gange bruge at man brænder mere for sagen, fremfor at det er et spil, som man synes er sjovt. Det tror jeg i virkeligheden ville være det, der kunne få mig til at blive også på længere sigt - at vi får nogle politikere, der virkelig brænder for de områder, som de beskæftiger sig med.
Hvad har du selv lært? Er der situationer du er blevet bedre til at håndtere?
ZS: Det er utroligt svært at sige, fordi nu har jeg jo været med i så relativt mange så, så jeg kan jo ikke huske hvad det var jeg ikke kunne tidligere. Men jeg synes jeg er blevet mere klar over at jeg selv ønsker mere ærlighed ind i det politiske spil og mere oprigtighed - men det er kommet undervejs, fordi jeg kan se det er der, det nogle gange halter lidt. Og det er der, hvor jeg ihvertfald godt kunne tænke mig at gøre en forskel.
Hvad har du lært om dig selv i den periode? Hvad er du god til, som du måske ikke vidste før de sidste 6 år? Har det afsløret nogle positive sider af dig selv?
ZS: Det jeg har oplevet - som jeg sådan set også tror man kunne have oplevet i mange andre foreninger - det er kreativiteten, når man er flere. Dengang jeg valgte studie og valgte Københavns Universitet, der valgte jeg det og jeg valgte RUC fra, fordi jeg gad ikke alt det der gruppearbejde. Og det er i virkeligheden noget af det, som jeg har lært i Radikal Ungdom: hvor jeg altid i gruppearbejde har syntes at de andre ikke rigtig har fattet pointen --- dér finder man på et eller tidspunkt ud af, at det er jo ikke sådan, det forholder sig. Og så er det også lige pludselig at man begynder at åbne mere op - og forstår netop de potentialer, der ligger i et samarbejde, hvor man har meget forskellig baggrund - og det har vi. Selvom Radikal Ungdom selvfølgelig rekrutterer meget blandt dem på videregående uddannelser og gymnasierne - så sidder der alligevel folk med ret forskellig baggrund. Og når man finder ud af, at man kan sætte sig sammen i et forum og lige pludselig tænde hinanden og få den der kreativitet igang - dét synes jeg har været en af de største oplevelser for mig.
Nu kan man så sige at jeg har gjort karriere fordi jeg er blevet formand, men jeg synes jo i høj grad at politik skal være et fælles projekt. Det er jo ikke fedt hvis vi allesammen bare gør det for at få en karriere - vi skal gøre det fordi det er noget, vi brænder for. Og fordi vi synes det er en fed oplevelse lige pludselig at få den dér idé og tænke: "Kan vi bære det dér igennem? Med alle vores forskellige kræfter og baggrunde?"
UDGIVET 14.01.04 kl.10.07 CET
|
|
|
|
|
|
Foto: RU, Det Kgl. Bibliotek
