|
|
||||
|
|
|
|||
7. Brobygger, isbryder
Men er 'ansvar' det rigtige ord? Hvis de danskere, der ikke har så mange penge, skal give af deres (mindre) rigdom - er det ikke bedre at sige til dem: "Det er ikke "ansvar", det er ikke "en etisk fordring", I skal have lov at betale 100 kr. om måneden til Red Barnet og så føle jer rigtigt godt tilpas. Det er ikke sådan at I skal have det skidt hvis ikke I gør det, tværtom: det ER en tjeneste - og I skal føle jer fedt tilpas, når I har spyttet penge i bøssen"?
ZS: Det synes jeg jo simpelthen bare ikke er rigtigt. Men det kan være svært at argumentere rationelt for - så kommer man ud i en eller anden eksistensfilosofisk diskussion om ansvar og alt muligt. Men jeg er da ikke i tvivl om, at når man ved man kan gøre en forskel - og ser de liv og de skæbner, som man egentlig kunne gøre en forskel for, så kan jeg ikke forstå at man kan vende ryggen til og sige: 'det er et frit valg om jeg vil hjælpe eller ej!' Men der er vi også ude i nogle værdier, som det kan være utroligt svært at argumentere rationelt eller logisk for - og der er jo ingen tvivl om, at der er nogle, der vil fremføre det, som du skitserede: nemlig at det er velgørenhed og noget, man selv tager stilling til.
Jeg mener, at man som menneske - hvis man er medmenneskelig, så må man føle et ansvar.
Hvad er din egen oplevelse af den politiske dagsorden? Det folketingsvalg vi havde i 2001 og de ting, der er sket de sidste år? Den uenighed vi taler om her mellem jer og de holdninger, som Dansk Folkeparti nu repræsenterer er i virkeligheden ikke nogen ny debat - men ville du være enig i, at den internationalistiske dagsorden du taler for virkelig er trængt i defensiven? For første gang i efterkrigstiden?
ZS: Nu oplever vi jo selv en fremgang i meningsmålingerne - og det ER nok i virkeligheden udtryk for, at denne her dagsorden er i defensiven. Og så er det vi oplever at nogle siger, 'Vi støtter sgu op om projektet - derfor støtter vi jer'. Og det er jo fordi vi er de eneste repræsentanter der i virkeligheden er tilbage på udlændingeområdet, og det er jo en sag, der på mange måder netop kan kobles til den internationale dagsorden også. Der er vi en af de eneste repræsentanter, som holder skansen. Jeg håber og jeg tror at det vender tilbage.
Det, der sker nu, det er at der er en bestemt fortolkning af udviklingen, som har vundet igennem - og det er Dansk Folkeparti, der har vundet med sin fortolkning. Det, som vi vil kalde udfordringer har man fortolket som problemer. Vores er selvfølgelig også bare en fortolkning, og hvis man accepterer deres fortolkning, så finder man også automatisk ud af hvilke løsningsforslag der er: og det er så 'den pakke', vi kører lige nu. Men jeg håber at man også på et eller andet tidspunkt indser, at når denne her pakke kører mere og mere ud i ekstremen --- hvis vi sænker ulandsbistanden yderligere - det gør man jo nok ikke, vel? --- men: hvis man bliver ENDNU mere restriktiv i sin udlændingepolitik osv. På et eller andet tidspunkt så tror jeg det går op for folk hvor vi er henne. Jeg kan love dig at vi holder skansen - og vi bliver ved med at agitere for denne her dagsorden.
Jeg tør vædde på jeg kan finde folk i Socialdemokratiet, hos de Konservative og Venstre som vil sige at det er jeres skyld! At det er det Radikale Venstre - der fra udlændingeloven i '83 eller EF-afstemningen i '72 - har kørt en linie, hvor man har troet at befolkningen var meget mere parat til de internationalistiske idealer og den store globale solidaritet end tilfældet har været. Så har man ført en politik, hvor man - både på EU- og udlændingeområdet - er gået langt længere end befolkningen har været parat til, og derfor har man fået denne her meget forgiftede og polariserede situation, som vi befinder os i nu. Så ansvaret måske er i særlig grad det Radikale Venstres.
ZS: Fordi vi har været for voldsomme i vores retorik?
Fordi I er dem, der har været værst til at fejlberegne hvor befolkningen stod henne i spørgsmålet.
ZS: Man kan sige: hvis du har ret i din fortolkning, så er det meget ærgerligt. Men vores opgave ER jo ikke bare at stikke fingeren i jorden og fornemme hvad der rører sig i befolkningen - og så lave vores politik med udgangspunkt i det, vi mærker og fornemmer dér. Det er jo at være ærlig om vores egen holdning. Og hvis din analyse er rigtig, så er det da utroligt ærgerligt hvis vi tværtimod har haft den modsatte effekt og skubbet folk fra os, og derfor også: fra denne her solidaristiske, internationalistiske dagsorden. Jeg tror det ikke selv, men nu snakkede du om '83 - det er jo næsten før min tid.
Også NÆSTEN før min! Men når Søren Krarup her for et par måneder siden i RÆSON sagde. 'Systemskiftet er kommet for at blive': selvom Socialdemokratiet får regeringsmagten vil denne her dagsorden ikke blev vendt. Hvis det er rigtigt, at Socialdemokratiet nu har kalkeret regeringens udlændingepolitik og kommer i regering; vil I så i i virkeligheden både på EU og udlændingeområdet ende i den samme oppositionsrolle som I i øjeblikket føler I spiller ift. de borgerlige partier?
ZS: Jo. Og det er også derfor det er så utroligt at vi understreger det radikale for tiden - fordi vi adskiller os fra de andre partier. Vi adskiller os også i meget høj grad fra Socialdemokratiet, netop på udlændingeområdet. Jeg ved ikke hvor meget vi adskiller os fra dem på EU: der vil vi nok alligevel kunne blive enige om en dagsorden. Men det er da rigtigt - det er jo en utrolig svær situation for os lige nu, fordi vi har jo været en brobygger på den traditionelle højre-venstre-skala. Dér var vi midten - men det er vi jo ikke idag. Idag er vi jo meget mere sådan én isbryder - den, som skal gå forrest og bane vejen for de andre, fordi det er os, der tør tage de upopulære standpunkter. Det er så ikke sikkert at vi helt er store nok til at kunne gøre det alene - 'for det er jo bare de Radikale', dét kan man altid sådan feje det væk med. Men derfor er vores rolle da meget anderledes idag. Hvordan kan vi være en bro mellem Venstre og Socialdemokratiet? Vi er i dyb opposition til begge partier - fordi de ikke har mod til velfærdsreformer, på den ene side, og fordi de fører denne her meget autoritære udlændingepolitik.
Nu kan du jo kun tale på egne vegne, men tror du at der kommer til at gå lang tid før vi ser det Radikale Venstre i nogen særlig tæt alliance hverken med højre eller venstre? Har I brug for at sætte en selvstændig dagsorden i en periode?
ZS: Ja, det har ihvertfald været godt for os lige nu. Og det er utroligt svært, for mig ihvertfald, bare det spørgsmål: Hvem skulle man vælge? Lige for tiden er det jo som at vælge mellem pest og kolera: der er ikke noget oplagt bud! Hverken på velfærds- eller udlændingeområdet.
|
|
|
|
|
|
Foto: RU, Det Kgl. Bibliotek
