5. Var debatten op til Irakkrigen af en sådan kvalitet, at den udgjorde et solidt  grundlag for regeringens beslutning om at lade Danmark deltage militært? Lader medierne politikere og vælgere slippe for let - og lader politikerne og vælgere MEDIERNE slippe for let?

I betragtning af, at regeringen foretog det mest markante udenrigspolitiske kursskifte i dansk politik siden 1989 må man sige at debatten var utrolig ringe.

Regeringen og statsministeren gik i flyverskjul bag nogle vage bemærkninger om ”FN-sporet” i stedet for at tage en åben debat med befolkningen. Medierne lod dem desværre slippe af sted med det.

Kristian Madsen, DSU

Nej, Anders Fogh var jo desværre både en en kryster og en hykler. En kryster fordi han kørte i hak som en gammel LP, og evig og altid påstod at ville følge "FN-sporet", på trods af at det senere er blevet afsløret, at regeringen havde besluttet sig lang tid inden. Der kunne Anders Fogh virkelig have lært noget af sit alter ego Tony Blair, der, selvom jeg er uenig med ham, er en mand må må have respekt for i denne sag, da han jo ærligt fremførte sine holdninger fra begyndelsen. En hykler fordi han har prøvet at fastholde billedet af at han gjorde det rigtige. Endnu et eksempel på at den nuværende regering er lidt for selvsmagende når det rigtige image skal fremføres men en sølle flok når tales indhold.

Simon Emil Ammitzbøll, RU

Debatten før krigen havde den samme, velkendte, bitre tone, som fredsaktivister og venstrefløjskoryfæer altid finder frem, når der skal kæmpes for friheden! Det er ærgerligt, da såvel politikere som almindelige folk hurtigt bliver trætte af den ensformige argumentation.

De danske medier indtager, i denne gamle traver, en helt unik rolle. DR og Politiken (der nu også servicerer Aktuelts tidligere læsere) meldte sig hurtigt som ukritiske talerør for de fanatiske fredsaktivister, Auken’er og hvad der ellers blev skrabet sammen. Berlingske og CNN meldte sig hos koalitionen – og alle lokale blade blev overladt i Ritzau og AP’s vold… Resultater blev en sørgelig og ensidig dækning og jeg håber at medierne får travlt med at revurdere deres ”kritiske” journalistik.

Rasmus Paludan Malver, KU

Debatten var der i et rimeligt omfang, mener jeg – men kvaliteten er det sværere at sige noget om, da det er mange komplicerede sammenhænge den berører og debatten foregik på flere forskellige præmisser. Regeringens beslutning  tror jeg ikke har været så afhængig af debatten - naturligvis debatten internt i regeringens ledelse hvis der har været uenighed – men ellers tyder meget af forløbet på, at regeringen havde afgjort sin stilling forholdsvist tidligt.

Svaret på det toleddede spørgsmål er ja! Mange journalister agerer mikrofonstativer og stiller ikke de kritisk-opklarende spørgsmål man som vælger forventer, og i de tilfælde er det oftest dem der råber højest og puster sig mest op, der kommer til orde. Samtidig er der en grel tilbøjelighed til at miste fokus og lade debatten køre ad sporet; det gælder både vælgere, medier og politikere.

Troels Krarup Frandsen. CDU

 Debatten var ikke fraværende - den var pinlig. Regeringen første Folketing og befolkning bag lyset med deres ”vi følger FN-sporet”. Det kommer ikke som nogen overraskelse, at det for Fogh betød, at Danmark gør som Bush siger.

Det blev flere gange forsøgt, at få Fogh og Per Stig til at klargøre for hvad FN-spor og FN-forankring betød, men uden svar alle gangene. Det er voldsomt problematisk i en situation, hvor man endte med noget så drastisk, som at blive krigsførende nation.

Her lod medierne VK slippe for let. Der skal ikke mange studier på journalisthøjskolen til, for at kunne se det slør regeringen forsøgte at lægge ud.

Torben Kastrup, SFU

Koalitionens anbringender for krigen var tilstrækkelige. At pacifisterne ikke kunne se dette, vidner mere om deres dogmatiske og rationelt ubegrundede tillid til FN-systemet. Det er bemærkelsesværdigt at bemærke den energi, man har lagt i at undergrave befrielseskrigens tilhængeres argumenter med det ene argument, at FN ikke har kunnet konstatere diverse våben mv. Hvad angår medierne, tror jeg, det er farligt at tage alle over een kam. Der er stor forskel på de enkelte mediers saglighed og graden af deres politiserende vilje, jf. nedenfor.

Morten Messerschmidt DFU

Det var et stort demokratisk problem, at regeringen - ikke mindst udenrigsministeren - havde ladet forstå, at man ville følge FN-sporet. Vi, der var modstandere af krig udenom FN, har derfor ikke haft afgørende grund til at ytre os, i troen på at regeringen fulgte vores kurs. Vi er faktisk i gæld til de sædvanligtvis verdensfjerne konspiratorer på venstrefløjen over, at vi overhovedet fik debatten! Regeringen har hverken givet vælgere eller medier acceptable forhold for debatten.

Maling-overfaldet på stats- og udenrigsministeren stjal meget sendetid på dagen beslutningen om dansk krigsdeltagelse blev truffet. Derfor blev den udemokratiske aktion en succes og opmærksomheden om beslutning blev skævvredet. Som borgere må vi forvente, at medierne understøtter argumenterne og den demokratiske debat.

Bruno Langdahl, KFU

Der var en grundig diskussion forud for den militære afvæbning af Saddam Husseins regime. Det stod meget klart, hvem der mente hvad og hvorfor. Det kan dog godt undre mig, at medierne ikke har fokuseret særlig meget på den politiske kovending foretaget af Socialdemokratiet og de radikale. I 1998 støttede disse to partier en militær indgriben mod Irak. I 2003 er de imod. Partierne er sluppet alt for let igennem med at forklare befolkningen, hvad det lige er, der er blevet så meget bedre i Irak de sidste fem år.

Torsten Schack Pedersen, VU

6  

Har DR og TV2 et særligt ansvar når det gælder dækningen af udenrigspolitik - og har de i bekræftende fald levet op til det?

1 2 3 4 5 6 <  >