|
|
9. "Måske i virkeligheden en meget dygtigere udenrigspolitik"
Hvis nu Dansk Folkeparti havde regeringsmagten - også formelt, må vi hellere tilføje - hvor meget udenrigspolitik ville vi så føre? Glistrup blev jo berygtet for at ville erstatte hæren med en telefonsvarer. Men du er tilhænger af fælles handel i Europa, ikke? Ligger der i det du siger at udenrigspolitikken, udenrigsstoffet, alt, hvad der har med det internationale at gøre bør interessere os meget mindre og fylde meget mindre end det gør?
SK: Nej, slet ikke. Og jeg synes også det lidt urimeligt du indfører Glistrup - Glistrup var en meget skæg og tiltalende mand, men han var jo altså et kaotisk og anarkistisk menneske, som jo heller ikke overhovedet har stået fadder til det, der nu sker her på Christiansborg i Dansk Folkeparti. Det er klart at for Dansk Folkeparti der har dansk udenrigspolitik ét formål, nemlig: Danmarks eksistens. Og det betyder ikke man interesserer sig mindre for det, jeg var lige ved at sige: det betyder at man interesserer sig mere for det - for der er noget, man virkelig er optaget af at bevare. Man lader ikke bare stå til, sådan som disse EU-tilhængere, der jo dyrker udviklingen fuldstændigt bevidstløst. Man lader ikke bare stå til - man har virkelig noget, der ligger en på sinde, og derfor er man optaget af at beskytte det. Så det vil ikke betyde at der bliver mindre udenrigspolitisk agtpågivenhed og interesse, men jeg vil sige det betyder at der bliver mere - og det bliver måske i virkeligheden en meget dygtigere udenrigspolitik, der må føres, fordi den bygger på at et lille land vil faktisk stadigvæk blive ved med at eksistere.
Så hvad vil karakterisere den udenrigspolitik?
SK: Det er jo på grund af os, vores stemmer, at der er flertal for at deltage i krigen i Irak. Og hvorfor? Ja, det siger jeg ihvertfald for mig selv: den er til syvende og sidst den vestlige verdens forsvar imod en islamisk terrorisme, som sigter efter at ramme vesten som helhed og dermed også Danmark. Det at vi har dansk eksistens, Danmarks eksistens som dansk udenrigspolitiks formål betyder jo da bestemt ikke at man er mindre interesseret i udenrigspolitik. Jeg vil som sagt sige det betyder det modsatte - der er mere, der virkelig en på sinde, og man er mere optaget af hvad der sker derude, fordi man har virkelig noget, man har kært og som man derfor føler truet.
Mange vil sige at de oplever udenrigspolitikken som en forlængelse af deres egen personlige interesse - de er interesseret i verden, i at rejse osv. - og ser dét som en berigelse. Derfor interesserer de sig for verden - det er ikke for at beskytte sig imod den, det er ikke for at identificere trusler i den, det er for at komme den ved eller komme den nærmere.
SK: Den holdning du dér beskriver, er den ikke bare ensbetydende med at man netop lukker øjnene for at man som sagt har et udgangspunkt, at der er grænser i tilværelsen og at man hører hjemme indenfor en bestemt grænse? Nemlig det, der hedder at 'jeg er dansker og jeg er barn af et land, hvis eksistens jeg ønsker at hævde og betrygge'.
Illustrationsfoto:
Dansk Folkeparti
Portrætfoto: Folketinget
