|
|
10. "Man er kun ét".
Men det er jo ikke noget nyt i historisk perspektiv heller at folk er af blandet national baggrund eller blandet kulturel baggrund, eller er flyttet fra et land til et landet - der er udvandrernationer og indvandrernationer. Det her med at man ikke bare har en 100% national identitet men en 85% national identitet, det er jo ikke noget nyt, vel?
SK: Hvad taler du om dér? Prøv at nævne mig et konkret eksempel.
En dansk udvandrer der i 1911 er taget til USA. Med en dansk baggrund og med højskolesangbogen i bagagen, protestant - som så bliver amerikaner og tilslutter sig det amerikanske samfund, han ville måske ikke blive 100% amerikaner som sine børn, men måske 85% amerikaner.
SK: Det er klart at indvandrerlande, der bliver befolkningen, der kommer dertil --- og de bliver også tvunget til det, det ved man jo, i USA: de bliver tvunget til at blive amerikanere. Og det bliver jo altså sådan en familie skal vi sige i løbet af 3 generationer. Den danske udvandrer får amerikanske børnebørn. Og det er naturligt når han er udvandret - det skal han også blive, fordi han skal være tro mod det land, han kommer til. Det er der ikke spor specielt i, det har vi jo oplevet her i Danmark, vi har jo nemlig tidligere haft indvandrere - men i en helt anden sammenhæng og i en helt anden målestok. Vi havde hollænderne på Amager - jeg er vokset op på Amager, jeg boede på Wibrandtsvej, det er et hollandsk navn - men de blev danske. For de kunne blive det - de var kristne europæere. Vi havde huguenotterne: Dupont, La Cour, osv. - de er også blevet danske. Det er klart en indvandrer eller udvandrer skal blive integreret i det land, han kommer til. Men der er jo altså blot det, at den situation vi er i med den nuværende indvandrerpolitik er fuldstændig håbløs.
Men det at sidde på hækken eller stå med et ben i hver lejr eller være i en eller anden form for transition - personligt, identitetsmæssigt - i din beskrivelse er det netop noget midlertidigt; man er een ting, så bliver man noget andet---
SK: Selvfølgelig. Man ér kun ét. Hele den der opfattelse af, at det at være menneske er at være en kamæleon eller en skotskternet person, der skinner i forskellige farver - det er jo altså en illusion. Selvfølgelig hører man hjemme ét sted - og når man er udvandret fra Danmark til USA skal man blive amerikaner, og når man er indvandret til Danmark som huguenot skal man blive dansk. Og det blev man - og sådan er det.
Når venstrefløjen fx under Den Kolde Krig, fx Vietnamkrigen, var optaget af at tale på vegne af dem, der røg i karambolage med USA, var der borgerlige der gav udtryk for at det lå langt væk og det vidste vi ikke nok om - er du enig i den holdning? At det er et udenrigspolitikkens problemer: at det er svært at påskønne og forstå ting, der foregår et helt andet sted i verden?
SK: Det er da fuldstændigt rigtigt - den der tro på at man kan give sig af med det, der foregår på den anden side af jordkloden som den, der ved besked - det er jo det rene gas. Vietnamkrigen havde jo i Danmark en ren dansk interesse: det var nemlig venstrefløjen, der via Vietnamkrigen ville have magten i landet. Det er fuldstændigt som i 30erne med Sovjetunionen - du læser om danske kommunister, der rejser derover og kan fortælle hvor strålende et samfundet er. Og netop fordi det er så langt væk så kan man føre det bedrag - prøve på at få befolkningen til at tro det og på den måde få sin vilje. Den der tro på, at man kan vide besked med alt og skal kende alt - det er forsøg på at få folk til at lukke øjnene for det, de virkelig kender til: nemlig dér, hvor de bor. Vietnamkrigen var ét stort bedrag - hvor USA jo faktisk kæmpede for at bevare vietnamesernes selvbestemmelsesret, over deres eget land i Sydvietnam, og hvor jo altså kommunisterne tromlede dem ned og fik hjælp af en 68-stemning i de vestlige lande, som jo betød at man faktisk ofrede et---
Hvis man skulle drille dig nu så ville man sige, nu sidder du jo og taler om hvad der er foregået i Vietnam som om DU ved besked, ikke?
SK: Jaja, det kan man godt sige - men det kan jeg jo så se af at det blev resultatet. Husk på at vi blev oversvømmet af sydvietnamesiske flygtninge og pludselig var Ebbe Reich og Fjord-Jensen og Villy Sørensen og hvad de hed, dem der havde prædiket hvor meget vi skulle engagere os, pludselig var de ikke længere interesserede i Sydvietnam. Dér kom resultatet - resultatet kan man ikke løbe fra: det var at et land blev sat i fængsel.
Illustrationsfoto:
Dansk Folkeparti
Portrætfoto: Folketinget
