Lad os lægge det ud i det internationale perspektiv. Nu nævnte du vores ven Huntington: i virkeligheden har fundamentalisterne i Mellemøsten, USA og Danmark jo en del tilfælles, i fokuseringen på at det religiøse spiller en rolle, at vores rødder er vigtige osv. Er det en samlet reaktion på globaliseringen, som har fået folk overalt i verden til at vende sig mod deres egen fortid?
REL: Det tror jeg er helt rigtigt. Huntington har jo en vigtig pointe i at påpege kultur, religion og civilisations-tilhørsforhold som en væsentlig faktor, der er blevet voldsomt undervurderet - det er der ingen tvivl om. Hvis jeg lige må tilføje en anden ting: En væsentlig ting i hans bog er jo desværre blevet ignoreret voldsomt, både af hans kritikere og af hans fortalere, nemlig at bogen faktisk har en lidt længere titel - den hedder ikke bare The Clash of Civilizations (Civilisationernes Sammenstød) - den hedder også: And the re-making of world order: genopbygningen af verdensordenen. Og han pointerer meget kraftigt, at den eneste måde at genopbygge den verdensorden på, det er på baggrund af en multi-civilisations-verdensorden, som har respekt alle civilisationer og religioner imellem. Det er faktisk en pointe, som ofte bliver overset.
Men han taler jo for en vis form for isolationisme - og kommer tæt på at sige at interaktion mellem civilisationer er en dårlig ting eller ikke skaber tolerance.
REL: Det ved jeg ikke - jeg synes det er lidt mindre entydigt end som så. Men det er i hvert fald bare for at påpege at der er altså en dimension i hans bog og hans projekt, som bliver underspillet.
Han er ikke korsridder, i hvert fald.
REL: Han er ikke korsridder, som Fukuyama fx.
Der er element næsten af peaceful coexistence [fredelig sameksistens, jf. mellem supermagterne i Den Kolde Krig, red.] i det, ikke?
REL: Det kan man sige der er, eller det skrider mere i den retning, i hans bog end det gjorde i den artikel, han startede med i Foreign Affairs i sin tid. Men der er så stadigvæk den anden dimension i bogen, netop omkring det der civilisationssammenstød, hvor han jo har ret i at folk i højere og højere grad orienterer sig mod deres kulturelle og religiøse rødder.
Men det er jo stadigvæk udtryk for en opfattelse, som er voldsomt fortegnet - fordi det jo ikke er den eneste ting, der er på spil: grunden til at det i dag sker i større grad, det er at i 1989 faldt det eneste verdensomspændende alternativ til den liberalistiske model, nemlig socialismen. Det gik bankerot - færdig, slut: det kommer næppe igen, tror jeg: i hvert fald ikke indenfor en meget overskuelig fremtid. Vi har altså en række stater i den tredje verden og en række islamiske stater. Som har oplevet at være underlagt kolonimagter i årtier - nogle i meget længere tid, som har oplevet at skulle være frelst først af missionærer, siden af koloniherrer, senere af socialisterne og så af amerikanerne. Hver eneste gang har de fået at vide: 'Nu kommer vi altså og hjælper - vi vil løfte jer op på et højere stade, vi vil lære jer, vi vil frelse jer, udvikler jer'. Hver eneste gang er det endt i diktatur og undertrykkelse.
Så er det klart at når så Østblokken endelig kollapser er der ikke meget tilbage andet end at sige: 'Nej tak - vi vil ikke have flere missionærer. Nej tak, vi er færdige med at få at vide hvordan vi skal gøre. Hvad er vores egen identitet? Hvor skal vi finde den? Vi må finde den i historien. I den religion, vi er en del af - eller i den lokale, regionale fortolkning af den religion, vi er en del af. Så derfor kommer det selvfølgelig til at spille en større rolle. Men det er stadigvæk en rolle, som er blevet overdrevet.:
Hvad er det mest signifikante ved Osama Bin Ladens såkaldte succes? Det er at han ingen succes har. Vi ser ham gang på gang stille sig op i medierne og sende bånd ud, hvor han kommer med opfordringer til alle muslimer over hele verden - siger at det er legitimt, det er en ordre at slå amerikanere og vesterlændinge ihjel - hvorsomhelst. 'Gør det nu! Terror er godt! Hellig krig!' Men hvad er konsekvensen? Dybest set, stort set: ingenting. Han er en fiasko. Det er jo det. I år 80 før vor tidsregning der blev der opfordret til det samme, da Hellas var besat af romerne. Der var der en konge, der opfordrede til at alle i befolkningen på en nøje udpeget dag skulle slå en romersk statsborger ihjel. 80,000 blev dræbt. [knipser] Sådan! Hvad sker der, når Osama Bin Laden gør det? Der sker ikke en skid. Der går 14 dage, så kommer der endnu et terrorangreb - og det er frygteligt og rædselsfuldt, men: Globalt set så er den helt ude af proportioner, den myte man i dag har dannet om terrorismens gennemslagskraft.
Portrætfoto: Humanisme.dk Illustrationsfoto: US Dept. of Defense
|
|
|
|
|