TREDJE  KVARTAL 2003: 10. september 2003

1:12

<  >

af Clement Behrendt Kjersgaard, RÆSONs chefredaktør

ark og ulands

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Interviewet kan på sidste side (s.12) downloades som Word-dokument, fx til udprintning

 

 

1  

Et land af subkulturer

2  

Illusionen om nældens rod

3  

Folket eksisterer ikke

4  

Lighed for loven

5  

De forældede ideologier

6  

På toppen af højrebølgen?

7  

Bin Ladens fiasko

8  

Den unødige frygt

9  

Tilbage til proportionerne

10  

Den billige benzin

11  

En historisk overmagt

12  

Vælgerne vælger originalen

 

Et land af subkulturer

Du er i de sidste år særligt kommet til offentlighedens kendskab gennem bøger og skriverier og gennem "Minoritetspartiet", som er opstillingsberettiget til det næste folketingsvalg. Kan du ikke starte med at give os en fornemmelse af hvor du står - Minoritetspartiet, Borgerlønsbevægelsen, Faklen i sin tid? Giv os en fornemmelse af, hvad det er for et landskab, de ting befinder sig i.

 

RUNE ENGELBRETH LARSEN REL: Jamen, jeg tror at som de fleste mennesker så har man jo altid en lidt naiv forestilling om at der er en rød tråd i ens liv - eller i hvert fald prøver man måske på at etablere en sådan. For mig kan man sige at den røde tråd mellem de her forskelligartede projekter jo har været humanisme - og det er i sig selv jo selvfølgelig et større begreb. Men kort fortalt synes jeg det er udtrykt fint i det slogan, som Minoritetspartiet benytter: Frihed til forskellighed. Det har mange implikationer, men det betyder altså at tilstræbe nogle vinkler, når det handler om artikler og research, eller når det handler om politik, på et samfund og et menneskesyn, der tilvejebringer en forståelse af mennesket i forskellighed - og som også tilvejebringer mulighederne for at der ikke skal være lige så snævre rammer, som vi ser i dag, i forhold til at de enkelte mennesker i det her samfund kan leve deres liv på en nogenlunde meningsfuld måde.

 

Hvis jeg nu spørger dig om du er højre- eller venstreorienteret, hvad vil du så svare?

 

REL: Så vil jeg svare at jeg tilhører nok dem, der synes at dén opdeling er en smule forældet. Vi kan jo se det på mange punkter, allerede i dag - fx i EU-politikken. Normalt siger man at højre og venstre danner sådan en slags akse, hvor fx Dansk Folkeparti og Enhedslisten ligger meget langt fra hinanden, men i EU-politikken ligger de så lige pludselige meget tæt. Sådan er der jo masser af absurditeter: "Det Radikale Venstre" burde hedde "Det Moderate Højre", "Venstre" burde hedde "Højre" osv. osv. Så jeg synes egentlig det er et lidt forældet spektrum, men folk benytter det og det er jo så helt i orden.

 

Jeg tror hvis man kigger på de ting, jeg har foretaget mig, så vil man nok finde at de fleste punkter harmonerer med nogle af de ting man p.t. oplever fra oppositionens side - og den er jo altså fra venstrefløjen. Omvendt så er jeg bestemt ikke socialist. Der er en række punkter hvor vi - både Minoritetspartiet og tidligere i Faklen og i andre sammenhænge som jeg har været involveret i - bevæger os i helt andre retninger end den traditionelle venstrefløj. Så jeg har det sådan set fint med at folk placerer mig dér, hvor de har lyst til - det er jo desværre sjældent at man har den høflighed at placere folk dér, hvor de gerne vil placeres, og lytter til hvad de siger i stedet for at skynde sig at finde en kasse at putte dem ned i. Men personligt synes jeg lidt at det meste af det, jeg har foretaget mig - og det, vi i øvrigt foretager os i Minoritetspartiet - det er lidt udenfor den kategorisering mellem højre og venstre.

 

Det er et lille afgrænset spørgsmål det her: Hvad er dit indtryk af den udvikling, der har fundet sted i den danske offentlighed de sidste 10 år? For den pointe omkring højre-venstredelingen har jo eksisteret i 30 år, men blev særlig stærk efter kommunismens sammenbrud i 1989. Mange har et billede af Danmark som et utroligt homogent og konsensuelt samfund - ligger der i det, du siger at det så også er en form for enighed, der er så massiv at det er svært at placere sig i opposition til dén?

 

REL: Nej - det er det måske nok, men jeg tror det er en ret kunstig konsensus, dybest set. Jeg mener bestemt ikke at Danmark er en homogen kultur-stat, eller har en homogen kulturarv i den forstand, vi normalt giver udtryk for. Man kan måske roligt sige at for 40 år siden så var dansk kultur og det danske samfund måske mere homogent end det er i dag, men vi lever afgjort i et multikulturelt samfund og i en multikulturel samfundsudvikling, og dét er sådan set langt fra noget, der primært skyldes islams tilstedeværelse: Hvis alle muslimer forsvandt imorgen, så ville Danmark stadigvæk være i en multikulturel udvikling og stadigvæk være et multikulturelt samfund.

 

Hvordan?

 

REL: Det skyldes simpelthen jo at dybest set så lever vi jo allesammen i ekstremt mange forskellige subkulturer. I dag er der jo fx langt flere mennesker, som ligger linet op når der kommer en ny film fra Ringenes Herre og som labber normer og værdier i sig fra en stor Hollywood-blockbuster af den art end man vil se folk, der vier store dele af deres liv og deres indtægter til Folkekirken - eller til Islam, for den sags skyld. Der er jo titusindvis af mennesker, som er medlem af forskellige loger, bl.a. Frimurerlogen, der foretager sig nogle ritualer som de fleste mennesker ville betragte som mere absurde og bizarre end dem man ser fra urskovsindianeres side. Vi har et hav af subkulturer - vi er allesammen medlemmer af forskellige subkulturer, som præger os i meget højere grad end det, man normalt opfatter som en homogen kulturarv.

 

Så kan man selvfølgelig sige: 'Jamen, vi lever i et demokratisk samfund - vi har én lov og Danmark har været et kristent land i de sidste 1000 år’ osv. Men i praksis har det jo ikke nogen stor betydning. Demokratiet fx er oprindelig noget, der opstod i klar opposition til kirken. Naturvidenskaben, som spiller en meget væsentlig rolle for menneskers verdensopfattelse i dag, hvadenten de ved det eller ej, er opstået i klar opposition til kirken og religionen som sådan. Så mange af de ting, vi beskæftiger os med, og mange af de ting, som vi siger ligger fundamentalt begravet i den struktur, det danske samfund dybest set hviler på - det er altså mangfoldige retninger og forskellige ting, som man ikke kan reducere til nogle enkelte ting som at 'Danmark har en kristen kultur-arv' eller at 'Danmark har en kulturarv, der er determineret af grundloven'. Der er mange, mange ting på spil.

 

ARTIKLENS FORSIDE

   NÆSTE SIDE

TILBAGE

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Lynet slår ned på Edwards Air Force Base, Californien, 3. september 2003. Strømforsyningen på basen forsvandt i et par minutter under uvejret. (foto: U.S. Air Force / James Shryne)

 

    

 

           

        

Rune Engelbreth Larsen (f.1967), cand.mag. i idéhistorie og religionsvidenskab ved Aarhus Universitet. Redaktør af tidsskriftet Faklen 1996-2001, formand for Borgerlønsbevægelsen 2001-2 og formand for Minoritetspartiet. Forfatter til bogen "Det nye højre i Danmark" og medforfatter til bl.a. "Vakuum" (2001), "Oprør fra bredden" (2002) og"Højre  eller venstre?" (2002)

- Flere udgivelser er opgivet på Rune Engelbreths' hjemmeside

- Om bogen hos Tiderne Skifter.

 

 

Portrætfoto: Humanisme.dk Illustrationsfoto: Dept. of Defense