TREDJE  KVARTAL 2003: 9. september 2003

6:12

<  >

 

ark og ulands

 

 

 

På toppen af højrebølgen

Du advarer mod formynderiet og den her konformistiske tendens, der vel i særlig grad har givet sig udtryk i flygtninge-indvandrerdebatten de sidste fem år. Mange almindelige vælgere vil måske sige: "Tag det roligt - vi har set det værste af det. Der kom en udlændingelov i 1983, der var alt for liberal, det har taget 15 år at slå bak [det er fordi vi er så tossegode!] men nu er det sket: det har ikke været så behageligt, men nu er det overstået. Nu er den danske konsensus som den så ud i 1980 genetableret. Så en udvikling mod noget mere små-totalitært system får vi ikke - vi har set toppen af højrebølgen."

 

REL: Det er jo svært at sige. Vi står på toppen i øjeblikket, ikke? Selvfølgelig kan man håbe at stenen nu ruller ned af bakken, men alt tyder jo desværre på at bakken er en del højere endnu. Der har jo ikke været nogen tegn i sol og måne eller udtalelser fra nogen af de regeringsbærende partier eller regeringen om, at man har tænkt sig at stoppe her.

 

Tværtimod: På trods af at vi har haft dokumenteret at fx tvangsægteskabsproblematikken er voldsomt overdrevet; på trods af at der siden 1992 ikke er dokumenteret et eneste tilfælde af pigeomskæring i Danmark, overhovedet, så har vi alligevel fornylig gennemført noget nær en særlov, som retter sig specifikt mod somaliere. Du har sagsbehandlere, der render rundt i somaliske familier, tvinger familien op ad væggen, tvinger pigerne op på bordet og løfter bukserne af dem. Der er ikke fundet en eneste pigeomskæring. Hvor mange danske familier ville finde sig i noget sådant, når der ikke er ét eneste eksempel på dokumentation af noget som helst problem? Så har man indført regler fordi man siger: 'Det kan jo bare være de tager til Somalia og får dem udført dér' - de danske folketingspolitikere er ikke klar over at det er forbudt i Somalia og det har det været siden 1972.

 

Selvom at de her fakta er så fuldstændig klokkeklare, og når den ene statistik om indvandrere og kriminalitet efter den anden aldrig er koordineret for socialgrupper, ikke er koordineret for specielle problematikker, men sammenligner unge indvandrere, som tilhører en meget, meget lav socialgruppe og bor i socialt belastede områder og ikke har arbejde, med danskere over en kam, så er det klart at du får et mønster af større kriminalitet. Men i det øjeblik du koordinerer for social baggrund, så er der næsten ingen forskel. Alligevel bliver såkaldt ansvarlige politikere ved med at bruge det som argumentet - at 'nu er det for galt' og 'nu skal vi stramme skruen', 'nu skal der laves tiltag af den ene og den anden art'.

 

Når det ikke kan lade sig gøre med simple, banale fakta at sige til folk at de her problemer trods alt er voldsomt overdrevne - og lad os finde en anden måde at løse de problemer, der er, på (for der ER problemer) - så kan du sige dig selv at tryk avler modtryk. Hvis du tvinger en befolkningsgruppe op ad muren og bliver ved med at sige til dem at de ikke er en del af det her samfund, til sidst gider de ikke være en del af det her samfund, og så vil du opleve at de vender ryggen mod samfundet, frustrationen stiger, så vil de blive mere og mere aggressive og så vil du virkelig opleve en eksplosion.

Og når du har oplevet dén, så vil du se de samme partier sige: "Der kan I bare se! Det var dét vi forudsagde!" Ja - men det skete altså også på grund af den stramning og det pres, som I i så lang tid har været med til at udøve. Skulle vi dog ikke prøve lidt mere nøgternt at vende de udviklinger? Der er altså ikke tale om at vi sætter noget over styr, her. Der er altså ikke tale om at Danmark lige pludselig forandrer sig fra det ene øjeblik til det andet. Der er tale om at vi godt kan løse nogle af de her problemer på en saglig og bedre måde.

ARTIKLENS FORSIDE

   NÆSTE SIDE

TILBAGE

 

 

 

 

 

      

 

    

Portrætfoto: Humanisme.dk Illustrationsfoto: US Dept. of Defense