|
|
Ser du nogen mulighed for at appellere til de såkaldt rigtigt-liberale hos V og K? For det, du taler for, er i virkeligheden individualisme, ikke?
REL: Det er i høj grad individualisme. Men man skal jo tænke på at det som fx Venstre, det liberalistiske parti, og de konservative, de står for - det er jo ikke individualisme, det er egoisme. Og det, kan man sige, er jo altid et af paradokserne i liberalismen - at det er en ideologi, som har den fantastisk store gevinst at den virkelig kæmper for individualismen og det enkelte menneskes forskellighed. Du kunne finde flere af Minoritetspartiets slogans blandt liberalister i historien. Det er jo noget Venstre fuldstændigt har forladt i dag. De er blevet lige så--- mere formynderiske end Socialdemokratiet. På den anden side så har liberalismen det store paradoks at den samtidig eksplicit tilskynder til den mest drevne egoisme i forretningssammenhæng. De har den fuldstændigt metafysiske opfattelse at jo mere egoistisk du handler i forretningssammenhæng, i det kapitalistiske system, jo mere vil det nødvendigvis gavne alle. Og det, kan vi jo konstatere i dag, er ikke tilfældet - for dét vil bare koncentrere kapitalen på få hænder. Så liberalismen er ret selvmodsigende.
Der er det vi mener at humanismen tager det bedste fra liberalismen - nemlig individualismen - men siger nej tak til egoismen. Og tilsvarende: socialismen. Den har jo så det store fællesskab, solidariteten, som det helt store attraktive element. Men så har den samtidig den massebevægelse, nivellering og ensretning, som ligger rodfæstet i den socialistiske ideologi, i mange henseender i hvert fald.
De to gamle ideologier, som hver især var store og vigtige på deres tid, for et par århundreder siden, var skræddersyet til den tid de levede i, og var visionære bud - det er de ikke længere. Der er heller ikke nogen af partierne, der tager dem alvorligt.
Så derfor er der behov for nogle, der - selvom vi ved at det altid er vanskeligt som nyt parti (omend det altså lykkes engang imellem!) - tør sige, helt klart: det her er et humanistisk parti. Det er ikke liberalistisk, det er ikke socialistisk - vi går ind for individualisme og solidaritet. De to ting kan godt kombineres - faktisk er det vanskeligt at give mening, hvis man ikke kombinerer dem.
Men det kunne se ud som om de gamle partier i høj grad insisterer på at adskille politik og religion. At der i Danmark måske endda ligger en speciel mistro til ekstreme ideologier, hvad enten det er på højre- eller venstrefløjen, så ALLE partierne søger et median-punkt. Har I noget tilfælles med DF for så vidt som I mener religionen spiller en rolle?
REL: Religionen spiller absolut en rolle. Det tror jeg alle mener. Mht. debatten om adskillelsen af religion og politik: Der er jo ikke nogen - og heller ikke Minoritetspartiet, der fundamentalt er uenige i at dogmatiske, religiøse trossætninger ikke skal være udslagsgivende for lovgivning. Lovgivningen kører sit eget spor; det parlamentariske arbejde kører sin egen dialog og sine diskussioner på argumentative grundlag, og når frem til et eller andet. Men naturligvis kan religiøse - ligesom ideologiske, politiske og filosofiske - mennesker blande sig og forsøge at påvirke.
Det er jo klart - det er ikke underligt at socialister helst så at Danmark blev en socialistisk stat. Eller at de konservative gerne så at Danmark blev en mere borgerlig stat. Eller at hinduer godt kunne tænke sig at Danmark blev en hinduistisk stat - eller muslimer: islamisk. Selvfølgelig kunne man det: jeg kunne godt tænke mig Danmark var et humanistisk samfund, og selvfølgelig vil jeg påvirke samfundet i den retning, i den udstrækning jeg overhovedet er i stand til det. Så på den måde kan man ikke adskille et menneskes samvittighed fra politik: mange folketingsmedlemmer, fra de fleste partier, er jo dybt religiøse, eller i hvert fald for de langt de flestes vedkommende medlemmer af Folkekirken - nogle af dem er præster. Det er jo ikke noget odiøst i at en politiker har en religiøs dimension og handler ud fra sin samvittighed. Den samvittighed kan være determineret i større eller mindre udstrækning af sin religion, sine følelser, sit familieliv, sin ideologi - den kan være det af ting, man slet ikke rigtig er klar over. Men selvfølgelig skal alle mennesker have lov til følge deres samvittighed, hvadenten den er religiøs eller ej.
Så den der modstilling er lidt underlig. Der er jo ikke nogen, der argumenterer for andet: selvfølgelig skal vi ikke lade en religion determinere tingene eller bare ukritisk overtage nogle religiøse læresætninger hverken af den ene eller den anden art.
Der har været en del forsøg på at lave politiske organisationer med et mere eller mindre tværpolitisk anstrøg - EU-modstanderorganisationerne, Demokratisk Fornyelse, måske endda De Grønne. Og kritikken af dem ville man bruge mod jer: "Hvis vi stemmer på en individualistisk liste, så ved vi ikke hvad vi får". Man vil føle at en stemme på jer er en sympatitilkendegivelse ikke overfor minoriteTER, men overfor de minoriteter, hvis sag I i særlig grad taler i øjeblikket.
REL: Det er klart: en stemme på Minoritetspartiet er en stemme på individualismen og solidariteten. Så alene derfor ved man selvfølgelig godt, hvad man får. Det betyder ikke at vi render rundt og siger det ene i øst og det andet i vest - tværtimod: vi har trods alt et ret omfangsrigt program, især af et nyt parti at være. Så selvfølgelig ved man, hvad man får.
Men i vores parti, ligesom i andre partier, kan du selvfølgelig godt være ude for at der er mennesker, der mener noget andet end partilinien. Det er jo velkendt at der i de fleste partier er et stort mindretal, som fx er imod partiets gængse holdning til EU. Der er jo ikke noget menneske, der er 100% enig med noget parti - Gud ske tak og lov for dét.
Man stemmer vel på et parti fordi det er et af dem man trods alt synes er mindst ringe. Man melder sig ind i et parti fordi man måske er enig med 70% og knap så meget hos de andre. Man bliver måske aktiv i et parti fordi man er enig i 80% og man stiller måske op for et, fordi man er enig med sådan omkring 90%. Man arbejder jo også internt i et parti for at ændre det i den retning man personligt synes det skal bevæge sig. Det er de jo de demokratiske spilleregler, og det er helt som det skal være. Så du ved selvfølgelig hvad du får. Naturligvis kan du da være udsat for i vores parti - og det ser vi ikke noget problem i - at der kan være en kandidat, som på et område mener noget andet end partilinien. Det er da helt i orden – linien er jo selvfølgelig let at finde og den står i vores politiske program.
Det står ikke i kontrast til individualismen - for partiets linie kan jo godt være konsekvent i den forstand at vi søger at tilstræbe en samfundsudvikling, hvor der er større plads til forskellighed. Ikke et samfund, hvor alle render rundt og tér sig som det passer dem. Vi siger bare: vi er i øjeblikket i en samfundsudvikling, der bevæger sig hastigt i den modsatte retning: mod mere ensretning, mindre lighed for loven, mindre vægt på rettigheder, og stadig snævrere normalitetsbegreber. Vi siger: vi vil gerne i den modsatte retning. Vi mener vi er kommet et pænt stykke i den forkerte retning, og ikke at vi bare skal give slip på alting og give slip på loven - slet ikke: men at vi skal kunne garantere den lighed for loven som mange påstår der er, men som der altså ikke er. Sådan at vi bliver behandlet lige for loven, allesammen.
Portrætfoto: Humanisme.dk Illustrationsfoto: US Dept. of Defense
|
|
|
|
|
|
|
|
