ark og ulands

 

 

 

 

 

EU: Ideologien er os fortsat fremmed

Hvad med befolkningen?

NP: Det er svært at sige. Som jeg sagde for lidt siden: der kan jo være ganske stor forskel på de holdninger man finder på befolkningsniveau og i den politiske elite og i det politiske miljø. Det så vi jo med al ønskelig tydelighed i 1992 hvor politikerne jo blev overrasket - de blev ikke blot overrasket men de blev skuffet over befolkningen, at befolkningen ikke havde set lyset, om man så må sige.

Det var lige så traumatisk i år 2000, ikke?

NP: Jo. Der vidste man at risikoen var der, men igen var man fra regeringens side givetvis meget skuffet over forløbet. Det, som man vel må sige, det er, at der er en grundlæggende skepsis i befolkningen overfor den europæiske integration og dens udvikling, som gør at enhver folkeafstemning er en højst risikabel affære. Det vil også gælde afstemningen om den europæiske forfatningstraktat. Det gælder også de afstemninger vi måske på et senere tidspunkt skal have om forbeholdene. Enhver regering, der udskriver folkeafstemning, løber en kalkuleret risiko.

Efter Edinburgh og Amsterdam blev vedtaget var der vel en forventning hos politikerne i 2000 om at fordi man nu var kommet 8 år længere hen---

NP: Jo. Det var da - jeg havde nær sagt: naturligt at forvente det. Men igen: der fik man jo også et realitetschok. Og det gør at man må være meget skeptisk overfor hvad resultatet af enhver folkeafstemning kan blive. Nu var Amsterdam jo ret uproblematisk, men bare for at tage et eksempel: forskellen mellem Edinburgh-afstemningen og den oprindelige Maastricht-afgørelse var jo ikke særlig stor. Det lykkedes jo med hiv og sving at flytte måske 7% af befolkningen - det var altså ikke vældig meget, når man med i betragtningen tager de indrømmelser, som blev givet i Edinburgh og den massive opbakning der var omkring aftalen, hvor SF jo også var med. Det var jo kun det yderste venstre og det yderste højre, som var imod. Så det viser at man skal altså ikke undervurdere folkestemningen.

Heller ikke idag?

NP: Heller ikke idag og det er selvfølgelig også noget af det, der er baggrunden for at regeringens linie.

Der ligger jo i Robert Kagans argument om "Paradise and Power", at for EU/Europa er udenrigspolitikken et spejl af indenrigspolitikken: baseret på begreberne om samarbejde, Europa, handel, forståelse og tolerance osv. Det samme principper som virker her i Europa tager med os ud i verden: der er en vis form for symmetri. Hvordan tror du befolkningen har det med det projekt? Har man accepteret den højstemte ideologi - det tankesæt, som EU er udtryk for - eller er man stadigvæk mere fokuseret på de snævre spørgsmål omkring dansk selvbestemmelse, vores økonomiske interesse osv.?

HP: Nu er det jo et stykke tid siden vi egentlig har haft nogle rigtigt store og gode undersøgelser af befolkningens holdninger til det her. Men jeg vil da tro at der ikke er sket så vældig meget siden 90erne eller siden 80erne - eller siden 70erne! De grundlæggende mønstre eksisterer stadigvæk: det er suverænitet, det er Danmark, det er grænsen, som er noget af det, der betyder noget. Det betyder jo også at man skal altså ikke overvurdere i hvor høj grad befolkningen har accepteret det tankegods, den ideologi som ligger bag EU. Gentagne undersøgelser har vist at det er måske 1/5 eller 1/6 af befolkningen, som er tilhængere sådan af et eller andet føderalistisk projekt i Europa. Resten er altså enten skeptikere, modstandere eller meget pragmatiske.

Hvilken effekt tror du det har når nu Torben Lund, som har været leder af Socialdemokratiets parlamentsgruppe, sundhedsminister, en meget prominent figur - når han går ud og siger de ting som han gør nu?

NP: Det tror jeg kan få en ganske stor betydning. Det er jo også derfor man reagerer så panisk fra Socialdemokratiets ledelse - det vil være uendeligt vanskeligt for Socialdemokratiet at gå ud i en kampagne og så have en mand som Torben Lund, der står på sidelinien og siger: 'Det passer ikke hvad de andre siger. Det her det er virkelig det største skridt i retning af integration, som vi har oplevet i vor tid'. Det tror jeg vil være meget, meget effektivt - og derfor er det uendelig ubelejlig udmelding, der kommer fra Torben Lund.

Også fordi han ikke bare er en prominent socialdemokrat, men også en prominent socialdemokrat, der ved hvad han taler om?

NP: Jo, det gør han jo. Nu har han jo aldrig været sådan særlig prominent indenfor socialdemokratisk EU-politik, men man kan ikke sige han ikke ved hvad han snakker om i hvert tilfælde. Man kender selvfølgelig også hans placering i partiet sådan på den venstre fløj, men det ville da være uendelig ubekvemt for Socialdemokratiet at gå ind i en ny afstemningskampagne med Torben Lund siddende på sidelinien.

ARTIKLENS FORSIDE

   NÆSTE SIDE

TILBAGE

 

 

 

   

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 Illustrationsfoto: US Air Force