ark og ulands

 

 

 

 

 

 

Vi er ikke anti-amerikanere

Tror du at man at man har accepteret Bush-administrationens verdensanalyse - Krigen mod Terror - så det formelle argument også er den reelle motivation?

NP: Det er svært at sige---

Nøglen må jo være spørgsmålet om hvorvidt 11. september også var en trussel mod os, i Danmark.

NP: Ja. Det var jo i hvert tilfælde retorikken efter d. 11.september. Både Nyrup og Fogh-Rasmussen var jo inde på det: at det var ikke en trussel mod USA, det var en trussel mod Danmark fordi det var en trussel mod den verden, som vi tilhører. På dette overordnede, strategiske plan der har man nok langt hen af vejen accepteret den amerikanske analyse. Men om man mener at Danmark konkret er truet af terrortruslen og at man derfor i en mere snæver dansk national-interessse i tide må slå kludene sammen med USA - det tvivler jeg lidt på. Jeg kan ikke rigtigt gennemskue det.

Mange har givet udtryk for at de var overraskede over regeringens beslutning. Vil du også sige det?

NP: Nej, det vil jeg ikke sige for den ligger jo på linie i hvert tilfælde med den linie som man har kørt fra regeringen overtog magten i November 01 - det ligger jo i forlængelse af Afghanistan-engagement, som virkelig klart var meget, meget højt prioriteret fra dansk side, fra regeringens side. Afghanistan var jo interessant, fordi vi er med i to aktioner: den ene hedder Enduring Freedom, det er den amerikansk-ledede militære del: krigen, og så er der ISAF, som er oprydningsstyrken - eller stabiliseringsstyrken - som kom til ved et FN-mandat. Der var det helt, helt klart at det var den spidse del, Enduring Freedom, som regeringen primært var interesseret i at deltage i.

Der er jo den forskel på Afghanistan og Irak at den politiske enighed i foråret jo trods alt var langt mere fragmenteret.

NP: Jojo, det var den. Dels var der jo ikke den brede internationale opbakning bag Irak som bag Afghanistan, og der var jo heller ikke den samme indenrigspolitiske opbakning. Socialdemokratiets opbakning var jo lidt tøvende - og den bevirkede jo også at den danske indsats i selve krigsfasen blev mindre end regeringen gerne havde set - i og med at der ikke blev sendt specialstyrker til Irak. Så det var en vanskeligere beslutning, men den ligger smukt i tråd med det program, som regeringen har udstukket fra begyndelsen af.

I regeringens argumentation har indgået at der har været et stærkt element af anti-amerikanisme i den danske offentlighed som man altså her prøver at gøre op med. Har det været en faktor, hvis man ser på NATO-alliancen og de sidste 50 års historie: At der har været både en afhængighed og en skepsis?

NP: Jo, der har været begge dele. Men at tale om nogen anti-amerikanisme mener jeg egentlig er forkert - hvis vi ser bort fra manifestationer på venstrefløjen. Hvis vi ser på de kræfter, som har bestemt dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik i efterkrigstiden har der ikke været noget, man kunne kalde anti-amerikanisme. Der har været skepsis overfor aspekter af amerikansk politik - og det er jo helt, helt klart at Socialdemokratiet har haft en kraftig præference for at arbejde med demokratiske administrationer og har haft problemer med nogle af de republikanske. Det gjaldt jo allerede Eisenhower i begyndelsen af 50erne, det gjaldt Reagan i 80erne og det gælder Bush nu her i det her århundrede. Mens de borgerlige partier har haft lettere ved at samarbejde med forsåvidt både demokratiske og republikanske administrationer. Så det man kan sige er. hvis der et anti-element i dansk politi, så er det altså mere anti-republikanisme eller anti-højrerepublikanisme end det er anti-amerikanisme som sådan.

ARTIKLENS FORSIDE

   NÆSTE SIDE

TILBAGE

 

 

 

   

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 Illustrationsfoto: US Air Force