ark og ulands 

 

 

 

 

 

  

 

9. VK’s udsultning af diplomatiet: En kilde til stadig forundring

Hvis du nu skulle give regeringen et råd: hvad skal være den højeste udenrigspolitiske prioritet i 2004?

NH: Den højeste? Jeg kan se MANGE steder, hvor regeringen burde prioritere noget anderledes. På ulandspolitkken. Og så i øvrigt i den mere beskedne og billige ende: en større prioritering af ressourcer til Udenrigsministeriet.

Er der noget underligt ved, at i en periode hvor vi vist er mere globaliserede end nogensinde før - med Irakkrigen krigsførende som vi måske aldrig har været i historien tidligere; i hvert fald ikke i 150 år - at man under de vilkår ikke giver Udenrigsministeriet de nødvendige ressourcer?

NH: Ja, det er også mig en kilde til ustandselig forundring - at man vælger den linje. At man ikke ser at det er chance for et lille land i en globaliseret verden - at bruge ressourcer på at kunne være med fremme. Man udsulter altså vores diplomati i øjeblikket, så det ikke er så godt som det sagtens kunne være.

Betyder det at vi mister magt?

NH: Ja, selvfølgelig. Det gør vi da. Både på grund af beskæringerne på ulandsbistanden men da også beskæringerne af ressourcerne til Udenrigsministeriet. Må jeg give et lille eksempel? Hvorfor i alverden skal vi ikke have en ambassade i Ukraine? De blev sparet væk sidste år - som et led i budgetforhandlingerne. Der er et land på 52 millioner mennesker. Snart grænseland til EU - og vi er ikke engang repræsenteret! Jeg synes det er skandaløst. Jeg ved godt, at vi har ikke i øjeblikket nogen stor samhandel med Ukraine - man kan ikke pege på, at det sådan 'kan betale sig', her og nu. Men: det er SÅ vigtigt et område - at have en lytte-og kiggepost dér. Og omvendt: at de har folk her hos os. Det er da helt naturligt - det er nærmest naturstridigt at vi IKKE har det.

Hvad kan være regeringens motiver til at skære ned?

NH: Jeg tror det er helt kortsigtede og banale budgetbetragtninger - og ikke andet. Jeg kan ikke se andre begrundelser.

Oppositionen har jo kritiseret besparelserne på miljøet - du nævnte selv ulandsbistanden: der er en hel række områder, hvor vi plejer at have en profil. Mister vi troværdighed?

NH: Der er jo bare sådan en kæmpe proportionsforskel. Når vi taler ulandsbistand, så taler vi om hundreder af millioner af kroner: om besparelser på en milliard eller halvanden om året, ikke? Det er kæmpe summer. Når vi taler om Udenrigsministeriet, så taler vi om at vi kunne for få penge - 20-30-40 millioner - få meget mere diplomati for pengene. At man undlader at gøre det er en kilde til forundring.

Ville du konkludere at vi har en regering, som ofrer den internationale indsigt? Du talte før om hensynet til Dansk Folkeparti i EU-spørgsmålet?

NH: Ja, de taler om det - men jeg synes man skal altid, når det drejer sig om politik, se på hvad folk gør og ikke så meget på hvad de siger. Og handlingerne er jo en nedprioritering.

UDGIVET 28.01.04 kl.12.19 CET

DOWNLOAD SOM WORD-DOKUMENT

DOWNLOAD SOM PDF-FIL

 RÆSONS FORSIDE

TILBAGE

Tidligere i serien: Mogens Lykketoft i RÆSON | Man kan ikke bombe sig igennem (21.01.04)

ARTIKLENS FORSIDE