FØRSTE KVARTAL 2004
28. januar 2004

5:9

<  >

Artiklen kan på sidste side (s.9) downloades som Word-dokument og PDF-fil, fx til udprintning

af Clement Behrendt Kjersgaard,
RÆSONs chefredaktør

ark og ulands 

 

 

 

 

 

   

 

5. VK-regeringens selvforskyldte EU-problem

Du sagde før du ville kritisere den danske regering for ikke at være offensiv nok på EU-spørgsmålet. Nærmer vi os en situation i dansk politik, hvor Venstre og Konservative vil stå som den skeptiske side af salen når det kommer til EU?

NH: [efter en pause] På længere sigt: nej. Det tror jeg ikke. Jeg tror faktisk det er lidt atypisk. Man kan sige: Uffe var måske atypisk i sin overvældende begejstring for alt europæisk. Med de blå sokker og de events og stunts han lavede. Det bundede i et meget stort engagement i det europæiske - men det var nok lidt for meget af det gode, kan man sige, i denne sag. Til gengæld så tror jeg at den nuværende statsminister er lidt for lidt af det engagerede. Og at der i meget store dele af Venstre er et oprigtigt europæisk engagement, som man ikke kan holde nede på længere sigt. Så jeg tror sådan set at Anders Fogh Rasmussens tid som leder af Venstre vil blive karakteriseret netop ved, at det var en periode hvor man slæbte benene efter sig i det europæiske. Og det tror jeg ikke er holdbart.

Men kunne man ikke sige at Statsministeren bare har taget konsekvensen af den skepsis, der er i den danske befolkning?

NH: Nej. Det er helt forkert. Der er jo altså noget, der hedder at folk lytter faktisk til hvad lederne siger. Og det forhold, at han ikke siger noget er med til at skubbe det europæiske spørgsmål helt ned i rangfølgen. Fx nytårstalen i år - som er en enestående lejlighed til at sætte politiske prioriteter - blev jo ikke brugt til dét. Så derfor er det - hvis jeg må sige det sådan - noget selvforskyldt. Men bagved det ligger selvfølgelig en regulær politis skuffelse over at det ikke lykkedes at blive enige på basis af konventets arbejde. Det er da ikke sådan, at jeg alene ser dette her som et dansk fænomen - men jeg synes regeringen forsømmer lejligheder til sådan at vise sit europæiske engagement.

Var en af de lejligheder formandskabet? Der var der en dansk succes, som vi næppe kommer til at se magen til igen. Skulle man have brugt anledningen til at forklare den danske befolkning hvad projektet går ud på?

NH: Ja, det mener jeg bestemt man skulle. Dét mener jeg helt bestemt.

Var det overraskende man ikke gjorde det?

NH: Ja - man fik alt for lidt for ud af det. Men så bliver det jo overhalet - så kom den der dumme film om topmødet, som er et kapitel helt for sig, og så kom så Irakkrisen i slutningen af januar. Hvor Danmark jo allerede d. 30. januar med Statsministerens underskrift på det famøse brev til Bush engagerede sig på amerikansk side i Irakdiskussionen. Så man kan sige at succesen fik aldrig lov til at spille sin rolle - fordi den blev så hurtigt afløst af europæisk splittelse.

Tror du at regeringen måske føler en vis lettelse ved forhandlingssammenbruddet - forstået derhen, at det, der kunne være blevet et år med en stor EU-debat [som mange, RÆSON inklusive, var ved at geare op til] så er blevet et år, der tegner til at blive fuldstændig uden EU-debat?

NH: I første omgang - i ugerne efter sammenbruddet - der tror jeg der var folk i regeringen, der følte: Det var egentlig en lettelse. Man undgik et stort slagsmål. Så skal vi ikke til folkeafstemning. Og så skulle regeringen ikke ud at slås med Dansk Folkepart - med sit parlamentariske grundlag - om Europapolitikken. Det er selvfølgelig på det helt korte sigt en lettelse. Men: jeg tror også regeringen, når de ransager deres egne sind i dag, må erkende, at det forhold at det brød sammen - og at EU blev taget af dagsordenen for 2004 - har jo altså også efterladt ministrene med tomme hylder. Der er ikke rigtig noget - der er ikke et projekt for regeringen. Og det tror jeg de mærker stærkt i disse måneder. Jeg tror helt afgjort at det er noget der med til at svække regeringens position - og det har vi jo kunnet se i meningsmålingerne siden engang i december: at regeringens, især Venstres, kurver i meningsmålingerne er knækket og de ligger 3-4 % lavere end de gjorde i efteråret.

Hvis jeg nu skulle forsvare Statsministeren ville jeg sige: "Befolkningen er skeptisk - det må vi indrette os efter". Men ligger der i det du siger, at Venstres vælgere og måske vælgerkorpset mere generelt godt VED, at Venstre i virkeligheden har en anden EU-dagsorden, som man bare ikke vedkender sig i øjeblikket? Så der er en form for mislyd i det man gør?

NH: Ja, det synes jeg der er. Og når jeg siger det, så skyldes det jo altså også kendskab til rigtig mange venstremænd - både her på borgen: virkelig mange af folketingsmedlemmerne er meget engagerede europæere. Jeg tror også en del af dem er meget frustrerede over den måde, regeringen har valgt at lægge det her til rette på.

Så det er taktiske, strategiske overvejelser? Man ønsker at bevare regeringsmagten - og undgå, som du siger, striden end Dansk Folkeparti?

NH: Ja. Det er det sidste, især.

NÆSTE SIDE

TILBAGE

ARTIKLENS FORSIDE

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 
 

 

 

           

                    

 

 

Illustration: U.S. Air Force