ark og ulands 

 

 

 

 

 

  

 

4. EU: Politikken halter efter virkeligheden

Der er en parallel til Europa igen - tredje punkt på din liste er EU-forfatningen: sammenbruddet og håbet om at det nu skal gå frem. Lige præcis den udvikling du beskrev nu i USA er vel den, vi også ser i Europa - på det samme spørgsmål: hensynet til de franske bønder, til de danske, for den sags skyld. Det er vel de samme interesser - interessegrupper, i virkeligheden - der spænder ben for nogle andre hensyn?

NH: Det er det da. Og det har da heldigvis været Danmarks politik indenfor EU at vi arbejdede for en nedbrydning af disse barrierer overfor udviklingslandene - og det skal vi blive ved med. Vi skal fra dansk side her virkelig presse på - dels selvfølgelig for at subsidieringen af landbruget bliver mindre, totalt set, men jo altså også fordi det aflaster EU's budget, så man kan bruge midler til mere fornuftige formål end at skærme os af overfor omverdenen. Så hele dette her spørgsmål har altså også at gøre med det kommende opgør om EU's budget. Det bedste, der kunne ske, det ville være et gennembrud i de internationale handelsforhandlinger - som blev muliggjort ved at industrilandene gav nogle indrømmelser på det her punkt.

Men det er jo noget, I i givet fald skal ud at sælge til de danske bønder?

NH: Det skal vi. Det tror jeg også man kan. Der har i dansk landbrug været meget forståelse for, at det bedste der kunne ske internationalt, det var at subsidierne blev mindre, så konkurrencebetingelserne blev lige. Så mener dansk landbrug også, at vi kan konkurrere på det internationale marked - det tror jeg også vi kan. Men den nuværende tilstand er ikke tilfredsstillende - og det erkender man også i dansk landbrug.

Mht. topmødesammenbruddet i December. På den ene side kan man sige: "Der er ikke noget nyt i det! Sådan fungerer EU - det går i stå og går i gang igen." Men på den anden side: "Der er virkelig en risiko for det, som man i begyndelsen af 80erne kaldte euro-sclerose - at dynamikken går ud af samarbejdet." Ifølge opinionstallene de sidste uger har det styrket skepsissen herhjemme - så danskerne er tilsyneladende er ved at tænke to gange over deres fire forbehold! Og Lykke Friis har i RÆSON været inde på at det var den tredje fiasko for EU i 2003 - efter uenigheden om Irak og bruddet på stabilitetspagten. Er EU i krise?

NH: [efter en pause] Ja, det må man vel sige. Jeg er altid lidt ked at bruge netop ordet 'krise' - fordi det lyder lidt slidt.

Så er EU ramt af en katastrofe?

NH: [griner] Nej! Men samarbejdet ER i en meget vanskelig fase. Jeg har fulgt det europæiske samarbejdes udvikling i så mange år, at jeg har ikke kunnet undgå at lægge mærke til at det altid bevæger sig fremad i en mærkelig gangart - to skridt frem og ét tilbage. Og vi er helt tydeligt midt i et tilbageskridt. Der kan godt gå noget tid inden man kan samle stumperne op efter sammenbruddet.

Der er to spil. Det ene er landene imellem - hvordan man kan blive enige, hvor vi kan tegne nogle scenarier for hvordan det kan lykkes næste gang. Noget andet er, hvordan de europæiske befolkninger ser på det her. Den bagvedliggende variabel i diskussionerne de sidste mange år har været: Hvordan kan man øge EU's legitimitet i befolkningen? Og dér hjælper det her vel ikke.

NH: Det gør det bestemt ikke. Og det hjælper jo heller ikke - i tilfældet Danmark, hvor jeg må bebrejde den danske regering at de - i alt hvad de foretager sig - har været så passive i forhold til netop vores forbehold og det at placere Danmark i EU-samarbejdet.

Men i forhold til befolkningerne: det, der vil ske, er jo at samtidig med at vi på det politiske plan diskuterer krise og tilbageskridt og alt det der, så fortsætter den faktiske integration i Europa hver evig eneste dag. På det økonomiske område, på det finansielle område - når det drejer sig om fusioner på tværs af landegrænser og samarbejde mellem virksomheder osv.

 

Er der en parallel til det transatlantiske forhold, hvor der også var nogle, der gjorde opmærksom på, at godt nok så uenigheden dramatisk ud men det økonomiske samarbejde i virkeligheden kørte så godt som nogensinde?

NH: Ja, det er der. Og der er altså underliggende økonomiske kræfter bagved den europæiske integration, som jo ikke har i sinde at standse fordi der er nogle politikere, der ikke kan finde ud a'et. Vi er igen i den fase hvor den faktiske udvikling løber hurtigere end den politiske. Det er jo det, som så de europæiske befolkninger opdager efter nogen tid, hvor den politiske krise har stået på dagsordenen: den faktiske integration fortsætter jo -  og forstærkes oven i købet hele tiden.

Men det er vel præcis dét, der er med til at skabe mistilliden - ikke?

NH: Ja, det kan man sige: at det politiske beslutningsapparat halter bagefter den faktiske udvikling. Dét tror jeg sådan set er rigtignok. Men det er jo igen med til - i løbet af nogen tid - at lægge et vældigt pres på politikerne, for at få de politiske instanser til at fungere. Og ikke blive så optagede af deres egne små cirkler og fornærmethed.

NÆSTE SIDE

TILBAGE

ARTIKLENS FORSIDE