ark og ulands 

 

 

 

 

 

   

 

3. USA's økonomi: Det hæmningsløse offentlige forbrug

Det næste punkt på din liste er den amerikanske økonomi - og de forkerte beslutninger, som amerikanerne træffer. Hvorfor har du valgt det?

NH: Jeg må sige, jeg er i virkeligheden meget rystet over, hvorledes de styrer den amerikanske økonomi. Jeg har gammeldags holdninger til økonomi - jeg mener, man skal have balance i budgetterne! Amerikanerne drøner jo nu af sted ved både at øge udgifterne og reducere indtægterne. De opbygger kæmpemæssige underskud - både på de offentlige finanser og på betalingsbalancen. Og der er jo det med gæld at det har én meget modbydelig egenskab: det skal betales tilbage på en eller anden måde. Amerikanerne betaler foreløbig tilbage ved at dollarkursen falder - amerikansk industri bliver dermed mere konkurrencedygtig og dermed kan de reducere underskuddet på deres handels- og betalingsbalancer. Men når det gælder de amerikanske offentlige finanser ser jeg ikke nogen særlige lyspunkter overhovedet - fordi ikke alene har de et meget stort underskud nu: et gigantisk underskud, men når vi ser bare få år frem i amerikansk økonomi, så sker der ganske det samme som i vores egen: at der bliver flere ældre i forhold til de erhvervsaktive, og der bliver større træk på en række offentlige ydelser.

Det kan risikere at skabe nogle rystelser i verdensøkonomien, således at vi måske på et tidspunkt må erkende, at de værste følger af Irakkrisen det var den efterfølgende økonomiske krise. Så jeg ser meget mørkt på de beslutninger man har truffet om at give skattelettelser og øge de offentlige udgifter - og dermed producere et kæmpe underskud på de offentlige finanser i USA. Der er en regning der skal betales.

Med forbindelsen Irakkrigen mener du, at USA har øget militærudgifterne så udviklingen har accelereret?

NH: Ja, det har det - i allerhøjeste grad. Det er slet ikke den eneste grund - der er masser af andre komponenter i det amerikanske underskud, som fx skattelettelserne; øgede udgifter til Medicare [offentlig sygesikring for ældre, red.] og andre poster - så vi har altså fået, hvad der er helt i strid med normal amerikansk tænkning: en republikansk administration, som smider om sig med penge - og som tilsyneladende er helt hæmningsløse i den offentlige udgiftspolitik. Det kan give nogle meget slemme overraskelser.

De påvirkninger, det har på os andre kan jo være mangfoldige - når dollarkursen falder, har det direkte indvirkning på vores konkurrenceevne osv. Men skyldes din bekymring også hvad den økonomiske situation kan komme til at betyde internt for politikken i USA - og hvad det dermed har af politiske konsekvenser for amerikanernes indstilling overfor resten af verden?

NH: Ja, der kan det have nogle virkninger som er svære at overskue i øjeblikket. Det er svært at gøre sig klog på: vi vil få en tilspidset diskussion i USA omkring det her, når præsidentvalget går ind i sin sidste fase, så bliver det her jo et kernespørgsmål for de amerikanske vælgere: Er det en rigtig vej at gå - at blive ved med at gældsætte USA, som vi gør nu? Eller skal vi begynde at hanke op i tingene?

I den situation, hvor amerikanerne har en hjemlig økonomisk krise, så må en præsidentkandidat, hvad enten han er republikaner eller demokrat, der gå ud og taler for en multilateral tilgang til verden, hvor man påtager sig ansvar og forpligtelser - han må vel have en svær kamp at kæmpe? An uphill struggle! [op ad bakke!]

NH: Det må man næsten antage - at det vil være amerikanske interesser, som vil stå øverst på vælgernes prioritetsliste. Sådan er det - jeg tror ikke man skal vente sig andet. Men det vil jo være meget vigtigt, at amerikanerne her opfatter 'egne interesser' som deres egne langsigtede interesser i en sund økonomisk udvikling.

Mener du at man ikke har nogen plan for hvad der skal ske efter den økonomiske politik man fører nu? Jf. Irak, hvor du talte om den manglende planlægning for tiden efter krigen.

NH: Ja, det er der bestemt ikke noget, der tyder på man har. Sammenhængende tænkning omkring den økonomiske politik ser jeg slet ikke hos den amerikanske regering. Et af de mulige ofre i alt det her - med en meget stor betydning for hele verdenssamfundet - det er jo handelspolitikken. Et af årets store negative begivenheder var jo sammenbruddet i Cancûn i forsøget på at få en ny global handelsrunde på benene. Dér lykkedes det ikke - nu gør man, også fra amerikansk side, et nyt forsøg på at få processen i gang. Og forhåbentlig er det alvorligt ment. Men kernespørgsmålet for mange udviklingslande er jo, at de industrialiserede lande - dvs. USA, EU, Japan, Schweiz, Norge, for at tage de største syndere - skal liberalisere deres landbrugspolitik. Åbne deres grænser for import af landbrugsvarer fra den Tredje Verden. Det forlanger udviklingslandene - det er prisen for at få en ny global handelsrunde. Og der bør industrinationerne være meget lydhøre. Det er selvfølgelig ekstraordinært svært i et valgår i USA. Det er meget svært at se at den amerikanske regering - at nogen amerikansk regering - kan slippe godt fra at føre valgkamp på at nedbryde subsidierne til det amerikanske landbrug i Midtvesten: svineavlere og korndyrkere. Men det er jo sådan noget, der er brug for.

NÆSTE SIDE

TILBAGE

ARTIKLENS FORSIDE