|
|
PRESSEMEDDELELSE
27.08.03. Niels Bjerre-Poulsen i RÆSON: Høvdinge uden indianere
1. maj landede George W. Bush på hangarskibet USS Abraham Lincoln hvor han erklærede de "større kamphandlinger" i Irak for overståede:
"Det var jo helt tydeligt på det tidspunkt at det her klip skulle bruges i næste års valgkamp: […]"Se, hvad vi sagde - vi tog derned og det tog ikke længere end så-og-så mange dage, så var den krig overstået". Mange siger nu at det kan meget vel være det klip bliver brugt i den næste valgkamp - ikke af republikanerne, men af demokraterne, som vil sige: "Se, her er en præsident, som fæstnede alt for meget lid til militær magt. Som mente, at her var krigen overstået - og hvad har vi oplevet siden? Mindst én amerikansk soldat er blevet dræbt næsten dagligt. Der er stadig krig - vi er kommet ind i den guerillakrig, det hængedynd, som bringer mindelser om Vietnam".
Lektor ved Handelshøjskolen i København Niels Bjerre Poulsen er forfatter til bogen "Right Face" om den konservative bevægelse i USA fra 1945-65. I et stort interview med RÆSON analyserer han i dag de såkaldte neo-konservative rådgivere omkring præsident Bush – en kreds, der siges at spille en afgørende rolle i udformningen af USA’s War on Terror. De bygger på et tankesæt, der i 1970erne blev formuleret af "folk, som allesammen havde det tilfælles at de havde været enten liberale (i den amerikanske betydning af ordet) eller, i de fleste tilfælde: faktisk socialister eller trotskister, og som af forskellige årsager, mest på grund af nogle forhold ved Den Kolde Krig - havde bevæget sig over i den konservative lejr."
Disse teoretikere blev kaldt "høvdinge uden indianere" – fordi de var en lille gruppe, der både dengang og nu adskiller sig markant fra mange andre borgerlige amerikanere, ikke mindst de såkaldt palæo-konservative som eksempelvis Patrick Buchanan. Her er de neokonservative ifølge Bjerre-Poulsen kendetegnet af en udpræget "liberal optimisme": "Den dér tro på at man kan ændre verden afgørende – at man kan ændre alle betingelserne som udenrigspolitik foregår på. Idéen om at omforme og demokratisere hele Mellemøsten er en ide som mange traditionelle konservative vel er meget skeptiske overfor."
Adskillige af de markante skikkelser, der i dag præger regeringen, sad i mindre stillinger under den første George Bush, men blev dengang holdt tilbage – bl.a. af folk som Colin Powell, der nu har beskrevet sig selv som "sat i dybfryseren" (men som Bjerre-Poulsen i øvrigt mener havde vundet præsidentposten i 1996 hvis han havde stillet op). De neokonservatives store ideologiske projekt afhænger imidlertid ganske af udviklingen i Irak:
"At det lige blev Irak, der kom øverst på de neo-konservatives dagsorden har måske også lidt at gøre med den gamle vittighed om tossen, der stod og ledte under en gadelygte efter sine nøgler, og da han så bliver spurgt om det er der, han har tabt dem, svarer: "Nej - det var derovre i mørket, men jeg leder her fordi lyset er bedre". Irak var den overkommelige opgave: [...] Der kan man sige: foreløbig er det vel ikke gået som de neokonservative i USA håbede det ville gå. Jeg synes de har været påfaldende spage i mælet her de sidste par måneder. Hvor man, lige efter invasionen - den første, militære del - straks var i færd med at true Syrien - og også Iran for den sags skyld. Der har det haft nogle utilsigtede konsekvenser siden: at man ikke har kunnet få logistikken til at falde på plads i Irak; at man ikke har kunnet få genoprettet er civilsamfund i landet på den måde som viceforsvarsminister Paul Wolfowitz og andre havde foregøglet den amerikanske befolkning.
LÆS INTERVIEWET NU:
Niels Bjerre-Poulsen i RÆSON: Høvdinge uden indianere
Med interviewet fortsætter RÆSON sit tema om "USA og Europa - fjernder i fællesskab?" Vores 352 sider store antologi med artikler og interviews kan købes i boghandlerne eller på websitet (195 kr., inklusiv porto, ekspedition og adgang til artiklerne på nettet).
|
|
Portrætfoto: CBS Illustrationsfoto: Department of Defense, State Department
|
|
|
|
|
|
