Hurtigere end I også troede?
ML: Ja, jeg havde i hvert fald selv - da skal jeg da ikke lægge skjul på - meget stor tvivl om man kunne få den samklang mellem økonomierne, der kunne gøre en fælles valuta bæredygtig. Det lykkedes - i kraft af nogle meget kraftige og kloge skift i den økonomiske politik i de europæiske lande op gennem i 90erne, som Danmark i øvrigt deltog i med bravur - og med at levere beviset på at man godt kunne bekæmpe inflation og budgetunderskud uden at det gik ud over beskæftigelsen, men på en måde der tværtimod styrkede den.
Men Euro-forbeholdet betyder jo idag i virkeligheden bare at ja, vi er en del af dén økonomiske politik (der kan ikke tænkes nogen dansk regering, der fører en anden økonomisk politik eller fører en selvstændig valutakurspolitik) og derfor, derfor, betyder forbeholdet sådan set kun at vi betaler nogle unødvendige vekselgebyrer og ikke har den medbestemmelse i Den Europæiske Centralbank og på Eurorådet som vi egentlig brude have. Samtidig med at vi jo selvfølgelig har en lille risiko for at blive væltet af spekulanter, hvis det på et eller andet tidspunkt går lidt skævt for dansk økonomi. Så jeg ser ikke nogen gode hverken politiske eller økonomiske argumenter for at opretholde det forbehold.
Hvad angår forsvaret: dét, man diskuterede i '92-93 var en Europa-hær; det var en sammenknytning med den Vesteuropæiske union; det var noget uklart noget om at Europa skulle have sit eget territorial-forsvar i en eller anden form. Det er jo slet ikke fortolkning og udvikling, der er sket af den europæiske forsvarsdimension: dén er blevet formet i lyset af de erfaringer, de bitre erfaringer, Europa gjorde om afmagt i forhold til at forebygge slagteriet i det tidligere Jugoslavien. Det er det, vi har fået en forsvarsdimension op at køre omkring - eller: knap nok fået op at køre, men det er dét, man vil løse.
Dér må man sige at med al den fortid Danmark har, som foregangsland i deltagelse i fredsbevarende operationer når det var FN og når det var NATO, så vil det være fuldstændigt uforståeligt hvis Danmark ikke kan deltage, når det går over til europæisk kommando - og det gør det jo formentlig snart i Bosnien og andre steder. Så er det givet at Danmark jo altså har sit tætteste samarbejde - politisk og økonomisk - med de lande, der er i Europa. Og givet at også lande i Europa, som ikke er medlemmer af EU endnu, vil deltage i de aktioner. Så virker det helt ude af mening at vi har det forbehold.
Hvad angår det retslige og indre forbehold: dét kommer til at gå meget, meget hurtigt nu, med at træffe flere beslutninger i fællesskab hvad angår politisamarbejde, bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet, narko, kvindehandel - alt det dér modbydelige, som er de negative bivirkninger af globalisering. Og det kan kun håndteres i et tættere europæisk samarbejde. Den globale folkevandring, som jo i det danske, politiske akvarium er blevet opfundet som noget, der er resultat af slaphed i den socialdemokratiske-radikale regeringstid: hvis man kigger ud over sin egen næsetip, så kan man jo se at det er et problem, der eksisterer i alle europæiske lande. Og som selvfølgelig vil være der, som noget svært-håndterligt noget, så længe vi ikke [1] har en fælles, europæisk, anstændig, håndfast regulering af indvandringen OG [2] - endnu vigtigere i det lange perspektiv: en fælles, europæisk, ambitiøs indsats for at gøre det muligt faktisk at opretholde en tilværelse i de lande, der grænser op til Europa.
Så derfor er dét at opstille en fælles europæisk indvandringspolitik som et modstykke til en stram dansk indvandringspolitik, som Statsministeren desværre har rodet sig lidt ind i de sidste uger her, dét er grundlæggende forkert. Vi kan aldrig nogensinde regulere de her vældige kræfter ved direktiver og forordninger og love fra Bertel Haarder i Danmark. Hvis ikke der er en fælles europæisk musik omkring det her - så er det problemforskydning, ikke problemløsning vi taler om. Derfor er det i Danmarks interesse at deltage - komme af med de forbehold, så hurtigt som muligt.
|
Portrætfoto: Folketinget. Illustrationsfoto: The White House
|
|
|
|
|