ark og ulands

 

 

 

 

 

 

 

 

8. Frihed og stabilitet

Men hvis man var en fundamental-marxist kunne man være uenig i den pointe - og måske finde en vis enighed med kapitalisten - ved at sige: “Vi SKAL virkelig fokusere på indkomstniveauer. De har ikke noget at gøre med demokrati og frihed, men med spørgsmål om stabilitet. Alle ønsker rigdom mere end demokrati, og vi skal skabe samfund som måske nok er autokratiske, men garanterer et højt - og stigende - indkomstniveau”.

MH: Jeg mener faktisk, at forsøget på at garantere stabiliteten er den sikre måde at tabe den på -  hvis man mens man “garanterer stabilitet” ignorerer spørgsmål om ulighed og frihed. Men du har ret i den forstand at disse er politiske valg, der determinerer ens teoretiske perspektiv. Det faktum, at jeg mener demokrati er et vigtigt eller endog fundamentalt politisk mål vil føre mig til at sige andre ting og træffe andre politiske valg - og betyder at jeg straks nægter enhver tanke om et diktatur, der på en eller anden måde ville være til alles fordel.

Som i “til alles materielle fordel”?

MH: Right. Det minder mig --- men dette er en detour: du kan skære alt detteher ud -- jeg havde en lille radiodebat med en fyr, der hedder Niall Ferguson. De arrangerede debatten fordi hans bog også hedder Empire - og han argumenterer for alle mulige latterlige ting, som jeg ikke tror han faktisk mener: at det britiske imperium faktisk var til fordel for alle dets undersåtter; at vi har brug for at gentage det idag; at Europa må blive et imperium som det britiske var, etc. Men han argumenterer fra perspektivet om at demokrati virkelig ikke er så vigtigt. Han siger, demokrati er en sød idé som måske kan komme senere - når alle er parate til det. Lige nu er det frihed [liberty], vi har brug for - og med det mener han: privat ejendom.

Nu ville jeg for det første ikke begrænse frihed til privat ejendom - det ville være en meget lille del og måske ikke en fyldestgørende del af, hvad frihed betyder. Men det er sandt, at hvis man nok mener demokrati er efterstræbelsesværdigt, men ikke noget, vi behøver tænke på nu, kan man komme til alle mulige forskellige teoretiske konklusioner.

Du accepterer ikke er der er et valg [trade-off] mellem materiel velfærd og demokrati? Eller rettere: at det kunne være et varigt trade-off?

MH: Right. Tanken om “den velnærede slave” er bestemt ikke mit samfundsideal. Dertil kommer, selv fra den simple, taktiske interesse i at opretholde stabiliteten forekommer det mig at være en enorm fejltagelse. Jeg tror, at sådan en begrænsning af friheden og de demokratiske muligheder er en sikker opskrift på ustabilitet. Det er sådan en åbenlys pointe, at det er svært at tro, at jeg ville være nødt til at sige det, men når den amerikanske regering argumenterer for, at “i sikkerhedens og den globale stabilitets navn må vi begrænse friheden både i USA og andre steder” --- dét er en forfærdeligt fejlagtig idé, ikke blot en skadelig, men en fejlagtig idé, fordi begrænsningen af friheder er, forekommer det mig, bestemt ikke en opskrift på stabilitet - på visse måder endog en provokation.

Men der ER altid et trade-off, ikke? I en vis forstand er Bush-administrationen psotmodernistisk idet den siger, “Vi har banditter i USA - det er derfor, vi har politiet og dødstraffen. Vi har banditter på verdensscenen, så vi er nødt til at bruge de samme midler dér”. I intet samfund lader staten friheden ubegrænset - og det er den rolle, de udfylder på den globale scene.

MH: Jeg vil svare tre ting. For det første - jeg har intet jeg skal forsvare i postmodernismen: jeg smider den gerne ud eller hvad du end ønsker!

Men jeg mener de forestiller sig - og det er hvad dit eksempel indikerer - at vi simpelthen kan “udvide” det nationale regime og overføre det på den globale scene [extend the kind of national regime and project it unto the global stage]. Dét forekommer mig at være en fiasko, når det handler om at anerkende de historiske forandringer. For det første forandrer tingene sig med størrelsesforholdet - men vi bliver også nødt til at gen-tænke vores nuværende verden på langt mere drastiske måder.

For det tredje forekommer det mig - ihvertfald i den hjemlige amerikanske debat om disse emner - at der er meget forvirring om hvad, der udgør en underminering af friheden. Fx forekommer længere lufthavnskøer mig et decideret mindre emne - og jeg er egentlig ligeglad: jeg venter gerne mens de chekker vores allesammens kufferter. Dét forekommer mig ikke at være en klar nedgang i friheden. På den anden side - at underminere rettigheder for mennesker, der står anklaget for forbrydelser; hvad der tidligere havde været illegale ransagninger af ders hjem; af deres internetkilder; deres bibliotekskonti etc. - disse ting ER i mine øjne betydningsfulde undermineringer af friheden og, tror jeg: farlige på mange måder. Farlige selv når det gælder om at opertholde orden: som jeg sagde før, den type nedgange i friheden er ting som på en vis måde inspirerer til opstand. Så det er mange forskellige ting, der ofte bliver talt om og grupperet under “friheder”.

   NÆSTE SIDE

TILBAGE

ARTIKLENS FORSIDE

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Foto: NASA og Duke