ark og ulands

 

 

 

 

 

 

 

 

6. Kapitalismen og frembringelsen af forskelle

Du sagde at idag styrer kapitalisme hybriditet - men faktisk er din tese endnu stærkere, ikke? AT kapitalismen LEVER af hybriditet.

MH: Yeah. Det er den historiske mekanisme gennem hvilken kapitalen opererer: frembringelsen af forskelle og styringen af forskelle. [This is the historical mode by which capital operates: the creation of differences and the management of differences]. Kapital skaber ikke et ensartet, homogent samfund - og den skaber heller ikke ensartede, homogene identiteter. Det er derfor kapitalen på sin vis ikke passer til de gamle idéer om suverænitet, der skaber - eller, som minimum: forestiller sig - en homogen befolkning, fx “det engelske folk”. Faktisk skaber kapitalisme sociale forskelle - og behøver dem, både fra en produktionssynsvinkel og, på en noget mindre men meget synlig manér: når det gælder markedsføring. Kapitalistisk markedsføring udvider altid antallet af forskelle [proliferating differences]. Dette er en af måderne hvorpå den ser poststrukturalistisk ud.

Men den mere overordnede pointe - som jeg ikke nåede frem til da vi startede på emnet her for 15 minutter siden - er, at der mange strømninger i marxismen idag hvor man siger: “Hør, vi har alle de rigtige koncepter. Vi ved hvordan tingene var for 150 år siden. Vi skal bare bruge de samme teorier idag”. Det er noget, som Toni og jeg føler man er nødt til at argumentere imod: simpelthen fordi vi idag lever i en anderledes verden, og at marxistisk teoribygning - eller teoribygning om kapital eller frigørelse - må blive konstant renoveret.

Når du tegner billedet af, at kapitalismen skaber et meget differentieret samfund - og har brug for det, både i det større historiske perspektiv og også på en meget umiddelbar “I Can”t Believe It’s Not Butter”-måde ---

MH: [lerl] Jeg kan høre du har brugt for lang tid i USA!

Nej, jeg har brugt for lang tid på at se amerikanske komedieserier, så det er endnu værre! [“I Can”t Believe It’s Not Butter!” (ICBINB!) fremstilles af Unilever og er USA’s “largest-selling premium margarine spread”. Det er IKKE margarine: spreads må max indeholde 80% fedt og er dermed mindre fedtholdige. I Quebec måtte selskabet i 2002 i retten i forsøget på at få lov at sælge margarineproduktet i samme farve som smør, hvad provinsens love ikke tillod - derfor var (er?) ICBINB! i Quebec “off-white” og ikke smørfarvet. red.] Mange gamle venstreorienterede europæere vil nok ikke mene at vores samfund idag er meget differentieret: de mener, at tingene var meget sjovere for 30-40 år siden og at forskellene er forsvundet - at dem, der er nødvendige for forbrugerkulturen bare er kunstige. De ser globaliseringen og amerikaniseringen som tendenser, der gør os allesamen ens. Er du uenig i det?

MH: Well, jeg vil bestemt være uenig i den fortolkning af globaliseringen - men igen: globaliseringen betyder mange forskellige ting. Det er en svær diskussion at gennemføre. Men hvis man betragter dem samlet, ihvertfald overordnet, virker globaliseringsprocesserne på en måde homogeniserende: tænk på hvordan filmindustrier bliver ødelagt af Hollywood. Eller, som du nævnte, tv-industrierne.

Men der er mange måder på hvilke globaliseringsprocesserne også - hvis jeg kan bruge ordet: heterogeniserer. De skaber nye forskelle, eller: genopliver gamle forskelle. Så det er ikke at vi har fået en mere homogen verden, men en anderledes differentieret verden [a differently differentiated world].

Det er den overordnede ---- ikke idé, men næsten: aksiomet [grundsætningen] for vores projekt. At disse globaliseringsprocesser som vi har oplevet de sidste 20-30 år, på den ene side skaber mere alvorlige former for udelukkelse eller rettere: udnyttelse, og mange nye former for lidelse. Men samtidig giver ihvertfald potentialet for nye former for frigørelse. Dette er vores argument: at vi må finde en slags to-sidet svar på globaliseringsprocesserne og endog: den globale ordens nye former. På den ene side må vi modstå og imødegå den måde hvorpå globaliseringsprocesserne bliver nye elementer af kontrol eller udnyttelse eller lidelse eller fattigdom. Men vi må også - i stedet for at gå baglæns og bare vende os mod globaliseringen som sådan - gribe mulighderne i globaliseringen og ud af dem skabe mekanismer for frigørelse.

   NÆSTE SIDE

TILBAGE

ARTIKLENS FORSIDE

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Foto: NASA og Duke