FØRSTE KVARTAL 2004
18. februar 2004

10:10

<  >

 

 

ENGLISH:

DOWNLOAD IN PDF-FORMAT

 

DANISH:

DOWNLOAD SOM WORD-DOKUMENT

DOWNLOAD I PDF-FORMAT

 

 

ark og ulands

 

 

 

 

 

 

 

 

10. Den boblende gryde

Så det er ikke fordi de føler sympati med Den Tredje Verden, at folk demonstrerer i Seattle og Göteborg, men fordi de føler, at de selv er blevet udeladt af den politiske proces?

MH: Det er ikke bare et spørgsmål om sympati, men om en anerkendelse af det, alle har tilfælles [commonality]. Ønsket om demokrati er i virkeligheden fundamentalt set også et ønske om lighed. Jeg prøver ikke at sige, at “de er enøjede og at selvom de ser ud til at støtte folk i Den Tredje Verden ønsker de bare flere penge til sig selv” eller noget i den stil. Demonstranterne forstår, at deres egne liv er forbundne med andre menneskers liv, andre steder på jorden. Det er derfor, at disse bevægelser i mine øjne er det fremmeste udtryk for globalisering - snarere end for anti-globaliseringskamp! I virkeligheden anerkender de den massive længsel [desire] og det potentiale, som bliver frigjort af globaliseringsprocesserne - og forstår, hvad de har tilfælles med andre i verden. Dette forekommer mig at være den eneste mulige basis for en ny slags demokrati, som passer til den globale scene nu. Det er derfor jeg insisterer på - på trods af de forskellige og endog modstridende krav, man hører under disse demonstrationer – at baggrunden for dem alle grundlæggende er: et krav om demokrati.

Har de et billede af, hvad de stræber efter?

MH: Jeg ville sige nej - men det har været det samme for bevægelser og specielt protestbevægelser gennem historien. Der er egentlig to ting, der bliver udtrykt: den ene er benægtelsen af de nuværende regeringsforhold - og den anden: ønsket om noget bedre. Protestbevægelser er selvfølgelig enormt vigtige for ethvert demokratisk samfund, og generelt tilbyder de ikke nogen færdig plan [blueprint] for fremtiden. Hvad de tilbyder er en slags mekanisme i den retning - et udtryk for længsel efter en anden fremtid.

Og jeg har heller ikke nogen plan eller “10 punkter vi kan udføre idag” for at gøre verden demokratisk - det forekommer mig at være et meget mere langsigtet, kollektivt projekt. For at sige det langt mere højtideligt: det er det fundamentale spørgsmål, vores samfund nu konfronterer - “Hvordan vi kan opfinde et nyt demokrati, der ville passe til vores globale verden? Hvad ville være dets institutioner; dets koncepter; dets mekanismer?”  Jeg tror, det er noget, vi er meget fjernt fra - men behovet for det bliver stadig tydeligere.

Og det er den proces, vi har set accellerere de sidste 3-5 år?

MH: Hvordan skal jeg sige det? Det ligner nærmest en boblende kedel - vi har set fremskridt og også tilbageskridt. Krigen mod Irak var bestemt ikke et fremskridt. Men ikke desto mindre tror jeg, at i alle de forskellige tumultagtige begivenheder de sidste år - selv når man går tilbage til 1989; det er måske det bedste; eller 1968; jeg er ikke sikker på, hvilket år er det rigtige starttidspunkt - har vi set det altid tilstedeværende behov og måske et - ikke særlig vellykket(!) - eksperiment med at udarbejde projektet.

I sådan situation er det fristende at se tilbage på andre historiske perioder, hvor nye politiske frameworks blev opfundet - det sker selvfølgelig ikke på éen gang. Det tager lange perioder med frem- og tilbageskridt. Et eksempel der passer i denne sammenhæng var da, i det tidlige modene Europa eller Nordamerika; det 18. århundrede som sådan - der VAR revolutionære krav om demokrati. Man indså, at det gamle begreb om demokrati - i virkeligheden: det athenske begreb - ikke var tilstrækkeligt. Vi kunne ikke bare tage dette demokrati - skabt til bystaten for 2000 år siden - og bruge det på den nationale scene. Så der var en enorm og revolutionær eksperimentering da man skabte - eller krævede - en ny form for demokrati.

Det forekommer mig, at vi står ved en lignende korsvej idag. Modellerne for nationalt demokrati - hvor dårligt de end virkede - som vi levede med gennem moderniteten er IKKE tilstrækkelige på den globale scene idag. Som de revolutionære i det 18. århundrede er også vi nødt til at opfinde en ny form for demokrati, der ville være i stand til at begribe dette skift i størrelsesorden - og den nye verden vi er konfronteret med. Det vil ikke ske fra den ene dag til den anden.

UDGIVET 18.03.04 kl.11.00 CET

 

ENGLISH: PDF-FORMAT

 

DANISH:

WORD-DOKUMENT  |  PDF-FORMAT

   RÆSONS FORSIDE

TILBAGE

 

ARTIKLENS FORSIDE

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

                         

 


Foto: NASA og Duke