|
||||||
|
|
FJERDE KVARTAL 2003 |
|||||
|
4:5 Artiklen kan på sidste side (s.5) downloades som Word-dokument, fx til udprintning |
||||||
|
|
Demokratiet forstås som samfundsmæssig samtale, og det analyseres hvem der deltager, og hvem der sætter dagsordenen i det nationale demokrati og i det lokale demokrati. Det er på disse dimensioner, at analysen kommer med nogle af sine væsentligste positive konklusioner. Folkets deltagelse har ændret sig, men folket er stadig engageret i demokratiske processer og så fremdeles. Det er en synsvinkel, jeg anerkender som meget frugtbar. Dog savnes også her en systematik for, hvad der er med, og hvad der ikke er med, og hvad der er referencerammen for vurderingen af, om demokratiet er velfungerende.
Accepteres synsvinklen - at demokrati er samtale - kunne en referenceramme være, at demokratiet betragtes som velfungerende, hvis den samfundsmæssige samtale forløber legitimt, interessepræget og produktivt mellem alle dem, som er berørt af eller kan bidrage til samtalens produktivitet.
En sådan definition lægger op til spørgsmål om, hvem der deltager, med hvilke interesser, og hvordan de påvirker processen – og om hvorvidt samtalen giver resultater. Sættes de væsentlige problemer på dagsordenen? Skabes der resultater, der adresserer problemerne? Hvilket vidensgrundlag foregår processerne på? Eller sagt enklere: demokratiet er kun velfungerende, hvis det producerer fungerende løsninger på de vigtigste problemer. Løsninger, der opnår accept i de dele af samfundet, som de berører.
Magtredegørelsen belyser ikke demokratiets effektivitet som løsningsskaber. Har vi et demokrati, der producerer almindeligt accepterede og effektive løsninger på problemstillinger som:
Danmarks relation til EU
Prioriteringer i sundhedsvæsnet
Efterløn og andre overførselsindkomster
Indvandring og integration
Danmarks konkurrenceevne i en globaliseret verdensøkonomi.
Borgerens rolle som klient eller aktør
Svaret er muligvis ja. Men det er langt fra indlysende. Vanskelighederne ved at træffe beslutninger på de nævnte områder er fremtrædende temaer i den offentlige samtale. Serien af afvisninger af Folketingets flertal ved folkeafstemninger er markant. Diskussionerne om lovkvalitet er tilbagevendende. Skaren af samfundsanalytikere, der siger, at der er problemer med borgerens rolle i informationssamfundet, er legio. Det er derfor et savn, at disse spørgsmål ikke er berørt i Magtredegørelsens hovedrapport. Jeg kan ikke afvise, at diskussionen forekommer i enkeltdele af den mangfoldige produktion.
|
|
Illustrationsfoto:
Det Kongelige Bibliotek
