|
||||||
|
|
FJERDE KVARTAL 2003 |
|||||
|
5:5 Artiklen kan nederst på denne side downloades som Word-dokument, fx til udprintning |
||||||
|
|
Viden og information fremhæves i analysen som centrale magtressourcer. Det burde i sig selv være en grund til at analysere fordelingen af disse ressourcer mellem aktørerne ud fra en magtsynsvinkel. Men lige så vigtigt er det at analysere videnaspektet ud fra en kvalitetsvurdering af demokratiets beslutninger. Hvilken viden er der til rådighed i beslutningsprocesserne? Hvem har den? Hvad bruges den til? Er der tilstrækkelig viden til at producere løsninger af høj kvalitet? Hvordan håndteres den interesseprægning, som meget viden i de demokratiske processer har?
Den nuværende regering har sat begrebet smagsdommere på dagsordenen. Det kan man mene meget om, men det er en anerkendelse af, at herredømmet over viden og såkaldt ekspertise er vigtigt i den demokratiske samtale. En synsvinkel jeg håber bliver langt mere fremtrædende i kommende analyser.
Den politiske handling
Ved fremlæggelsen fremhævede forskningsledelsen, at nationens tilstand, som den beskrives i Magtudredningen, i væsentlig omfang er et resultat af politiske beslutninger. Det er et vigtigt udsagn, der genfindes en række steder i hovedrapporten - eksempelvis i beskrivelsen af relationen mellem Folketing og regering og i overførslen af kompetence til kommunerne. Det er et udsagn, der er vigtigt, fordi det understreger, at politik både er muligt og vigtigt. I anerkendelse heraf ville det være spændende, hvis forskningsledelsen ville bruge kræfter på at skabe en oversigt over alle de områder, hvor man på baggrund af det store arbejde, der er udført, kan se, at magtens og demokratiets tilstand kan gøres til genstand for aktiv handling. Handlinger, der kan udføres af politikere eller andre, der ønsker at bidrage til udviklingen.
Et eksempel på dette, der umiddelbart udspringer af arbejdet, er spørgsmålet om åbenhed i Folketingets og de lokale folkevalgte forsamlingers beslutningsprocesser. Der påvises en række områder, hvor vi er mindre åbne end vore naboer og EU. Det gælder eksempelvis forhandlingerne i Folketingets Europaudvalg. Åbenhed kan man beslutte sig for - og åbenhed er en forudsætning for, at dem, der har en interesse, kan gøre sig gældende. Jeg håber, at Magtudredningen kan være med til at sætte åbenheden mere på dagsordenen og hjælpe til, at den bliver gjort til genstand for politisk handling.
Alt i alt er Magtudredningen et meget værdifuldt bidrag til den fortsatte konstruktive samtale om magt og demokrati i Danmark. Mine kommentarer skal ses som et ønske om at anslå temaer for den videre samtale. Mine spørgsmål er stillet ud fra en forestilling om, at Magtudredningen ikke blot er tænkt som en statusopgørelse – men at den for de forskellige samfundsmæssige aktører kan blive basis for – og brændstof til – såvel videre analyser som politisk handling.
UDGIVET 10.11.03. kl.13.28 CET
|
|
Illustrationsfoto:
Det Kongelige Bibliotek
