ark og ulands

 

 

 

 

 

 

 

 

 

3. Magt i informationssamfundet

Analysen har hovedvægt på en forståelse af magt som ressource. I dag er de væsentlige ressourcer - foruden de klassiske magtressourcer – bestemt af, at vi er på vej ind i informationssamfundet. Hvilket gør, at viden og netværksrelationer også bliver centrale. Det er en forståelse, der har meget for sig, men den giver ikke en forklaring på, hvorfor spørgsmål som fordeling og anvendelse af økonomisk magt kun er meget sporadisk behandlet, og hvorfor fordeling og anvendelse af fysisk magt slet ikke er behandlet. Dimensioner, der er hovedkategorier i, hvad man kan kalde en klassisk magtforståelse.

Der er næppe belæg for, at den økonomiske magt har mistet sin betydning. Det siger magtanalysens forskningsledelse heller ikke, men de fremfører som begrundelse for den økonomiske magtanalyses svage placering, at det var svært at få nogle til at analysere dette område. En begrundelse af tvivlsom styrke og en begrundelse der i høj grad lægger op til en fremtidig indsats på området. For så vidt angår den fysiske magt anerkender jeg, at den næppe har en fremtrædende rolle i danskerens demokratioplevelse. Politiet, fængslerne, militæret opfattes næppe som begrænsninger i vores deltagelse i den demokratiske proces. Men det havde jeg gerne set dokumenteret, specielt fordi det jo langt fra er en selvfølge i et historisk eller globalt perspektiv.

Analysen kommer langt i retning af at besvare, om Folketinget har mistet magten. Det har det ikke, selv om en del magt er gledet til EU, regering og domstolene. Men analysen indeholder også en del svar på, om andre aktører - herunder folket - har fået en anden magtstatus, og det er i den sammenhæng, at jeg savner de nævnte magtdimensioner.

   NÆSTE SIDE

TILBAGE

ARTIKLENS FORSIDE

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 Illustrationsfoto:
Det Kongelieg Bibliotek