|
||||
|
|
|
|||
|
|
7. Et afgørende år
Ligger der i det, at topmøderne, Ministerrådet og Europa-Parlamentet - hvor alle i princippet er lige - bliver 'de små landes sikkerhedsnet'?
LF: Ja - men jo så set også på mange punkter de stores! Det er jo så også derfor, du har set den frustration fx i Tyskland - hvor du ser et fundamentalt skift nu, under Schröder. Hvor man tidligere så sådan på det fra tysk side at ’det var meget odiøst hvis man begyndte at blande sig i hvad Kommissionen gjorde - drive lobbyisme, uha! Det var dog skrækkeligt!’ Fordi: ’Kommissionen vidste nok godt, hvad der var bedst for hele Europa - så det skulle Tyskland ikke blande sig i. Kommissionen ville nok komme frem til noget, der så også var i Tysklands interesse’. Den tankegang har man fuldstændigt droppet. Fordi man har oplevet en række gange - ikke kun omkring stabilitetspagten, men også nu med kemikaliestrategi og alt muligt andet, at man er vedtage noget i EU som koster Tyskland temmelig mange penge.
Mange analyser peger i retning af, at Tyskland i det hele taget er ved at opføre sig lidt mindre forsigtigt?
LF: Det må man nok konkludere.
Det har vel ikke bare noget at gøre med den enkelte regeringsleder?
LF: Nej-nej-nej. Og det tror jeg er meget vigtigt at sige: at det skifte vi så i tysk Europapolitik kom allerede under Kohl. Det var jo altså også allerede Kohl, der sagde at nu var die Kasse leer - nu ville han ikke betale mere. Og det var også under Kohl, at man i langt højere grad begyndte at fokusere på de nationale interesser, for nu at bruge dét fortærskede udtryk. Så vi har set en glidende overgang. Men man kan bare sige at Schröder har ikke så mange følelser involveret - han har ikke så mange reflekser på det her punkt som mange andre tyske politikere har: den store arv fra Konrad Adenauer: 'Uha - det er vigtigt med europæisk integration. Kommissionen er virkelig et gode - også fordi at Tyskland kommer til at dominere for meget hvis ikke man har stærke institutioner'. Dér har han altså ikke nogen fine fornemmelser - og derfor har det været lettere for ham så at gennemføre det, som Kohl startede.
Når man ser på det samlet, så tror jeg vi under alle omstændigheder får de her skift i integrationsprocessen nu - til at vi går ud i de grupper, og må ud af lokalet. Men hvor meget vi skal ud af lokalet, og hvor vigtigt det bliver med de undergrupper, osv. - det afhænger i høj grad af, om man på regeringskonferencen formår at få skabt nogle institutioner, der trods alt fungerer. Man kan altså ikke fortænke store lande i, at de ikke gider dukke op til et husråd, hvor man aldrig er i stand til at beslutte noget som helst. De gider heller ikke dukke op til et husråd, hvor Tyskland har lige så stor indflydelse som Luxembourg. Altså - dér stopper festen simpelthen. Så derfor står vi sådan set overfor - og det er jo også det Frankrig og Tyskland siger: overfor et afgørende --- ja, år, hvis nu man kan blive enige indenfor det år! Hvor det altså gælder om at få de husregler på plads.
 |
Illustrationsfoto:
EU