FØRSTE KVARTAL 2004
3. februar 2004

6:8

<  >

Artiklen kan på sidste side (s.8) downloades som Word-dokument og PDF-fil, fx til udprintning

ark og ulands

 

 

 

 

 

 

 

 

6. Al-Qaidas aktuelle styrke

Siden krigen i Afghanistan indledtes med bombninger af al-Qaidas lejre og hovedkvarterer i Tora Bora bjergerne har der været spekuleret over, hvilken styrke netværket bibeholdte efter ødelæggelserne og flugten. Selvom de fleste er enige i, at den amerikanske aktion faktisk svækkede netværket betydeligt, er der i stigende grad bekymring for, at det gennem reorganisation langt fra er neutraliseret, men tværtimod godt i gang med at genetablere sig. Ganske vist er en stor del af lederne enten døde eller i amerikansk fangenskab, men samtidig ved vi, at mange stadig er på fri fod og formentlig befinder sig i Pakistan, Afghanistan og Iran. På Guantanamo sidder omkring 600 fanger, som amerikanerne påstår enten er Taliban- eller al-Qaida-tilknyttede. Hertil kommer ifølge amerikanske oplysninger, at der verden over er anholdt godt 3.000 mennesker, som påstås at have forbindelser til al-Qaida. Imidlertid vurderer såvel amerikanske som europæiske efterretningstjenester, at i titusindvis af islamister er røget gennem træningslejrene op gennem 1990’erne. Nogle af dem er dræbt under krigen i Afghanistan, men størstedelen er stadig på fri fod og menes at befinde sig i Sydasien samt Yemen, Afrikas Horn og Sydøstasien, hvor nye lejre i ukontrollerede områder formentlig er under etablering. Dertil kommer klare vidnesbyrd om, at såvel Taliban som al-Qaida igen har etableret sig i den komplicerede konflikt i Afghanistan.

Som allerede bemærket skal al-Qaida til en vis grad i dag mere forstås som en samlebetegnelse for en række netværk og lokale grupper, der siden 11. september i stigende grad har markeret sig med aktioner mod amerikanske, israelsk-jødiske og vestlige mål uden for Europa og Nordamerika. Man kan i den forbindelse konstatere, at frekvensen af terroraktioner med forbindelse til islamistiske netværk er steget markant efter angrebene i Washington og New York City: Mens frekvensen før 11. september var en større aktion ca. hvert andet år, har den efter ”krigen mod terrorisme” startede været ca. hver tredje måned. Dette i sig selv indikerer med al tydelighed, at de islamistiske netværks aktivitet bestemt ikke er blevet svækket siden indledningen af ”krigen mod terrorisme”, men at der er sket en større spredning såvel geografisk som i valg af mål, ligesom personer med mere klar lokal tilknytning til de områder, hvor aktionerne gennemføres, har fået større betydning.

Endelig, som allerede bemærket, er der næppe tvivl om, at Irak-krigen samt den stadig mere fastlåste og fortvivlende situation i Palæstina er motiverende for ny tilgang til netværkene. Således taler de amerikanske besættelsesstyrker i Irak nu helt åbent om, at krigen har gjort landet til et trækplaster for al-Qaida relaterede netværk fordi USA og koalitionen helt direkte kan rammes her.

Konklusionen må være, at al-Qaida og de islamistiske netværk nok blev svækkede efter krigen i Afghanistan samt at styrkelsen af efterretningsarbejdet i Vesten har gjort det sværere for netværkene at operere her, men at der finder en reorganisering sted i Afrika, dele af Mellemøsten samt Syd- og Sydøstasien, der måske nok både har ført og fører til en reduktion af den oprindelige al-Qaida gruppes betydning, men til gengæld til en forstærket organisation af lokale islamistiske netværk, hvilket de mange aktioner efter 11. september er klare tegn på.

   NÆSTE SIDE

TILBAGE

ARTIKLENS FORSIDE

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

                         

     

 

 

 

 

 

 

 

 

Illustration:
U.S. Dept. of Defense